Annonce
Kultur

Statens Kunstfond køber for over en million i Aarhus

Klippen på Langenæs er populær hos børnene. Foto: Astrid Dalum

Både kunstnere, gallerier og offentlige huse har glæde af de indkøb, der bliver gjort.

AARHUS: Kunstnere, gallerier og folk i Aarhus nyder godt af, at Statens Kunstfond har øje for byen. I de seneste to år har kunstfonden købt ind for mere end en million kroner her.

Jacob Fabricius, direktør i Kunsthal Aarhus, er de århusianske øjne i det fem mand store "Legatudvalget for Billedkunst", der er valgt for perioden 2016-2019.

- Vi afgør også, hvilke kunstnere, der skal have arbejdslegater. 220 deler vi ud, og sidst var der 900 ansøgninger, siger Jacob Fabricius.

Udvalget har været i Aarhus flere gange og har set mange udstillinger. Det lægger vægt på at være igangsættende ved at lade kunstnere komme med forslag til projekter.

- Vi kommer hele landet rundt og har for eksempel også været på Bornholm, fortæller Jacob Fabricius.

Børn og unge møder ofte kunsten på grund af udvalgets arbejde.

- I de seneste år har der været positivt mange ansøgninger fra Aarhus til Statens Kunstfonds pulje kunst i det offentlige rum. Især uddannelsesinstitutioner har været gode til søge os, siger Jacob Fabricius.

Børnemiljøet på Langenæs har fået en kunstig klippe, der er lavet af billedkunstneren Camilla Nørgård. Det er tilladt at kravle, lege og springe på kunstværket, der hedder "Klippe til Langenæs".

Til Via University og Navitas på havnen er der skræddersyet ophængninger af værker fra Statens Kunstfonds samling.

Social- og Sundhedsskolen har fået kunst udført af Kim Grønborg, der tog udgangspunkt i sine personlige erfaringer som handicaphjælper. Kunstopgaven hedder "Stavær - streg og stativ" og henviser til hjælpemidler for mennesker med handicap.

Univers er en ny bygning hos Aarhus Tech, og til den har kunstneren Tanja Nellemann udført en opgave i tæt dialog med gymnasieeleverne. De har formet deres tanker om fremtiden, set i lyset af den hastigt stigende teknologiske udvikling. På en cirkelrund træplade står for eksempel: "Hvad skal der blive af fremtiden, hvis vi ikke engang kan leve sammen i nutiden?"

Annonce
Søren Sejr glæder sig over at have solgt til Statens Kunstfond. Dette billede er fra en udstilling i Galleri Jacob Bjørn i 2015. Foto: Hans Petersen

Udvalget

Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst består fra 2016 til 2019 af:Billedkunstner Søren Taaning (formand), billedkunstner Ane Mette Ruge, billedkunstner Eva Steen Christensen, kunsthistoriker og kurator Jakob Fabricius og billedkunstner Mikkel Carl.

Udvalget uddeler arbejdslegater og treårige arbejdsstipendier en gang om året efter ansøgning fra billedkunstnere. Udvalget præmierer og køber kunstværker. De bliver udlånt til offentligt tilgængelige institutioner. Udvalget støtter også kunst i det offentligt rum ved at sætte stedsspecifikke opgaver i gang.

Se det, der er købt ind, på voreskunst.dk.

Theis Wendts printede sten passer til vandspejlets horisontale linje ved Aarhus Havn. Foto: I do Art

Udfordring for kunstnerne

Statens Kunstfond køber løbende værker til placering på offentlige institutioner i hele landet.

I Aarhus er der blandt andet købt værker hos Galleri Jacob Bjørn, Charlotte Fogh Gallery og Galleri Grundstof, Galerie MøllerWitt, men også direkte hos kunstnerne i forbindelse med deres udstillinger på ikke-kommercielle steder som Spanien 19C, Godsbanen, Galleri Image og KH7 i Sydhavnsgade.

I særlige tilfælde kan Legatudvalget for Billedkunst præmiere en kunstner eller et udstillingssted for særlig høj kunstnerisk kvalitet. Eksempler på det er Spanien 19C med en udstilling af Michael Würtz Overbeck, udstillingen "Ovartaci - Schizo Archive" og senest Katja Bjørns udstilling hos Charlotte Fogh Gallery.

- Vores indkøb bliver placeret på offentlige steder, der kan søge om at hænge dem op, så de bliver set af mange, forklarer Jacob Fabricius.

Han fortæller, at udvalget også forsøger at være igangsættende på den måde, at den skaber konkurrencer om for eksempel udsmykninger.

- Kunstnerne skal komme med forslag og lave budget, og på den måde lærer de det, så de får en gevinst, også selv om de ikke vinder konkurrencen. De er ikke uddannet i den slags, og det er lærerigt at gå igennem processen, siger Jacob Fabricius.

Amitai Romms værker hænger i kantinen på Navitas. Foto: I do Art

Se også Statens Kunstfonds facebook, hvor du også finder en film fra indvielsen på Langenæs https://www.facebook.com/kunstfond/videos/726435474232480/Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst: https://www.kunst.dk/kunstomraader/billedkunst/udvalg/legatudvalget-for-billedkunst/

Christina Augustesens lysværk i kantinen hos VIA er udviklet til stedet. Foto: VIA

Skulderklap

Søren Sejr, 36 år, er en af de kunstnere, udvalget har købt værker af i Aarhus.

- Det er et godt skulderklap, og det er positivt, at der er så stor spredning i stederne, hvor der bliver købt ind. Det betyder meget for mit CV, at Statens Kunstfond finder mig interessant, siger han.

Kunstfonden købte fem værker af Søren Sejr under en udstilling hos Galleri Jacob Bjørn.

Hos VIA på adressen Hedeager 2 i det nordlige Aarhus er der begejstring for kunsten fra Kunstfonden.

- Vi har været her fem-seks år, og i første omgang blev kunsten nedprioriteret i de nye bygninger. Men nu har vi fået både skulpturer, malerier og en fotoserie, og det betyder virkelig meget, forklarer digitaliseringspartner hos VIA, Gitte Møller Nielsen, der har en kunsthistorisk uddannelse.

- Vi fik stillet en kurator, Michael Roloff, til rådighed, og han pegede oplagte steder til kunsten ud for os. Kunstneren Christina Augustesen har skabt et lysværk, der er placeret centralt i huset, hvor mange kommer forbi. Dertil kom kunst fra Kunstfondens depoter placeret forskellige steder i huset, siger Gitte Møller Sørensen.

Hos Incuba, der også fik Michael Roloff som kurator og har hjemme i Navitas-bygningen på Aarhus Havn, siger direktør Mai Louise Agerskov:

- I et hus, hvor vi arbejder med innovation, teknologi og forretning, er det rart med elementer, der udfordrer og har en fortælling, der ikke kan sættes på formel. Vi valgte kunsten i samspil med en kurator, som kom med oplæg tilpasset huset og vores aktiviteter. Det er værdifuldt med kunst, og vi og kunne godt forestille os at få mere i fremtiden. Men vi er tre organisationer, der ejer huset, og tager stilling i fællesskab.

Julie Stavads overbroderede brocher er en leg med materialerne, der spiller godt sammen med det innovative læringsmiljø på Navitas. Foto: I do Art
Ditte Gantriis står for disse kurve hos VIA i Aarhus Nord. Foto. VIA
Birk Bjørlo har lavet dette billede, som hænger hos VIA. Foto: VIA
Jacob Fabricius er leder af Kunsthal Aarhus og med til at købe ind for Statens Kunstfond. Foto: Kim Haugaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce