Annonce
Kultur

Statens Kunstfond køber for over en million i Aarhus

Klippen på Langenæs er populær hos børnene. Foto: Astrid Dalum

Både kunstnere, gallerier og offentlige huse har glæde af de indkøb, der bliver gjort.

AARHUS: Kunstnere, gallerier og folk i Aarhus nyder godt af, at Statens Kunstfond har øje for byen. I de seneste to år har kunstfonden købt ind for mere end en million kroner her.

Jacob Fabricius, direktør i Kunsthal Aarhus, er de århusianske øjne i det fem mand store "Legatudvalget for Billedkunst", der er valgt for perioden 2016-2019.

- Vi afgør også, hvilke kunstnere, der skal have arbejdslegater. 220 deler vi ud, og sidst var der 900 ansøgninger, siger Jacob Fabricius.

Udvalget har været i Aarhus flere gange og har set mange udstillinger. Det lægger vægt på at være igangsættende ved at lade kunstnere komme med forslag til projekter.

- Vi kommer hele landet rundt og har for eksempel også været på Bornholm, fortæller Jacob Fabricius.

Børn og unge møder ofte kunsten på grund af udvalgets arbejde.

- I de seneste år har der været positivt mange ansøgninger fra Aarhus til Statens Kunstfonds pulje kunst i det offentlige rum. Især uddannelsesinstitutioner har været gode til søge os, siger Jacob Fabricius.

Børnemiljøet på Langenæs har fået en kunstig klippe, der er lavet af billedkunstneren Camilla Nørgård. Det er tilladt at kravle, lege og springe på kunstværket, der hedder "Klippe til Langenæs".

Til Via University og Navitas på havnen er der skræddersyet ophængninger af værker fra Statens Kunstfonds samling.

Social- og Sundhedsskolen har fået kunst udført af Kim Grønborg, der tog udgangspunkt i sine personlige erfaringer som handicaphjælper. Kunstopgaven hedder "Stavær - streg og stativ" og henviser til hjælpemidler for mennesker med handicap.

Univers er en ny bygning hos Aarhus Tech, og til den har kunstneren Tanja Nellemann udført en opgave i tæt dialog med gymnasieeleverne. De har formet deres tanker om fremtiden, set i lyset af den hastigt stigende teknologiske udvikling. På en cirkelrund træplade står for eksempel: "Hvad skal der blive af fremtiden, hvis vi ikke engang kan leve sammen i nutiden?"

Annonce
Søren Sejr glæder sig over at have solgt til Statens Kunstfond. Dette billede er fra en udstilling i Galleri Jacob Bjørn i 2015. Foto: Hans Petersen

Udvalget

Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst består fra 2016 til 2019 af:Billedkunstner Søren Taaning (formand), billedkunstner Ane Mette Ruge, billedkunstner Eva Steen Christensen, kunsthistoriker og kurator Jakob Fabricius og billedkunstner Mikkel Carl.

Udvalget uddeler arbejdslegater og treårige arbejdsstipendier en gang om året efter ansøgning fra billedkunstnere. Udvalget præmierer og køber kunstværker. De bliver udlånt til offentligt tilgængelige institutioner. Udvalget støtter også kunst i det offentligt rum ved at sætte stedsspecifikke opgaver i gang.

Se det, der er købt ind, på voreskunst.dk.

Theis Wendts printede sten passer til vandspejlets horisontale linje ved Aarhus Havn. Foto: I do Art

Udfordring for kunstnerne

Statens Kunstfond køber løbende værker til placering på offentlige institutioner i hele landet.

I Aarhus er der blandt andet købt værker hos Galleri Jacob Bjørn, Charlotte Fogh Gallery og Galleri Grundstof, Galerie MøllerWitt, men også direkte hos kunstnerne i forbindelse med deres udstillinger på ikke-kommercielle steder som Spanien 19C, Godsbanen, Galleri Image og KH7 i Sydhavnsgade.

I særlige tilfælde kan Legatudvalget for Billedkunst præmiere en kunstner eller et udstillingssted for særlig høj kunstnerisk kvalitet. Eksempler på det er Spanien 19C med en udstilling af Michael Würtz Overbeck, udstillingen "Ovartaci - Schizo Archive" og senest Katja Bjørns udstilling hos Charlotte Fogh Gallery.

- Vores indkøb bliver placeret på offentlige steder, der kan søge om at hænge dem op, så de bliver set af mange, forklarer Jacob Fabricius.

Han fortæller, at udvalget også forsøger at være igangsættende på den måde, at den skaber konkurrencer om for eksempel udsmykninger.

- Kunstnerne skal komme med forslag og lave budget, og på den måde lærer de det, så de får en gevinst, også selv om de ikke vinder konkurrencen. De er ikke uddannet i den slags, og det er lærerigt at gå igennem processen, siger Jacob Fabricius.

Amitai Romms værker hænger i kantinen på Navitas. Foto: I do Art

Se også Statens Kunstfonds facebook, hvor du også finder en film fra indvielsen på Langenæs https://www.facebook.com/kunstfond/videos/726435474232480/Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst: https://www.kunst.dk/kunstomraader/billedkunst/udvalg/legatudvalget-for-billedkunst/

Christina Augustesens lysværk i kantinen hos VIA er udviklet til stedet. Foto: VIA

Skulderklap

Søren Sejr, 36 år, er en af de kunstnere, udvalget har købt værker af i Aarhus.

- Det er et godt skulderklap, og det er positivt, at der er så stor spredning i stederne, hvor der bliver købt ind. Det betyder meget for mit CV, at Statens Kunstfond finder mig interessant, siger han.

Kunstfonden købte fem værker af Søren Sejr under en udstilling hos Galleri Jacob Bjørn.

Hos VIA på adressen Hedeager 2 i det nordlige Aarhus er der begejstring for kunsten fra Kunstfonden.

- Vi har været her fem-seks år, og i første omgang blev kunsten nedprioriteret i de nye bygninger. Men nu har vi fået både skulpturer, malerier og en fotoserie, og det betyder virkelig meget, forklarer digitaliseringspartner hos VIA, Gitte Møller Nielsen, der har en kunsthistorisk uddannelse.

- Vi fik stillet en kurator, Michael Roloff, til rådighed, og han pegede oplagte steder til kunsten ud for os. Kunstneren Christina Augustesen har skabt et lysværk, der er placeret centralt i huset, hvor mange kommer forbi. Dertil kom kunst fra Kunstfondens depoter placeret forskellige steder i huset, siger Gitte Møller Sørensen.

Hos Incuba, der også fik Michael Roloff som kurator og har hjemme i Navitas-bygningen på Aarhus Havn, siger direktør Mai Louise Agerskov:

- I et hus, hvor vi arbejder med innovation, teknologi og forretning, er det rart med elementer, der udfordrer og har en fortælling, der ikke kan sættes på formel. Vi valgte kunsten i samspil med en kurator, som kom med oplæg tilpasset huset og vores aktiviteter. Det er værdifuldt med kunst, og vi og kunne godt forestille os at få mere i fremtiden. Men vi er tre organisationer, der ejer huset, og tager stilling i fællesskab.

Julie Stavads overbroderede brocher er en leg med materialerne, der spiller godt sammen med det innovative læringsmiljø på Navitas. Foto: I do Art
Ditte Gantriis står for disse kurve hos VIA i Aarhus Nord. Foto. VIA
Birk Bjørlo har lavet dette billede, som hænger hos VIA. Foto: VIA
Jacob Fabricius er leder af Kunsthal Aarhus og med til at købe ind for Statens Kunstfond. Foto: Kim Haugaard
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Det sorte hul

Der var kun gået et kvarter før August mistede tålmodigheden: “Jeg prøver lige at genstarte, far. Så kan det være at der er en opdatering.” “Det er stadig det samme - jeg røg bare direkte ind - jeg kom ikke engang ind i lobbyen,” råbte August inde fra værelset. Han kom langsomt ind i stuen igen: “Far, tror du der er sket noget?”. For første gang siden det store brag, fjernede jeg blikket fra stuens TV. “Nææh, det tror jeg ikke,” sagde jeg langsomt, men jeg følte mig ikke helt sikker. “Kan du ikke prøve at søge på det?” spurgte August videre. August er 11 år, og lever stadig i internettets sandkasse. Det vil sige primært i YouTube og lidt billedsøgninger på Google i ny og næ. Og selvom medier som Facebook, Instagram og Twitter endnu ikke er hans hverdag, så er han længe bekendt med at alt det man ikke ved, ikke har og ikke kan - det “søger man på.” “Jo, lad os prøve at se,” sagde jeg. August stillede sig ved min side. Som han stod der ved siden af mig i stolen, var vi nærmest lige høje. Han lagde sin ene arm om nakken på mig, så han kunne få sit hoved helt tæt på mit. Synkront kiggede vi ned på iPhonen i mine hænder. “Vi starter på Twitter," sagde jeg med højtidelig stemme. Nærmest som om jeg i bedste Sherlock Holmes-stil havde bebudet hvor jeg mente vi kunne finde morderen. “Hvis nogen ved noget, om noget der sker lige nu, så er det på Twitter!” fortsatte jeg med samme “nu skal far lige fixe det”-højtidelighed i stemmen. Til min store overraskelse - og til Augusts store ærgrelse - viste det sig, at der ikke var noget at finde på Twitter. I hvert fald ikke noget vi ikke allerede selv vidste. I stedet tegnede sig et omrids af, at det, vi var vidner til, var noget ganske særligt. 10 minutter senere havde jeg været mine “usual suspects” af nyhedskanaler og websites igennem. Jeg drejede langsomt hovedet og så på August. “Alt er væk” sagde jeg i en blanding af oprigtig forundring og betagelse. “Deres website er væk, deres YouTube-videoer er væk, deres Instagram-billeder er væk og deres 15.000 post på Twitter er væk. Alt er simpelthen væk.” Den sidste sætning mumlede jeg mest for mig selv, for lige at smage på, hvad det var jeg havde erfaret på min rundtur rundt i cyberspace. “Det eneste der er, er det samme sorte hul, som vi ser på vores skærme," fortsatte jeg og så begejstret på August. August delte på ingen måde min faglige-nørde-begejstring over det digitale-event-marketing-gimmic mesterværk, jeg netop var ved at forstå omfanget af. “Kommer Fortnite så aldrig tilbage?” spurgte August med slet skjult frygt i stemmen. “Jeg ved det ikke” - sagde jeg og skjulte et smil på læben. Cirka 39 timer og 56 minutter senere (men hvem tæller) ringede min telefon. Det var et FaceTime-opkald fra August. Jeg var på kontoret et par timer, og han havde fået lov til blive hjemme. Halvvejs gennem min “Hej August”-sætning, afbrød han mig. “Far, nu sker det," nærmest hviskede han, mens han skiftede kamera-input så jeg ikke længere kunne se August, men i stedet kunne se det han så. På skærmen kunne jeg se et udsnit af Augusts værelse, nærmere bestemt hans skrivebord og computerskærm. På computerskærmen kunne jeg se den, nu alt for velkendte, mørke skærm, med det svagt pulserende sorte hul i midten. Det lignende sig selv - som det havde set ud lige siden vi så det første gang. Men det svage puls af lys rundt om hullet var taget til. Pludseligt i et digitalt “big bang” sprang mørket og hullet i stykker i et hav af lys og partikler. Det føltes som om man blev suget med ind i en malstrøm af stjerner og galakser. Men med et tog det hele form, og ud af det kosmiske kaos fødtes en verden - og et nyt kapitel af eksistens. Det var betagende at se på! August brød radiotavsheden: “Far, jeg er nødt til at lægge på nu - jeg skal ‘in-game’!” Fortnite Chapter 2 var en realitet - og efterårsferien var reddet!

Annonce