Annonce
Alarm 112

Statsministeren fordømmer hærværk på jødisk gravplads

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Både statsministeren og Venstres formand tager stærk afstand fra antisemitisk hærværk mod flere gravsten.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fordømmer weekendens episode, hvor flere gravsten på den jødiske del af en kirkegård i Randers er blevet udsat for hærværk.

- Vi må fordømme det, og myndighederne må gøre, hvad de kan for at opklare de her forbrydelser, skriver statsministeren på Facebook.

Hun skriver blandt andet også, at antisemitisme og racisme ikke har nogen plads i samfundet.

- Og weekendens angreb på en jødisk gravplads i Randers er både et angreb på danske jøder og alle vi andre, skriver Mette Frederiksen.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, tager ligeledes stærk afstand fra weekendens episode, som han kalder "uanstændigt" og "helt uacceptabelt".

- Jeg håber, at politiet hurtigt får opklaret, hvem der står bag, så gerningsmændene kan blive straffet, skriver Venstre-formanden på Twitter.

Det er foreløbig uvist, hvem og hvor mange der står bag hærværket.

I weekenden har flere jødiske familier i Danmark også oplevet andre former for antisemitisme. Det oplyser Dansk Jødisk Samfund.

Blandt andet har en dansk-jødisk familie fået hængt en gul davidsstjerne, mage til den der blev brugt i Nazityskland, på sin postkasse. Noget lignende har en anden familie i Aarhus været udsat for.

Episoderne er sket i forbindelse med årsdagen for Krystalnatten, der fandt sted natten mellem 9. og 10. november i 1938, hvor flere jøder blev dræbt af nazisterne.

Navnet henviser til de store mængder af glas fra knuste butiksruder, der lå i natten og glimtede som krystaller.

At flere danske jøder er blevet udsat for antisemitiske angreb præcis på årsdagen for Krystalnatten, er ifølge Dansk Jødisk Samfund bevis på, at det tankesæt, der førte til holocaust, stadig eksisterer.

- Og at der er mennesker, som er parat til at gå til ekstremer for at føre denne menneskefjendske ideologi ud i livet, siger formand Henri Goldstein i en pressemeddelelse.

- Det skal ses i denne historiske kontekst, og må derfor tages meget alvorligt, også selv om der heldigvis ikke er mennesker, der er kommet til skade, tilføjer han.

Ifølge Det Jødiske Samfund blev der sidste år registeret 45 tilfælde af antisemitiske hændelser mod 30 året før.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce