Annonce
Navne

Statsministerrolle åbnede verden for Sidse

En glad Sidse Babett Knudsen holder takketale i 2016 ved modtagelsen i Paris af filmprisen César - den franske pendant til en Oscar - for bedste kvindelige birolle i det franske retssalsdrama Hermelinen. Foto: Patrick Kovarik/Ritzau Scanpix

Rollen som Birgitte Nyborg i "Borgen" blev Sidse Babett Knudsens visitkort, der lukkede de internationale filmdøre op. Også i Frankrig, hvor hun er uddannet. Nu fylder hun 50 år.

50 Når skuespilleren Sidse Babett Knudsen torsdag 22. november fylder 50 år, har hun allerede nået, hvad de fleste danske skuespillere kun tør drømme om.

Som Nikolaj Coster-Waldau og brødrene Mikkelsen har hun fået succes i Hollywood. Oveni er Sidse Babett også prisbelønnet for sin indsats i fransk film.

Det store gennembrud og de første Robert- og Bodil-statuetter kom i 1997 i Jonas Elmers skæve og improviserede kultfilm "Let's get lost".

I den efterfølgende hovedrolle i kæmpesuccesen "Den eneste ene" fik hun hele landet til at sige "bare ærgerligt, Sonnyboy" samt flere Robert- og Bodil-priser. Filmen kanoniserede hende som en stjerne med udstråling i Hollywood-klassen.

Det sidste løft mod berømmelsen også uden for Danmark kom med DR's store eksportsucces "Borgen", hvor Sidse Babett Knudsen kæmper med at få privatliv og statsministerjob til at hænge sammen. Det udløste en Emmy-nominering i USA for bedste kvindelige hovedrolle og internationale roller i film. Nu over for topskuespillere som Tom Hanks og Anthony Hopkins og i film som Dan Brown-filmatiseringen af "Inferno" og HBO's roste serie "Westworld" om kampen mellem robotter og mennesker.

Også Frankrig har siden haft bud efter den fransktalende dansker, som oprindeligt tog sin skuespilleruddannelse på Theatre De L'Ombre i Paris i 1980'erne. Hun vendte dengang hjem igen efter seks år og blev en hyppigt brugt teaterskuespiller på Mungo Park og Betty Nansen før gennembruddet med "Let's get Lost".

Men i takt med den internationale anerkendelse har fransk film nu flere gange trukket i hende. Hun er ridder af den franske orden for kunst og litteratur, L'Ordre des Arts et des Lettres, og i 2016 fik hun den franske filmpris César. Sidste år høstede hun ros både der og herhjemme for hovedrollen i den franske film "Kvinden fra Brest", som Sidse Babett Knudsen fik på anbefaling af Catherine Deneuve.

Sidse Babett Knudsens næste to premierer bliver dog på dansk grund. Dels som kvindelig mafiaboss i "Kød og blod" og dels i "Undtagelsen" baseret på Christian Jungersens bestseller.

Lige så intenst som hun skinner på lærredet, lige så privat og nedtonet er hun om familielivet uden for spotlyset med blandt andre sønnen Louis Ray.

- Jeg vil gerne arbejde meget, jeg er grundig og flittig. Men min maskine, mit batteri, min kerne, mit guldæg og alt det her, det skal jeg virkelig passe på. Og det er, at mit privatliv er privat, har hun sagt til filmmagasinet Ekko.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce