Annonce
Aarhus

Status på 2017: Hoteller og restauranter melder om et godt år

Restauranten Møf på Vesterport har oplevet et stigende antal gæster i 2017 og tilskriver en del af æren Aarhus 2017. Arkivfoto: Axel Schütt

Det generelle billede af Aarhus 2017 er stigende omsætning hele vejen rundt, lyder det fra Horesta, hotellernes og restauranternes brancheorganisation.

Udover antallet af anløbne krydstogtskibe er det svært at måle direkte på, hvilken effekt Aarhus som kulturhovedstad har haft på byens restauranter og hoteller.

Der lyder dog positive slag på trommerne fra de restauratører og hotelejere, Århus Stiftstidende har været i kontakt med, og brancheorganisationen Horesta melder om det samme.

- Der har aldrig været så mange turister i byen, det kan vi se på antallet af overnatninger, og turisterne skal jo også spise, så jeg hører om stigende omsætning hele vejen rundt. Samtidig har byen jo opnået flotte gastronomiske resultater som Michelin-stjerner, og regionen er Europæisk Gastronomiregion - det har helt sikkert også trukket turister til, siger Jakob Bech Wätjen, formand i Horesta, region Midtjylland.

Jakob Bech Wätjen regner ikke med, at at væksten vil stoppe, fordi kulturhovedstadsåret nu er forbi, tværtimod.

- Vi forventer fortsat en stigning, måske ikke lige så kraftig som i år, men trods alt fortsat vækst. Aarhus er blevet mere end storby med større attraktioner og flere events end tidligere, og århusianerne bruger også selv byen mere flittigt, siger han.

Fra januar til og med oktober 2017 har der ifølge Danmarks Statistik været godt en million overnatninger i Aarhus mod godt 900.000 i samme periode året før. Det er en vækst på 12 procent. Til sammenligning havde København i samme periode i år næsten 6,5 millioner overnatninger og en vækst på tre procent.

Annonce

Har du mærket til Aarhus 2017 i din virksomhed?

Morten Pedersen, medejer af og direktør i Dining Six med blandt andet restauranterne Köd, Basso og Slap Af:

- Vi har haft mere travlt i år og mere gang i den, men om det lige er 2017s skyld er svært at sige, det kan også være dét, at vi er mere etablerede, og at madscenen i byen er vokset i det hele taget. Der har været et enormt fokus på Aarhus i forbindelse med 2017, så byen har helt klart fået nyt liv, og niveauet på restauranterne er blevet højere, men igen tror jeg, det skyldes meget andet end bare Aarhus 2017.

Jonas Langhoff, medejer, Langhoff & Juul:

- Vi har vækstet i år, men det er svært entydigt at sige hvorfor. Vi har selv lavet mange nye tiltag, men 2017 har helt sikkert også haft en indvirkning, for vi har set flere turister end normalt, og så har den internationale presse haft en enorm interesse for os. I år alene har vi haft 50 arrangementer for udenlandske journalister og bloggere.

René Mammen, indehaver, Substans & Pondus:

- Vi har helt sikkert mærket kulturhovedstadsåret, og vi holdt netop åbent hele sommeren kun på grund af det. Det var en succes, og vi havde masser af gæster, som kom fra eller skulle til et 2017-arrangement. Vi har generelt haft flere gæster, end vi plejer, og især mange fra udlandet.

Jakob Bech Wätjen, krofatter, Sabro Kro:

- Vi har mærket det, men nok ikke så meget som inde i centrum. Gæsterne har spurgt en del til 2017 i receptionen, og vores internationale samarbejdspartnere er kommet med flere gæster end normalt. Men vi har også oplevet en del danskere på miniferie eller weekendophold på grund af 2017.

Kristine Wacher Rødbro, medejer, Møf:

- For første gang valgte vi at holde åbent hele sommeren - især på grund af Aarhus 2017, da vi mente, der ville komme flere turister til byen. Og det viste sig at holde stik, for vi havde mange gæster fra både ind- og udland. Vi har i 2017 i det hele taget øget antallet af spisende, og noget af det skyldes vel kulturhovedstadsåret, andet den generelle omtale af byen i udenlandske medier og endelig kvaliteten på vores restaurant.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce