Annonce
Aarhus

Stavefejl på forkert skilt på forkert stander: Alt gik galt i forbindelse med skiltebommert

Stavefejlen i Lystrup viser sig at stå på et forkert skilt, der er sat på en forkert stander. Privatfoto
Lystrup blev til Lysstrup på skilt, der viser vej til letbanestation. Nu viser det sig, at ikke bare skilt, men også stander var forkert.

LYSTRUP: De klukker endnu i Facebook-gruppen 8520 Lystrup over byens nye vejskilt, der viser vej mod Lysstrup St.

"Stavefejl er menneskelige og en ærlig sag - men man behøver ikke skilte med dem," skriver en, mens en anden konkluderer, at "det er da godt, at de ikke fik sat et ekstra t mellem de to s'er, når der alligevel ikke er nogen, der kontrollerer skiltene, før de bliver sat op."

Fredag forsøgte vi at finde frem til, hvad der egentlig gik galt forud for skilte-bommerten. Uden held. Driftschef for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune Kim Gulvad Svendsen meddelte, at det ikke var et projekt, som kommunen var involveret i, men at han alligevel ville forsøge at finde frem til, hvordan Lystrup blev til Lysstrup.

Mandag er driftschefen blevet en hel del klogere på skilte-bommerten. Det er gået galt i forbindelse med et anlægsprojekt i Lystrup, fortæller han.

Det viser sig ovenikøbet, at stort set alt, hvad der kunne gå galt med det skilt, er gået galt. For ikke nok med stavefejlen, så viser det sig, at det også et forkert skilt, der er benyttet. Samtidig står det forkerte skilt med stavefejlen på en forkert stander.

Kim Gulvad Svendsen forklarer derudover, at der allerede er ved at blive produceret en ny udgave af skiltet. Denne gang skulle der være tale om det rigtige skilt på den rigtige stander - og uden stavefejl.

- Det tilstræbes, at det forkerte skilt bliver skiftet ud allerede i denne uge, siger driftschefen.

Annonce
Brabrand juli 2019. Foto: Axel Schütt

Hvem vil have skiltet?

Da der i Brabrand i juli 2019 blev skiltet mod "Branbrand Nord" grinte mange også af den fejl. Det skilt er nu endt hos Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv, så også eftertiden kan grine lidt med over stavefejlen. Overdragelsen til det lokalhistoriske arkiv kom i stand, efter at Kim Gulvad Svendsen kontaktede arkivet.

Skulle der være en forening eller et arkiv i Lystrup, der er interesseret i at overtage skiltet, der viser vej til Lysstrup St., er det bare med at få sendt en mail til driftschefen, der så lover at se velvilligt på ønsket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce