Annonce
Danmark

Stemmerne er talt op: Her er resultatet af EP-valget 2019

Der var glæde og fest hos flere partier efter europaparlamentsvalget. Hos andre partier var stemningen noget mere flad. Foto: Nicolai Linares
Her er resultatet af valget til Europa-Parlamentet.

Kort efter midnat natten til mandag var de sidste stemmer talt op til europaparlamentsvalget anno 2019.

Valgdeltagelsen var rekordhøj med 66 procent. Det er den højeste stemmeprocent nogensinde.

Venstre blev det største parti, der var fest hos Radikale Venstre, der fik yderligere et mandat, Dansk Folkeparti fik sig en vælgerlussing, Folkebevægelsen mod EU har ikke længere en plads i Europa-Parlamentet. Mandaterne er kort sagt rykket rundt.

Herunder er stemmeprocenterne og mandatfordelingerne efter EP-valget.

Annonce

Stemmeprocenter

Sådan partiernes stemmeprocenterne ud. Partierne er listet efter højeste stemmeprocent.

Venstre: 23,5 procent

Socialdemokratiet: 21,5 procent

SF: 13,2 procent

Dansk Folkeparti: 10,7 procent

Radikale Venstre: 10,1 procent

Det Konservative Folkeparti: 6,2 procent

Enhedslisten: 5,5 procent

Folkebevægelsen mod EU: 3,7 procent

Alternativet: 3,4 procent

Liberal Alliance: 2,2 procent

Mandater

Herunder er antallet af mandater til de 10 danske lister. Tallet i parentes viser, hvor mange mandater partierne er gået frem eller tilbage sammenlignet med EP-valget i 2014.

Tallene medregner desuden det nye 14. mandat, som først får en plads i Europa-Parlamentet, når Storbritannien forlader EU og Europa-Parlamentet.

Venstre: Fire mandater (+ 2 mandater)

Socialdemokraterne: Tre mandater (ingen ændring)

SF: To mandater (+ 1 mandat)

Dansk Folkeparti: Et mandat (- 3 mandater)

Radikale: To mandater (+ 1 mandat)

Konservative: Et mandat (ingen ændring)

Enhedslisten: Et mandat (+ 1 mandat)

Folkebevægelsen mod EU: Ingen mandater (- 1 mandat)

Alternativet: Ingen mandater (Ingen ændring)

Liberal Alliance: Ingen mandater (ingen ændring)

Personlige stemmer

De personlige stemmer er ved at blive talt op, og resultaterne af de personlige stemmer kommer derfor først mandag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce