Annonce
Aarhus

Stemning og traditioner sendte Bernhardt til Risskov

Store nvillaer fra dengang velhavende århusianere flyttede ud til Risskov, strand og vand om sommeren er et af kendetegnene ved Stationsgadekvarteret, der vandt Årets Berhnardt-pris i 2017.Foto: Jens Thaysen

AARHUS: Da Stationsgadekvarteret i Risskov vandt bykulturprisen, Årets Bernhardt i 2017, skete det efter et tæt opløb mellem tre meget forskelligartede kandidater:

Stationsgadekvarteret med sit udprægede landsbypræg, Sydhavnskvarteret med et miks af slagteribygninger og kulkranspor - og af kunstnere, socialt udsatte og iværksættere - og endelig Todbjergtårnet, der er lidt af et samlingspunkt i landsbyen Todbjerg 15 kilometer nord for Aarhus centrum.

Med 1749 stemmer gik prisen til Risskov-kvarteret, mens Sydhavnskvarteret kom lige efter med 1598 stemmer. Todbjergtårnet fik 620 stemmer.

Annonce
Beboere fra Stationsgadekvarteret på bænken, der - sammen med en lille fest - var præmien for at vinde Årets Bernhardt 2017.Privatfoto

Forny og bevar

Ved prisoverrækkelsen roste formanden for Foreningen for Bykultur i Aarhus, Bruno Viuf Larsen, beboerne i Stationsgadekvarteret for at have holdt fast i et interessant bymiljø og i den stemning af gammel by, der er i kvarteret først for i Risskov og tæt på bugten. Og så roste han dem for et godt og årelangt sammenhold, der betyder, at kvarteret har masser af traditioner med badebro, gadefest, kor og morgenbadning blandt andet.

Han sagde blandt andet:

- Prisen er opkaldt efter tidligere borgmester Bernhardt Jensen, hvis motto var "forny og bevar" - og det har I formået.

Særpræget skal der værnes om

Kvarteret er vokset op omkring den lille togstation og det nu forsvundne badehotel. Det var her, århusianerne tog på landet om sommeren. De store villaer var sommerboliger for de fine folk fra byen, mens de små huse var beboet håndværkere, fiskere og ansatte ved Psykiatrisk Hospital.

Og med sin placering mellem stranden, Riis Skov og parken ved Psykiatrisk Hospital kan det næsten ikke ligge bedre.

Det var Ida Binow Poulsen, der havde indstillet Stationsgadekvarteret til prisen. Ved prisoverrækkelsen sagde hun blandt andet:

- Da jeg læste om Bernhardt-prisen sendte jeg en indstilling afsted. Det er vigtigt, at vi kan bevare stedet som et sammenhængende kvarter. Der burde laves en bevarende lokalplan for kvarteret, ellers er jeg bange for, at det taber sit særpræg. Hvis alle får lov til at rive de gamle huse ned for at bygge nye, forsvinder det særlige ved kvarteret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

112

Tyve tømte skolekøkken under ombygning: Store fryse- og køleskabe stjålet

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce