Annonce
Kultur

Steno Museet efterlyser oplevelser: Hvad lavede du da Neil Armstrong landede på månen?

Svend Arvesen har interesseret sig for rummet og astraunauter, siden han så månelandingen direkte på tv som dreng. Hans fars avisudklip fra dengang har han aflevert på Steno Museet, som kommer til at indgå i en ny udstilling. Det er Aase Jacobsen der står bag den nye udstilling, som åbner til vinterferien. Foto: Flemming Krogh

Særudstillingen Rumrejsen 2019 åbner på Steno Museet i vinterferien. En samling avisudklip satte gang i processen.

AARHUS: Rumkapslen, som den danske astronaut Andreas Mogensen fløj ud i rummet med, er det store hit på Steno Museet i denne tid.

Det er naturligvis fristende at klappe og røre ved den sjældne genstand, men det må man ikke. Heldigvis er der en kopi undervejs. I disse dage er museets håndværkere i færd med at bygge en rumkapsel, som skal indgå i en udstilling om rummet i vinterferien. Og den må man både klappe og prøve.

Den kommende særudstilling står inspektør Aase Jacobsen bag. Hun er rumentusiast, og har haft stor indflydelse på den nuværende udstilling med Andreas Mogensens rumkapsel. Men nu er Aase Jacobsen og nogle af hendes kolleger undervejs med en helt ny, børnevenlig rumudstilling til vinterferien i uge syv.

Rumrejsen 2019 vil den nye udstilling hedde. Der er fokus på, at børn kan prøve en rumdragt, tage en selfie i den hjemmebyggede rumkapsel, se film fra månelandingen og lege astronauter via et gammeldags samtaleanlæg.

Annonce
Rumrejsen 2019 er navnet på den kommende udstilling, hvor en rumkapsel kommer til at give børn og barnlige sjæle fornemmelsen af at være ude i rummet. Svend Arvesen hare bidraget til den nye udstilling, og er ikke bleg for at afprøve rumkapslen, der endnu ikke er helt færdig. Foto: Flemming Krogh

Farens samling

Afsættet til den nye udstilling, der har fokus på månelandingen i 1969 - og altså har 50-års jubilæum i år - rummer en særlig historie.

I efteråret kom Svend Arvesen fra Thorsager forbi med en stor stak avisudklip fra hele den danske "verdenspresse". De handlede om rumfart og især om månelandingen i 1969. Udklippene havde hans far, Knud Arvesen, møjsommeligt indsamlet og gemt. Da Knud Arvesen døde for få år siden, overtog Svend Arvesen udklippene.

- Min far var en samler af Guds nåde. Han var meget ihærdig og brugte megen tid på at samle særlige ting. I løbet af sit liv anskaffede han sig en stor samling medaljer fra krigens tid. Han var også interesseret i nordamerikansk indianerkultur og havde en samling, der handlede om den indianske kultur. Den overtog jeg og gav til Moesgaard Museum, fortæller Svend Arvesen, som er dukket op på Steno Museet for at drikke kaffe sammen med Aase Jacobsen og for at følge med i tilblivelsen af Rumrejsen 2019.

Den originale rumkapsel, som den danske astronaut Andreas Mogensen fløj ud i rummet med, er blevet et stort trækplaster på Steno Museet. Foto: Flemming Krogh

Minder om månelanding

Snakken om månelandingen går lystigt. De to er meget optaget af rummet. Af månelandingen især, og begge husker den.

- Jeg blev vækket af mine forældre som fem-årig for at se det på tv. Det husker jeg tydeligt, siger Aase Jacobsen, mens hun begejstret bladrer i stakken af avisudklip, som Svend Arvesen overdrog hende.

For Svend Arvesen står månelandingen også tydeligt i hukommelsen, selvom han blot var en lille dreng dengang. At man overhovedet kunne transmittere begivenheden til millioner af tv-seere rundt i verden imponerer ham stadigt.

- Tænk på hvad man kunne teknologisk dengang. Det var jo nærmest intet i forhold til i dag. En mobiltelefon rummer mere, end de overhovedet havde til rådighed dengang. Det er helt utroligt, siger Svend Arvesen og peger på Aase Jacobsens mobil på bordet.

Netop den teknologiske udvikling i de 50 år er noget af det Aase Jacobsen vil fokusere på i udstillingen, hvor Knud Arvesens mange avisudklip fra månelandingen og andre særlige rumbegivenheder kommer frem i lyset.

Rumkapsel i børnehøjde

Hvordan avisudklippene fra dengang og den fine rumkapsel, som håndværkerne er ved at gøre færdig, vil indgå, er endnu ikke på plads. Men der er heldigvis et stykke tid til, at "Rumrejsen 2019" åbner, og derfor er Aase Jacobsen på jagt efter flere input.

- Jeg håber, der er østjyder, som vil komme med input ligesom Svend Arvesen. Fortællinger om, hvordan de oplevede månelandingen dengang. Måske har de fotos, som de tog af sig selv og deres familie, i det øjeblik hvor Neil Armstrong satte sine fødder på månen med ordene "Et lille skridt for et menneske, men et stort for menneskeheden", lyder det fra Aase Jacobsen, som inviterer Svend Arvesen ud i et af museets værksteder.

Her kan han med sin høje og slanke skikkelse netop få presset sin krop ind i den lille rumkapsel, der ser ganske livagtig ud, selvom den er bygget i tynde træplader.

- Jeg tager min familie med herind, når udstillingen åbner. Så kan mine børnebørn prøve den. Det passer de vist bedre til, siger Svend Arvesen med et bredt grin.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hellere nedrivning end alibi-bevaring: Randersvej-eksemplet er komisk

Se nu den stakkels ensomme røde murermestervilla på Kalmargade ved Randersvej. Alene tilbage på en kæmpe byggegrund står den bevaringsværdige villa fra 1933 og vidner om et spøjst forløb fyldt med kompromiser. Hærget, brændt, grafittiovermalet. Fire andre bevaringsværdige bygninger på samme byggegrund måtte lade livet, så omdannelsen af området kunne gå i gang og 171 nye lejligheder og 15 rækkehuse snart kan begynde at vokse op af jorden. Men DEN villa skulle blive, så man ikke fra kommunen gav en bygherre grønt lys til uden videre at fjerne fem boliger, som var udpeget som bevaringsværdige. Men var det nu også den rigtige beslutning? Ingen er i hvert fald særligt tilfredse med resultatet, der er spøjst og en smule fjollet, som formand for foreningen Bykultur Aarhus også tidligere har kaldt det. Den omtalte villa er nemlig bevaringsværdig i kraft af den kontekst, den var opført i. Men når hele konteksten forsvinder, og den i stedet bliver omringet af højt nybyggeri, så er bevaringen decideret komisk. Og nu skal den endda død og pine opføres igen, selvom en brand har spist hele 1. sal, loft og tag og den kommer til at fremstå ny og langt fra original.

Annonce