Annonce
Livsstil

Stephania Potalivo: - Jeg kan knap gå på toilettet alene. Hun er, hvor jeg er

- Selvom vi bor inde i byen, så prøver jeg, så meget som jeg nu kan at komme herud, hvor hun bare kan løbe frit, fortæller Stephania Potalivo. Foto: Vibeke Volder
Som barn udviklede Stephania Potalivo voldsom allergi over for alle pelsdyr, men hendes kærlighed til hunde har vist sig så stor, at hun gerne spiser allergimedicin på daglig basis for at kunne have hunden Jessie i sit liv. Vi har mødt Stephania Potalivo til en snak om livet med Jessie på en gåtur i Charlottenlund Slotshave.
- Hun kommer til at være træt lige om lidt, siger Stephania Potalivo, mens hunden Jessie spæner rundt og leger med alle de hunde, hun møder på sin vej.
- Det er hovedsagligt for hendes skyld, at jeg kommer herud. Det er en fest for hende at kunne lege med de andre hunde, lege med pinde og lugte til alle de nye lugte, siger hun.
Vi er i Charlottenlund Slotshave, der ligger et stykke uden for København. Stephania er selv opvokset i området, men bor nu i København med sin mand og Jessie. Hun nyder at komme herud, så tit hun har mulighed for det. I perioder, hvor hun ikke har for travlt, er det hver dag. Det er en god afveksling fra ture på asfalten inde i byen.
Det har regnet meget den seneste tid, hvilket har efterladt områderne i slotshaven uden for stierne smattede, og pludselig ser Jessie sit snit til at hoppe ned i den største mudderpøl, hun kan finde.
- Åh nej, skal du have billeder med hende? Gud, Jessie, du kan da ikke komme i avisen sådan der. Jeg ved ikke, hvad du ligner, lyder det fra Stephania.

Allergi som 10-årig

Stephania har altid været glad for dyr, og i hendes familie havde de både hunde og katte, da hun var barn. Dem blev de dog nødt til at skille sig af med, da hun som 10-årig fik konstateret voldsom allergi over for pelsdyr. På det tidspunkt red hun også meget på heste, men hun måtte opgive det, for dem kunne hun heller ikke tåle.
Nogle år efter fik hendes mor kendskab til pelsdyrs-allergikere, der havde en schnauzer, som de godt kunne tåle.
- Så tænkte hun, at så skulle vi have en schnauzer. Vi skulle prøve at se, hvordan det gik - og det gik faktisk ret fint, fortæller Stephania.
Den schnauzer boede hun sammen med i flere år. Hun kunne stadig hverken tåle hest eller kat, men hun kunne godt tåle ham.
Da hun flyttede hjemmefra, fik hendes mor en hund mere.
- Og så gik min allergi amok igen. Den er kommet til on/off, og den er rigtig slem den dag i dag, fortæller Stephania.

Gift med hunde-freak

I flere år har hun derfor på grund af sin allergi ikke haft en hund selv, men så skete det, at hun mødte sin mand.
- Han er lige så stor en hunde-freak, som jeg er, og vores største drøm var bare at få en hund. Så fik vi så hende, fortæller Stephania.
Det var på en rejse til Los Angeles i USA for tre år siden, hun første gang fik øje på racen doodle, som Jessie er.
- Jeg havde aldrig set den race før, og jeg blev fuldstædig forelsket. Jeg synes bare, at de har det hele. De er overdreven søde, men de har også personlighed, fordi de har puddel i sig. Pudlen er en meget intelligent hund. Sammen med schæfere og border collier er de nogle af de klogeste hunde. Og så har de cuteness-faktor, og jeg elsker den der krøllede pels, siger hun.
Hun faldt i snak med ejerne, som fortalte, at de havde allergi, men godt kunne tåle hunden alligevel. Da hun kom hjem begyndte hun straks at undersøge, hvor hun kunne få sådan en. Efter hun fik Jessie, har hun dog ikke oplevet samme allergi-succes som amerikanerne.
- Hun er meget allergi-venlig, men jeg kan stadig ikke tåle hende, og jeg tager faktisk piller hver dag for at kunne bo sammen med hende. Det er jo en kærlighedserklæring i sig selv, fortæller Stephania.
- Det er simpelthen så unfair, at noget af det bedste, jeg ved, det kan jeg ikke tåle, siger hun.

Selverklæret crazy dog lady

Mens tiden går ude i slotshaven begynder det at regne, og Stephania kigger bekymret på sin hund, der kigger tilbage op på hende. Hun forsøger at få paraplyen til at dække både hende og Jessie.
- Allerede nu stresser jeg lidt over, at det er synd for hende, at hun står ude i regnen. Det siger lidt om, hvor meget en crazy dog lady jeg er.
Hun har en regnjakke til hende, som hun ikke har fået med på gåturen i dag, men ellers er hun dog ikke typen, der klæder hende ud i tøj.
- Der har jeg meget fokus på hendes behov. Det skal være godt for hende, ikke sjovt for mig, siger hun.
Selvom hun ikke giver hende tøj på, lægger hun dog ikke skjul på, at hun godt ved, at hun tager lidt mere hensyn til sin hund, end andre ville gøre.
- Jeg har en tendens til at menneskeliggøre hende. Der er sikkert mange, der har arbejdet på bondegårde, som vil synes, at jeg er skør i hovedet. Det er jo lidt det der, når det bliver ens børn, at man bliver lidt en crazy dog lady.
- Hun giver mig ekstremt meget kærlighed. Jeg ved jo godt, at det er noget helt andet, når det er rigtige mennesker, men følelserne i den kærlighed, jeg har til hende, er helt specielle.
- Det bliver spændende den dag, hvor jeg selv skal have rigtige børn, siger hun.
Det vil formentlig kræve en lidt anden prioritering, men så langt er hun ikke kommet med tankerne.
- Det tør jeg slet ikke tænke på. Det bliver nok svært at give hende så meget opmærksomhed, som jeg gør nu, hvis der også kommer en baby på et eller andet tidspunkt. Men den tid, den bekymring. Samtidig tror jeg dog, at det er sundt for et barn at vokse op med dyr. Det synes jeg selv, bortset fra min allergi og alt det der, at det har været.

Blå Bog - Stephania Potalivo

Født 26. september 1986.

Skuespiller.

Hun er lige nu aktuel i komedie-filmen "Jagtsæson".

Tidligere har hun spillet med i blandt andet tv-serien "Mercur", der blev sendt på TV2 Charlie i 2017.

Hun har hunden Jessie på halvandet år.

Bor med sin mand i København.

Blå Bog - Jessie

Født januar 2018.

Hun er en doodle, der er en blanding af puddel, golden retriever og en cavaliér king charles spaniel.

Jessie spillede en mindre rolle i "Det Store Juleshow" på DR i 2018.

Når mor Stephania laver opslag på sin instagramkonto, sniger hun sig tit med.

Ikke glad for regnvejr, men meget glad for vandpytter og mudder.

- Hun er god til blive fotograferet. Hun får sig tit sneget med i opslag på min instagramkonto, fortæller Stephania Potalivo. Foto: Vibeke Volder
Stephania Potalivo og hunden Jessie. Foto: Vibeke Volder
- Hun er klippet lidt som en terrier. Min mor har altid haft schnauzere, og det er hende, der står for klipningen. Hun har en fest med at klippe hende, så hun ligner en brun schnauzer, fortæller Stephania Potalivo, mens hun fortsætter. De andre doodler ser ikke sådan ud. Jeg kan også meget godt lide, når man kan se hendes øjne. Foto: Vibeke Volder
- Hun er klart den største diva, jeg kender, fortæller Stephania Potalivo om Jessie og uddyber: - Hvis jeg har hende med ude, vil hun ikke lægge sig ned, hvis hun ikke har et tæppe, en jakke eller en trøje at ligge på. Foto: Vibeke Volder
- Hver gang, der en mudderpøl, vil hun drikke af det og hun vil hoppe rundt i det, siger Stephania om Jessie, der netop lige har været en tur ude i en.  Foto: Vibeke Volder
Stephania Potalivo med hunden Jessie i Charlottenlund Slotshave. Foto: Vibeke Volder
Stephania Potalivo er 33 år og bor i København med sin mand og hunden Jessie. Foto: Vibeke Volder
Stephania Potalivo om at gå tur i Charlottenlund Slotshave: - Det er jo sådan en rigtig hundeskov, hvor man har nogle nemme, uforpligtende hundesnakke med folk. Jeg synes, at det er sjovt, at når man får hund og møder andre hundeejere, så begynder man at snakke sammen, hvilket man ikke ville gøre uden hund. Foto: Vibeke Volder
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Husk nu 2020

Det er blevet nytårsaften. En aften, som af mange ses som “årets aften”. En aften, hvor vi kollektivt gør status og giver en ny chance. Festen nytårsaften skal være vildere og større end den plejer at være. Og vi skal spise endnu mere mad og være endnu smukkere klædt end nogensinde før. Og så skal vi huske at gøre os nogle nytårsforsætter. Nytårsforsætter er lidt en sjov størrelse. De er blevet vores årlige “touch-base” på den personlige udvikling, som vi egentligt gerne vil tage, men ifølge statistikkerne har svært ved at indfri. Så mange af os gør som kartoffelavler Oluf Sand gør det, med sine julegaver, nemlig ønsker os det samme i år, som vi plejer at ønske os, for det nye år. Og det er jo egentligt lidt skørt, at vi bruger nytåret til at ville forbedre noget i vores liv. For dagen i dag, er jo ikke mere særlig end dagen i går. Det øjeblik, du oplever lige NU, er altid det samme. Begreber som “sidste år”, “næste år”, “2019” og “2020” - er begreber der KUN findes i den kollektive fantasi. Det eneste sted, du nogensinde kommer til at møde “morgendagen”, det er i dit hoved. Der er kun lige NU! I det lys burde det eneste ønske, vi mennesker har, være ønsket om at være tilstede i nuet. Det må, alt andet lige, være det vigtigste sted at være - hele livet. Og mon egentligt ikke, at mange af de andre ønsker vi går og har for os selv, ville “gives os i tilgift” - når vi er til stede i nuet? For i det at være tilstede i nuet byder os at være nærværende og mere mindfull. Og dermed også mindre fyldt af vores ego-styrede tanker om hvad vi; burde, kunne, skulle og må gøre. Sådan oplever jeg det i hvert fald, i min model af verden. Nytårsaften 2019 havde jeg mange overvejelser omkring. Skulle jeg rejse væk og opleve noget nyt? Eller skulle jeg blive hjemme i DK og takke ja til den ene eller den anden festlige sammenkomst? I stedet for nogle af mulighederne, valgte jeg i år noget helt andet. Nemlig at tilbringe min aften, med det menneske der kender mig allerbedst - mig selv. Jeg skal ikke noget - og jeg var kun mig selv.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];