Annonce
Debat

Stiften borede i OL's kønstest allerede i 1970'erne: Kvinders køn har altid givet problemer i topsport

"Ønsket om at præstere på allerhøjeste niveau har fra tid til anden fået nogen til at springe over, hvor gærdet er lavest. Men i løbet af 1960'erne opstod der stigende tvivl, om nu alle atleter konkurrerede på lige vilkår, og resultatet blev, at IOC i 1968 indførte doping- og kønstest. Intentionen var naturligvis, at man skulle sikre, at der var lighed i udgangspunktet", skriver Else Trangbæk. Tegning: Jens Nex

Århus Stiftstidende havde i 1971/1972 en lang række artikler om kønstest for kvinder. Kønstesten blev indført ved OL i 1968 på grund af tvivlen, om nu alle de dygtige sportskvinder også var rigtige kvinder, idet deres præstationer på mange måder nærmede sig mændenes.

Spørgsmålet om kønsidentitet er igen blevet et brændende spørgsmål i forbindelse med de olympiske lege. Kvindelige mellemdistanceløbere udelukkes på grund af et medfødt højt testosteronniveau. Det rejser vidtrækkende dilemmaer, som trækker tråde tilbage til skiftende kønsopfattelse.

Ønsket om at præstere på allerhøjeste niveau har fra tid til anden fået nogen til at springe over, hvor gærdet er lavest. Men i løbet af 1960'erne opstod der stigende tvivl, om nu alle atleter konkurrerede på lige vilkår, og resultatet blev, at IOC i 1968 indførte doping- og kønstest. Intentionen var naturligvis, at man skulle sikre, at der var lighed i udgangspunktet.

Annonce

Testen var en kromosomtest. Via testen skulle man kunne bestemme kromosom-sammensætningen, som hos "normale" kvinder vil bestå af 46 xx-kromosomer, mens en "anormal" kvinde vil have ét af de 46 som xxy-kromosom. Testen blev afskaffet i 1996 – uden nogen kvinder, så vidt vides, var faldet for testen.

Århus Stiftstidende blandede sig i debatten.

"Hvis jeg skal være ganske ærlig, bryder jeg mig rent etisk ikke om kønstest. Jeg har ganske vist været med til at indføre kontrol af kvindelige idrætsfolk ved De Olympiske Lege, men det skyldes først og fremmest, at vi har følt os presset af en række specialforbund. Vi har dog betinget os, at der tages de størst mulige menneskelige hensyn, og at undersøgelserne foregår under dybeste diskretion".

Sådan udtalte IOC's repræsentant i Danmark, Ivar Vind, sig til Århus Stiftstidende 15. november 1971, og han understregede, at det ikke var IOC, der havde taget initiativ til kromosomtesten, men Det Europæiske Atletikforbund. Det var kommet så vidt, idet resultaterne fra kvindelige atletudøvere fra Østeuropa var begyndt at nærme sig mændenes.


Testen ophørte i 1996, selvom den allerede i 1970'erne var tilbagevist af eksperter. Men hermed stoppede tvivlen på kvinders køn ikke, idet der fortsat var og er meget stærke kvinder, som satte og sætter nye rekorder.


Det Europæiske Atletikforbund besluttede, at kvinderne ved EM i atletik i 1966 skulle kønstestes.

Vind beklagede udviklingen i sporten, som "har udviklet sig i så uheldig retning, hvor rekorder og medaljer, udnyttes nationalt og politisk". Han fortsatte, at "de mennesker, der tager afstand fra kontrollen, må også forstå de problemer, der findes i idrætsverdenen".

Årsagen til, at Århus Stiftstidende tog sagen op, var kritik i forbindelse med testen af den århusianske atletikudøver Ann Stolze ved EM i Athen i 1969. Hun måtte testes tre gange, før de kunne konstatere, at hun var kvinde. En dansk avis havde været for hurtig og meddelt, at første test havde været utilfredsstillende. Men efter tredje prøve fik hun certifikat på, at hun var kvinde, og som hun sagde: "Jeg blev godkendt".

Tvivlen om køn har, som tidligere nævnt, ofte været knyttet til atletik. Men testene kom til at handle om kvinder i de fleste idrætter og alle kvinder ved OL.

En af de idrætter, som endnu ikke var kommet på det olympiske program, håndbold, kom for alvor til at sætte scenen i en række artikler i Århus Stiftstidende. Kravet om test af kvinderne var kommet, fordi håndbold for mænd var kommet på det olympiske program til legene i München. Men selvom håndbold for kvinder endnu ikke var på programmet, havde det internationale håndboldforbund besluttet, at kvinder, der skulle deltage ved VM i december 1971, skulle testes.

Den 14. november, kort før VM, havde Dansk Håndbold Forbund endnu ikke meddelt spillerne, at de skulle kønstestes. Generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund Erik Larsen udtalte, at "vi lige så godt kan indstille os på at være olympisk idræt". Han forsatte: "Officielt har vi ikke informeret pigerne, men vi har talt om det. Alle pigerne tager testen fra den gemytlige side. Nu får de samtidig bevis på, at de er kvinder. Det er der ikke mange, der har".

Journalisten Knud Esmann fra Århus Stiftstidende fulgte sagen op og interviewede to århusianske genetikere, professor Aage Juel Therkelsen og amanuensis Gert Bruun Petersen, som begge stillede spørgsmål ved kromosomtesten.

Esmann konstaterede, at man vidste, at sportskvinder, der blev behandlet med mandlige hormoner, kunne opnå en præstationsfremmende effekt. Esmann spurgte de to forskere, om en sådan "doping" kunne afsløres gennem køns-kromosomtesten. Svaret var: "Overhovedet ikke".

Kritikken kom fra mange vinkler, og i avisens leder 16. november stod: "Et samfund skal bedømmes på, hvordan man behandler minoritetsgrupper. Vi må ikke lade sporten blive inhuman".

Århus Stiftstidende fortsatte med at bore i sagen. Man forhørte sig hos den svenske professor i human genetik, Jan Lindsten, som afviste kønstesten. Han præciserede, at "køn er et mere kompliceret problem end x- og y-kromosomer, det er et spørgsmål om psykologiske, kropslige, seksuelle og sociale faktorer". Han kritiserede, at sporten vil lade små kromosomer spille en rolle, om unge piger må spille håndbold eller ej: "Jeg vil ikke være med til mere eller mindre at brændemærke nogen".

Resultatet for håndboldkvinderne blev, at såfremt de skulle deltage i VM, skulle de som minimum have en erklæring fra en idrætslæge om, at de var rigtige kvinder. Så de kunne nu "vælge" mellem at tage kromosomtesten eller at gennemgå en klinisk test hos lægen. Resultatet blev, at spillerne – af to onder – "valgte" den kliniske test.

Århus Stiftstidende havde sat gang i en debat, som krævede opfølgning. Idrætslægen N.A. Sehested og Ivar Vind opfordrede danske forskere til at gå ind i sagen og udarbejde et responsum. Resultatet blev, at fem læger og forskere udarbejdede et responsum, som blev sendt til IOC. Essensen var, at kønstesten var uforsvarlig på grund af alle dens medicinske mangler.

Vind pressede på i IOC for, at IOC's medicinske komité skulle mødes med de danske forskere. Det lykkedes langt om længe. Resultatet af mødet blev, at IOC's medicinske komité gav udtryk for, at de var uenige med de danske forskere.

Testen ophørte som nævnt i 1996, selvom den allerede i 1970'erne var tilbagevist af eksperter på området. Men hermed stoppede tvivlen på kvinders køn ikke, idet der fortsat var og er meget stærke kvinder, som satte og stadig sætter nye rekorder.

Af nyere dato er sagerne om den sydafrikanske løber Caster Semenya og nu to namibiske løbere. Hvis de skal deltage ved OL i deres favoritløb, skal de tage medicin for at nedsætte deres testosteronniveau. Men det er endnu et kapitel i de mange dilemmaer, som kvinders køn i topsport har medført.

Annonce
Kultur For abonnenter

Tøfting fortryder intet: Hans dramatiske fortid bliver til scener på Svalegangen

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Ejerne af populær Aarhus-restaurant åbner nyt spisested på Åboulevarden

Byudvikling For abonnenter

Ulla er talsmand for fællesråd: Christiansbjergs protest mod fortætning får politikere til at vakle

Aarhus

Markant fald i antallet af nye corona-tilfælde i Aarhus: Men der er desværre ingen grund til at juble

Alarm 112

Voldsom brand totalskader villa i Thorsø: Politiet sigter 68-årig beboer

Kæmpe smitteudbrud efter julefrokost med gymnasieelever: 38 bekræftet smittet med omikron-variant

Aarhus For abonnenter

Fremtidens tog kræver kæmpe ombygning af Aarhus H, og den kommer til at støje: Nu er sidste chance for at klage

Debat

En vælger har talt politikernes svar op: Hvis vi kan stole på kandidattesten, skal vi ikke have mere letbane i Aarhus

Aarhus

TV2 sagde blankt nej til The Julekalender: - Hun syntes, det var noget jysk bondelort

Dall: Nu kulminerer måneders dårligdomme for Mette Frederiksen

AGF

AGF-året der gik: Her er seks nedslag fra de mest opsigtsvækkende kampe

Aarhus For abonnenter

Madanmeldelse: Er dette spisested virkelig bedre end Frederikshøj?

Aarhus

Coronasmitten viger ikke en tomme i Aarhus: De seneste par døgn er smittetallene frosset fast

Annonce