Annonce
Navne

Hæderspris for afsløringen af ulovlighed på Dokk1

Søren Willumsen modtog dette års Erik Schmidts Mindelegat, og stifteren af legatet var skam med til overrækkelsen. Foto: Flemming Krogh
Journalist Søren Willumsen er årets modtager af avisens journalistiske hæderspris, Erik Schmidts Mindelegat, på 30.000 kroner. Han får prisen for sin vedholdende afdækning af kommunens ulovlige udlejning af dele af Dokk1.

Selv om en sag er alt andet end sexet og ikke kalder på tusindvis af clicks på nettet, kan den sagtens være væsentlig og vigtig.

Så væsentlig faktisk, at den udløser avisens årlige journalistiske hæderspris, Erik Schmidts Mindelegat på 30.000 kroner.

Og det var lige, hvad der skete, da journalist Søren Willumsen tirsdag, hvor avisens tidligere chefredaktør, Erik Schmidt, ville være fyldt 107 år, blev tildelt mindelegatet for sin utrættelige dækning af Aarhus Kommunes ulovlige udlejning af dele af Dokk1. En sag, der fandt sin afslutning, da kommunen for nylig solgte 8.000 kvadratmeter på øverste etage i Dokk1 til en privat investor for 265 millioner kroner.

Da var der altså også gået seks år, siden Søren Willumsen første gang skrev om, at kommunen bevidst havde bygget Dokk1 for stor med det formål at leje dele af bygningen ud, selv om en kommune ikke må gå på markedet og konkurrere med private erhvervsudlejere.

Søren Willumsens artikler fik gjort Indenrigsministeriet interesseret i sagen, og ministeriet gav kommunen påbud om at sælge de overskydende kvadratmeter. Det havde kommunen ikke ligefrem travlt med, men Søren Willumsen fortsatte med at skrive om sagen, så det hele endte med, at byrådet måtte sælge de ulovlige kvadratmeter.

- Det er en svær sag, fordi ingen personer rigtigt bliver ramt. Den er svær at gøre interessant, fordi den er vanskelig at sætte personer på. Men den er væsentlig, for den flytter noget. Fordi byråd og kommunen finder ud af, at de ikke bare kan gøre, som det passer dem, sagde formanden for legatkomitéen, journalist Hans Petersen, i sin overrækkelsestale.

Og han fortsatte:

- Avisen er byens vagthund, den fjerde statsmagt, som nogen så smukt kalder det. Politikere og embedsmænd kan ikke bare gøre, som det passer dem, og denne sag må få dem til at tænke sig om en ekstra gang, inden de begiver sig ud i tilsvarende beslutninger en anden gang.

I alt var der 10 indstillinger til, hvem blandt avisens redaktionelle medarbejdere, der skulle have mindelegatet, som i år blev uddelt for 36. gang, og som også i år er sponseret af Aarhuus Stiftstidendes Fond. Opløbet var tæt, men i sidste ende faldt valget på Søren Willumsen for den grundige, vedholdende og væsentlige afdækning af kommunens ulovlige udlejning af dele af Dokk1.

Annonce

Erik Schmidts Mindelegat

Erik Schmidts Mindelegat er opkaldt efter Århus Stiftstidendes tidligere ejer og ansvarshavende chefredaktør.

Legatet er uddelt hvert år uafbrudt siden 1983. Det tildeles én eller flere redaktionelle medarbejdere, der i det forløbne år har vist et bemærkelsesværdigt initiativ til gavn for bladet, eller som ved sin/deres indsats har styrket Århus Stiftstidende som debatskabende forum.

Legatet bliver normalt uddelt 3. december, som er Erik Schmidts fødselsdag.

Aarhuus Stiftstidendes Fond leverer et betydeligt pengebeløb, som følger med hæderen.

Flere medarbejdere har modtaget legatet to eller flere gange.

Søren Willumsen var kendeligt overrasket, da han af chefredaktør Jan Schouby modtog Erik Schmidts Mindelegat. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce