Annonce
Aarhus

Stiften-journalist i finalefeltet til hæderspris

Journalist på Århus Stiftstidende, Morten Svith, er nomineret som en af fire til den såkaldte "Graverprisen". Vinderen kåres 28. oktober. Arkivfoto

Et rekordstort antal nominerede er skåret ned til fire finalister i kampen om at vinde Foreningen af Undersøgende Journalisters store pris "Graverprisen". Som det eneste lokalmedie er Århus Stiftstidende repræsenteret ved journalist Morten Svith.

AARHUS: Morten Svith, journalist på Århus Stiftstidende, har rystet det kommunale system i Aarhus med sine artikler om "Skandalechefen". Sviths arbejde har givet genlyd uden for kommunen og også blevet bemærket i journalistiske kredse.

Nu er Morten Svith tæt på at få stor hæder for sin lange, afslørende serie af artikler, der til en start tog udgangspunkt i den tidligere chef for Natur- og Vejservice og senere Center for Byens Anvendelse i Aarhus Kommune, Claus Pedersen.

Annonce

Morten Svith er nomineret som en af fire til den såkaldte "Graverprisen", hvis vinder kåres 28. oktober.

Morten Svith er i konkurrencen om titlen med Thomas Gösta Svensson og Jesper Rise Børjesen, Ekstra Bladet, der har skrevet "Staten sælger ud: Sharia-sheik overtager vaccine-fabrik", Søren Kjellberg Ishøy, BT, der har skrevet om "Rigspolitiets ulovlige aftaler", og Jesper Høberg, Michael Stenvei og Niels Sandøe fra finans.dk, der har leveret artikler til "Det store afgiftslotteri".

Graverprisen uddeles af FUJ, Foreningen af Undersøgende Journalister.

I alt har der været 69 indstillinger til de i alt fire priser, som uddeles, hvor "Graverprisen" betragtes som hovedprisen. Graverprisen gives til journalisten eller journalisterne bag "årets vigtigste, undersøgende historie".

Morten Svith er tidligere blevet hædret med Erik Schmidts Mindelegat for artiklerne. Det er Århus Stiftstidendes interne legat for god journalistik, der uddeles én gang om året.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce