Annonce
Aarhus

Stiften-journalist vinder fornem pris og 100.000 kroner

Morten Svith modtog tirsdag aften Spadestiksprisen 2018 ved en konference op Hotel Koldingfjord. Med prisen følger 100.000 kroner, som deles mellem Morten Svith og Århus Stiftstidende. Foto: Morten Ravn

Blandt tre finalister modtog Århus Stiftstidendes journalist Morten Svith tirsdag aften Spadestiksprisen 2018 sammen med 100.000 kroner for sin artikelserie om Skandalechefen.

AARHUS: Tirsdag aften vandt Århus Stiftstidendes journalist Morten Svith Spadestiksprisen 2018.

Morten Svith vandt prisen for sin serie om Skandalechefen, som tog over et år at researche og stykke sammen.

- Jeg er overvældet, rigtig, rigtig stolt. Det har været en hård konkurrence med de to andre nominerede. Det er et fantastisk skulderklap til min lille avis, der er dansk dagspresses smertensbarn. Jeg ved, at min chefredaktør også glæder sig. Hvis han ikke havde været i Thailand, ville han have været her, sagde Morten Svith.

- Tak til kolleger, som jeg har været fraværende overfor - tak til min chefer, og tak til de mennesker, som gav historien. Uden dem var det aldrig blevet til noget. Nu bliver jeg rørt, så jeg må hellere holde.

Annonce

Morten Svith


  • Morten Svith er 62 år og bosiddende på Frederiksbjerg i Aarhus med hustruen Gerd Schou-Hansen.
  • Han er født i Ribe men tog i 1977 til Aarhus for at læse på universitet. Her tog han hovedfag i historie og siden pædagogikum på Horsens Statsskole.
  • Senere fandt han ud af, at han ville være journalist og dimitterede i 1990 fra Danmarks Journalisthøjskole.
  • Efter halvandet år på Morsø Folkeblad vendte han tilbage til sit praktiksted, Århus Stiftstidende, hvor han har arbejdet som journalist lige siden. 26 år er det blevet til.
  • De første år på Århus Stiftstidende arbejdede Morten Svith på avisens redaktion i Skanderborg. I 2000 skiftede han til hovedredaktionen i Aarhus.
  • Morten Svith er desuden tillidsmand på Århus Stiftstidende.
Foto: Jens W. Møller

Skandalen rullede fra oktober 2016. Med rubrikken "Kommunal topchef i betændt sag om sponsorater" satte Morten Svith en lavine af afsløringer i gang.

Artikelserien førte til fyring og politianmeldelse af den daværende chef for Natur og Vejservice, Claus Pedersen. Senere kostede afsløringerne også jobbet for den daværende direktør i Teknik og Miljø, Erik Jespersen og den daværende chef for Center for Miljø og Energi, Claus Nickelsen.

Med prisen følger 100.000 kroner. Spadestikprisen er dermed Danmarks største pris for kritisk undersøgende journalistik.

Morten Svith kan dog ikke sætte samtlige 100.000 kroner ind på sin private bankbog. Prisen er delt i to, så journalisten får 50.000 kroner, mens det medie, hvor journalisten har udført det prisvindende projekt også får 50.000 kroner. De øremærkes til, at mediet gennemfører mere kritisk undersøgende kvalitetsjournalistik.

- Jeg ved, Jan Schouby vil bruge pengene på, at vi kan lave mere undersøgende og god journalistik, sagde Morten Svith.

Også formanden for komiteen for Spadestiksprisen, Peter Graae, nævnte i sin begrundelse de mange penge:

- Vi har et håb om, at medier i fremtiden vil sætte flere penge af til undersøgende journalistik. Det er mentalt hårdt krævende for den enkelte journalist. Morten Svith har efterprøvet myndighedernes etik.

De to andre nominerede til Spadestikprisen 2018 var Thomas Gregersen fra Fyens Stiftstidende og Mads Thyrsted, Daniel Jørgensen, Tore Bønke Jeppesen, Jonas Ancher Nyeng og Lars Krejberg fra Fyens Stiftstidende. Thomas Gregersen havde skrevet om drikkevandsforgiftning på Nordfyn, mens de øvrige journalister fra Fyens Stiftstidende havde skrevet om ambulanceberedskabet i Region Syddanmark, hvor Bios i efteråret 2015 overtog driften.

Uddelingen af Spadestiksprisen 2018 fandt sted på Hotel Koldingfjord.

Morten Svith. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce