Annonce
Aarhus

Stiften Lounge: Hvis Aarhus var en kvinde, ville hun være en storbarmet blondine med silikonelæber

Publikum blev taget imod med et glas bobler, og snart gik snakken livligt forud for aftenens debat om Aarhus? identitet,udvikling og fremtid. Foto. Kim Haugaard

En stopfuld Stiften Lounge lyttede med, da ti forskellige århusianere diskuterede byens identitet. Debatmødet var det første i en række, som Stiftens ambassadørkorps står bag.

Hvis Aarhus var en kvinde, ville hun være en storbarmet blondine med silikonelæber.

Annonce
Det århusianske band Hannah, med Hannah Fredsgaard Larsen i front, var et eksempel på lyden af Aarhus. Foto: Kim Haugaard

Sådan lød kunstneren Signe Klejs' karakteristik, da hun mandag aften deltog i en paneldebat i Stiften Lounge, hvor der blev zoomet ind på byens identitet.

Aftenens panel

  • Rune Kilden - byudvikler
  • Martin Thim ? indehaver WorldPerfect
  • Ruth Crone Foster ? selvstændig designer
  • Stephen Willacy ? stadsarkitekt Aarhus
  • Theresa Blegvad ? direktør i Insights og byrådsmedlem (V)
  • Camilla Fabricius ? selvstændig ADHD-coach og byrådsmedlem (S)
  • Signe Lund Juhler ? leder af Frontløberne
  • Mads Thimmer ? indehaver og co-founder af Innovation Lab A/S
  • Signe Klejs ? selvstændig kunstner
  • Levi Dørken ? projektleder, Mejlgade For Mangfoldighed
Kunstner Signe Klejs (tv) kunne se Aarhus udefra efter ophold i udlandet. Byen er på vej væk fra det pæne mainstreambillede, mente hun. Foto: Kim Haugaard

»Aarhus har haft idealer, som man har kigget efter rundt omkring i andre byer. I mange år tænkte jeg: Kom nu Aarhus, du kan gøre det bedre end det. Og heldigvis opdager jeg nu, at strømpebukserne begynder at løbe, og der er blevet rodet lidt i håret. Noget mere vildtvoksende begynder at få plads i byen, og den udvikling skal vi bakke op om,« fortsatte Signe Klejs, der som kunstner har arbejdet i udlandet ad flere omgange.

Kim Bisgaard, tidligere leder af Godsbanen og nuværende partner i virksomheden Culture & Business By Innovation Lab, havde samlet et panel på ti markante århusianere, som gav deres bud på, hvad vi kan fremelske i Aarhus, så byen bliver federe at leve i.

Temaet vakte tydeligvis interesse. Over 80 mennesker var på trods af den lune forårsaften mødt op for at lytte til og deltage i debatten om, hvordan vi sikrer levekvalitet i Aarhus.

Småt men godt

På trods af skiftende engelskklingende mottoer er Aarhus stadig Smilets By for byudvikler Rune Kilden - også selv om det gamle motto måske kan virke lidt plat.

»Da jeg boede i København, kunne jeg ikke vænne mig til, at man ikke sagde hej til kassedamen. Det gør vi i Aarhus. Et kendetegn ved byen er, at der er kort vej mellem mennesker,« sagde han.

Og netop størrelse skulle vi begynde at se som en fordel frem for at lide under et 'lillebror kompleks', mente flere af paneldeltagerne.

»Byens størrelse giver mulighed for direkte indflydelse,« sagde byrådspolitiker Camilla Fabrcius (S), der mente, at det her er nemmere at komme igennem med sine ideer end i en storby.

»Det unikke ved Aarhus er, at vi kender mange ansigter. Man finder hurtigt ud af, hvem man skal snakke med for at få noget til at ske, og mange er engagerede i byen,« mente Signe Lund Juhler, leder ad Frontløberne.

»Der er kommet mere mod i byen. Der bliver givet mere plads og lov til at larme,« mente Martin Thim, initiativtager til Kulbroens venner.

Men ligesom resten af panelet understregede han, at der kunne skrues endnu mere op for byens puls.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce