Annonce
Aarhus

Stiftens jubilæumsår er i gang - her kan du følge med

I anledning af jubilæet har vi genfundet Aage Rasmussens reklameplakat af den flyvende fotojournalist fra 1938, som slog fast, at Aarhuus Stiftstidende var "Først med det sidste". Inspireret af den har avisens tegner Jens Nex udformet forsiden til jubilæumstillægget, hvor fotojournalisten har fået iPhone, bærbar computer og følgeskab af en drone. Og samtidig har vi opdateret sloganet til "Først med det vigtigste" - i erkendelse af, at ingen medier længere kan bryste sig af at være altdækkende.

Masser af nye 225-års jubilæumsartikler samlet på et specielt site - og link til et tidligere tillæg, som fortæller om bladets første 200 år.

AARHUS: 2019 bliver et anderledes år på Århus Stiftstidende. Avisen har 225-års jubilæum, og det kommer ikke til at gå stille af. Der vil i jubilæumsårets løb være en lang række arrangementer, som involverer byen og egnen - blandt andet inviterer vi til dialogmøder på Salling Rooftop, til spisning i Aros' regnbue, AGF's superligahold vil jagte en sejr i en særlig Stiften-trøje, og vi hiver også proppen af en speciel jubilæumsøl.

Alt det og meget mere vil vi fortælle om i den kommende tid.

Festlighederne startede officielt torsdag, da vi holdt reception i bladhuset og udgav et særligt jubilæumstillæg, som fulgte med avisen, som vi trykte en god stak ekstra af. Dem delte vil rundt på gader og stræder. Hvis du ikke fik fat i en avis, så kan du læse store dele af tillægget på vores jubilæumssite stiften.dk/225.

Her ligger blandt andet historien om, hvad den tidligere AGF-træner Erik Rasmussen tænkte, da vi skrev FYR HAM med kæmpestore bogstaver på forsiden. Og om Stiften virkelig hader AGF, fordi vores chefredaktør engang blev forbigået til en plads på førsteholdet.

Du finder også en lang artikel med en masse facts om Stiften. Hvad blev der af bryllupsbilen Rulle, hvorfor er der ikke hæfteklammer i avisen, hvordan var Stiften engageret i produktionen af verdens første spillefilm fra 1910?

Desuden runder vi af med historien om byen, der nægter at stave sit navn ligesom byens avis med bolle-Å-selvfølgelig! Den stavemåde har vi i øvrigt tænkt os at holde fast ved indtil 2111. Det skylder vi vores forgængere, som i henved 100 år fastholdt Aarhuus i titlen, mens byen skiftede navn flere gange.

Tillægget handler mest om, hvordan avisen og det uønskede barn stiften.dk har udviklet sig de seneste 25 år. Hvis nogen skulle have lyst til at gå længere tilbage i bladets dramatiske historie, så kan de gøre det i vores 200-års jubilæumstillæg fra 1994, som vi har skannet og genudgivet som e-avis. Det kan du klikke ind på her: http://www.e-pages.dk/jfmadhoc/220/

Annonce
I anledning af jubilæet har vi genfundet Aage Rasmussens reklameplakat af den flyvende fotojournalist fra 1938, som slog fast, at Aarhuus Stiftstidende var "Først med det sidste". Inspireret af den har avisens tegner Jens Nex udformet forsiden til jubilæumstillægget, hvor fotojournalisten har fået iPhone, bærbar computer og følgeskab af en drone. Og samtidig har vi opdateret sloganet til "Først med det vigtigste" - i erkendelse af, at ingen medier længere kan bryste sig af at være altdækkende.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'At lave keramik er et kæmpe univers'

Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Aarhus

Ulovlige overhalinger og al for høj fart: 19-årig mistede kørekortet efter hasarderet kørsel på ringvejen

Annonce