Annonce
Portræt

Stig Tøfting fylder 50: - Jeg holder stadig med AGF

Stig Tøfting er trods flere kontroversielle optrædener uden for banen og en tur bag tremmer blevet folkeeje. Ud over sin karriere som professionel fodboldspiller er han også kendt for sine spektakulære tatoveringer. Blandt andet ”No regrets”, der pryder hans sixpack. Bogstaverne er dog kommet lidt længere fra hinanden med årene, erkender fødselaren. Foto: Axel Schütt
Tidligere professionel fodboldspiller Stig Tøfting har haft en karriere med masser af succes, men også med store sorger og drypvise skandaler. Onsdag 14. august fylder han 50 år.

PORTRÆT: - Modgang gør stærk.

Stig Tøfting tøver, før han fortsætter.

- Er det ikke det, man siger?

Spørgsmålet hænger i det sommerstille Viby, hvor Stig Tøfting og hans kæreste Heidi har købt hans plejeforældres hus.

- Det var her, jeg flyttede ind, da mine forældre døde, siger han og åbner selv en flig af den tragedie, der ramte ham som 13-årig. En tragedie han har fortalt om i sin selvbiografi ”No regrets”, og som han tacklede på samme måde, som han ofte gjorde, når tilværelsen blev tung. Bed tænderne sammen, gik ind på fodboldbanen og glemte verden omkring sig.

- Fodbold blev mit frirum, og jeg har aldrig haft ondt af mig selv.

Annonce

Stig Tøfting

  • N.J. Fjordsgades Skole
  • EFG Handel og Kontor, Århus Købmandsskole
  • Butiksekspedient
  • Professionel fodboldspiller siden 1989, bl.a. i AGF, Hamburger SV, MSV Duisburg, Bolton og Tianjin Teda i Kina
  • Uddannet fodboldtræner med højeste trænerlicens
  • Assistenttræner i superligaklubberne Randers FC og AGF
  • 41 landskampe og deltager i fire slutrunder i VM og EM
  • Deltager i OL 1992
  • Fra 2009-2015 tv-kommentator hos Canal 9
  • Siden 2015 ansat som tv-kommentator hos TV3
  • Siden 2009 klummeskribent for Ekstra Bladet
  • Fire børn: Nick, Mie, Maria og Marcus
  • Bor sammen med sin kæreste, butikschef Heidi Østerlund

Barndom med bold

Stig Tøfting har en formidabel hukommelse. Husker mål, tacklinger, holdkammerater og trænere. Men han har aldrig brugt klæbehjernen i skolemæssig sammenhæng.

- Jeg elskede skolen. Altså frikvarterne. Jeg gik kun i skole for at få timerne overstået, så jeg kunne komme ud i frikvarterne.

Om eftermiddagen smed han skoletasken og susede ned på ASA’s baner midt i Aarhus. Hurtigt fik AGF færten af rappe fødder og en energiske knægt, og kimen til en fornem karriere blev lagt.

- Jeg scorede 100 mål som lilleput, og nogle gange tacklede jeg mine medspillere på målstregen, fordi jeg ville score. Det blev jeg ikke populær på, siger Stig Tøfting med et stort smil, der vidner om, at han kunne finde på det den dag i dag, når han spiller med oldboys-holdet i AGF.

Det var dog ikke det tekniske talent, der bar Stig Tøfting ind blandt de bedste danske fodboldspillere. Kendemærket blev en aggressiv spillestil, et stort fighterhjerte og en arbejdsomhed, der fik nu afdøde landstræner Richard Møller Nielsen til at kalde ham ”en århusiansk plæneklipper”, et navn der stadig hænger ved.

- Jeg fatter ikke, at der ikke er nogen, der har sponsoreret en robotklipper til min have. Der er endda et firma, der hedder Stiga, siger fødselaren med et skævt smil, mens han kigger ud på en halvtør plæne.

AGF i hjertet

Stig Tøfting har spillet professionel fodbold i Tyskland, England, Sverige og Kina. Men det er hos AGF, han har sat sig de dybeste spor. Både på og uden for banen.

231 kampe for byens hold, 39 mål og så mange assists, at fødselaren mener, at han har fodret flere af sine holdkammerater med så mange lækre afleveringer, at det er hans fortjeneste, når de har scoret kassen på udlandskontrakter.

- De giver mig procenter. Det er min pensionsopsparing, hævder han med et glimt i øjet.

Stig Tøfting er kendt som kontroversiel og kompromisløs. Ærgerrig og temperamentsfuld, men også ærlig og tænksom. En fodboldspiller og et menneske med mange facetter. En mand, man kan slå sig på. En mand, der tager sin straf, siger undskyld og kommer videre.

Centrum har ofte været AGF. Flere gange i karrieren er han vendt tilbage til barndomsklubben, indtil han i 2004 blev fyret, efter at han med en velvoksen brandert, hovedet under armen og næverne højt løftet kastede sig ind i håndgemæng med sine holdkammerater.

En afsked, der ikke har betydet, at han bærer nag til klubben.

- Jeg holder stadig med AGF, men jeg ligger ikke søvnløs, når de taber. Tiden læger sårene, konstaterer han nøgternt.

Stig Tøfting som mange AGF-fans husker ham. Her fra 1997. Arkivfoto: Scanpix

Slut med superliga

Stig Tøfting fik kontrakt med den svenske klub Häcken og tog senere til Randers FC, hvor han med sine 38 år var den ældste markspiller i superligaen.

- På det tidspunkt kunne jeg godt se, at fremtiden som fodboldspiller var kortere end fortiden, selv om jeg allerhelst ville spille professionel fodbold til min død. Det er den verden, jeg har levet i siden 1989, siger Stig Tøfting, der efter en kort karriere som assistenttræner sagde farvel til grønsværen.

- Der blev selvfølgelig et tomrum, men det var også en befrielse ikke at skulle stå hver dag og tænke: Hvordan skal vi spille? Hvem skal spille? Hvad skal vi gøre? Der blev en dejlig fred og ro, siger Stig Tøfting.

Kort efter meldte Canal 9 sig for at få den tidligere fodboldspiller som tv-kommentator, mens Ekstra Bladet hyrede ham som skribent. Et job, han ikke var ukendt med. Hans selvbiografi, skrevet i samarbejde med Lars Steen Pedersen, er med sine flere end 150.000 solgte eksemplarer en af de bedst sælgende sportsbiografier nogensinde.

Ny karriere

I år kan Stig Tøfting fejre 10-årsjubilæum som skribent og tv-kommentator, først på Canal 9 og nu på TV3, hvor han dækker både superligaen og Premier League.

- Jeg tror, de ville have én med lidt kant, én der er direkte og ikke bange for at sige sin mening. Det er jo verdens nemmeste job at kommentere Champions League, hvor du aldrig møder spillerne, mens jeg ser spillere, trænere og dommere på danske stadions hver uge, mener Stig Tøfting.

Han er ikke bange for at stå til regnskab for sine synspunkter. Han har den højeste trænerlicens og er forberedt til fingerspidserne.

- Jeg er altid velforberedt og hele tiden et skridt foran og har altid orden i tingene.

Det meste af arbejdet foregår hjemme på parcellen, hvor den ene væg i stuen er dækket af to store fjernsyn. Et tredje er ikke pakket ud endnu.

- På de to fjernsyn kan vi se fodbold og film samtidig, og det tredje har jeg vundet i en golfturnering, siger fodboldkommentatoren, der ellers ikke har tålmodighed til golf.

I stedet har han kastet sig over padel-tennis (en blanding af tennis og squash), hvor han ligesom på sit oldboys-fodboldhold nøjes med at spille kamp.

- Jeg træner aldrig. Aldrig, slår han fast, selv om han stadig hader at tabe.

- Jeg tror, det er angsten for at tabe, der har været drivkraften i mit fodboldliv. Jeg har altid gerne villet vise, at jeg kan. Jeg er ikke født med det store talent. Det har været hårdt arbejde hele vejen.

Modstræbende fødselar

Stig Tøfting springer ikke jublende ind i 50'erne, og nævner man, at han er morfar til lille Isaac, hvis billede pryder skrivebordet og med yderligere to børnebørn på vej, sukker han dybt.

- Det der med bedstefar, gør mig helt vildt træt. Jeg føler mig ikke gammel. Når der er nogen, der siger morfar, tænker jeg, at det ikke er mig, de taler om, smiler han.

Men den runde dag har også fået ham til at tænke på, hvad han vil med livet.

- Man får et wakeupcall, når nogen på ens egen alder bliver syge. Man finder ud af, hvad der er vigtigt. Jeg laver ikke noget, jeg ikke gider, for man skal f …. nyde livet, mens man har det, siger Stig Tøfting.

Helt løbe fra alderen kan han dog ikke. Når han sætter sig i kommentatorboksen på de engelske stadions, hvor der kan være langt til grønsværen, lister han brillerne frem. Men det er ikke et alderdomstegn, hævder han.

- Nej, de er specialfremstillede, så man bedre kan se, hvad der foregår på banen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce