Annonce
Aarhus

Stjernearkitekt tegner nyt kæmpeprojekt til Aarhus Ø

Vinderholdet på scenen: Byudvikler Rune Kilden og partner i Bjarke Ingels Group, Andreas Pedersen ved torsdagens præsentation af vinderprojektet.Foto:Martin Ravn

Bjarke Ingels-projekt vinder konkurrence om stort hotel med konferencecenter og 25.000 kvadratmeter boliger ved bassin 7 på Aarhus Ø. Bag byggeriet står byudvikler Rune Kilden og Bestsellerejer Anders Holch Povlsen.

AARHUS: Det var et af de helt store projekter på Aarhus Ø, der faldt på plads, da det torsdag blev offentliggjort, at Anpartsselskabet Bassin 7 har vundet konkurrencen om et stort hotel og konferencecenter og godt 25.000 etagekvadratmeter boliger ved Bassin 7.

Et projekt til i omegnen af 1,5 mia. kr., der kan stå færdigt i løbet tre-fire år.

Bag det vindende selskab står byudvikler Rune Kilden og Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen. Projektet er tegnet af BIG - Bjarke Ingels Group - med Sleth Arkitekter som partner på en del af boligerne.

Scandic skal drive hotellet med 500 værelser og kongrescenteret med plads til 2.000 konferencegæster.

Annonce

Arkitektur og byliv

Ved afsløringen af vinderprojektet sagde teknisk rådmand Kristian Würtz (S) blandt andet:

- Vi ville gerne have noget enestående og har været så heldige at have to fantastisk gode projekter at vælge imellem. Dommerkomiteen er helt enig om, at det her er det bedste projekt. Det har forenet det, vi vil have i en flot arkitektur og som en bydel, det er rart at bo og være i. Det bliver en destination, der kan trække århusianere og byens gæster til Aarhus Ø. Og det fuldender bassin 7.

Og han fortsatte:

- Det her glæder jeg mig til at se færdigt.

Vinderprojektet med hotel konferencecenter i forgrunden og det høje boligtårn tittende frem i baggrunden. Illustration: BIG

Som arkitekter er det en unik chance at vi nu får lov til at tegne et helt kvarter

Andreas Pedersen, partner i BIG - Bjarke Ingels Group

Bassin BIG

Hotel- og kongrescenter er den ene del af projektet. Et sted mellem 300 og 450 boliger er den anden. 80 af lejlighederne bliver almene boliger. Boligerne kommer i to karrébebyggelser og et tilbagetrukket tårn.

Det er BIG, der sammen med Rune Kilden tidligere har lavet masterplanen for Bassin 7, der tager sit udgangspunkt i ønsket om at skabe byliv.

- Som arkitekter er det en unik chance at vi nu får lov til at tegne et helt kvarter, siger Andreas Pedersen, partner i BIG.

I forvejen har BIG tegnet AARhus, der er ved at blive opført yderst langs Bassin 7.

By og byliv helt nede i en byhusagtig skala. Det er også en del af vinderprojektet, der indeholder to karréer med boliger og butikker. Illustration: BIG og Sleth Arkitekter

Tårnuret

Nu gælder det så hele resten af strækningen ind mod Bernhard Jensens Boulevard. Herunder et ikonisk boligtårn, der ligesom vrider sig på plads mellem de øvrige bygninger.

- Vi har tænkt os at markere tårnet med et stort ur, ligesom rådhustårnet er det. Vi bringer uret tilbage som et fixpunkt i byen. I tårnet vil man kunne komme til at bo i lejligheder inde bag urskive og visere, siger Andreas Pedersen.

BIG har samarbejdet med århusianske Sleth Arkitekter om projektets to øvrige boligelementer: To karréer - den ene i en byhusagtig skala, den anden i seks-syv etager.

Taberne

Det er byrådet, der med hjælp fra særlige fagdommere har valgt vinderen af konkurrencen om hotel og konferencecenter og boliger ved Bassin 7.

Udover vinderen var der kun et enkelt andet bud - fra entreprenørfirmaet A. Enggaard i samarbejde med den norske hotelkonge Petter Stordalen og med et projekt tegnet af Schmidt Hammer Lassen.

Der er en enig dommerkomite, der står bag valget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce