Annonce
Fødselsdage

Stjernekokken Hurtigkarl trapper ned

Jan Hurtigkarl blev udlært ved SAS Royal Hotel i København i 1970. Siden tog han til Paris og vendte så hjem til København i 1972 for at blive køkkenchef på farens Restaurant Gastronomique. Foto: Lars Gundersen/Free
Tv-kokken Jan Hurtigkarl fik en Michelin-stjerne i 1984 og blev siden overset af guiden. Tirsdag 16. juli fylder han 70 år. Nu trapper han ned og flytter til Bornholm.

70 I næsten ti år stod Jan Hurtigkarl på DR med sin far, Roy Hurtigkarl, og lavede mad for at inspirere tusindvis af danskere på den anden side af skærmen, og imens hev han en Michelin-stjerne hjem til sin daværende restaurant, Les Etoiles.

Hurtigkarl, der siden skabte restauranten Mielcke og Hurtigkarl med kokken Jakob Mielcke, fylder tirsdag 16. juli 70 år.

Hurtigkarl har trukket sig ud af ejerskabet og overladt det til kompagnonen og en ny partner. Han trapper nu ned i tid, men er fortsat en del af administrationen.

Restauranten har nærmest siden sin begyndelse i 2009 været en af favoritterne til en Michelin-stjerne blandt anmeldere og madeksperter. Men den er hvert år udeblevet til stor undren for mange.

- Det er, som om guiden af en eller anden grund bare ikke vil give den til dem, sagde madekspert Svend Rasmussen til TV2 Nord i år.

Hurtigkarl har da også prøvet at få den eftertragtede stjerne i 1984. Året før blev han årets kok i Danmark. Men han har aldrig været bitter over, at han og Mielcke hvert år bliver overset.

- Det er da en gåde med Michelin. De er sådan lidt "altmodisch", men jeg ved ikke lige præcis, hvad der er med dem. Nu er der gået så mange år, så jeg vil næsten sige, at det ville være ærgerligt at få stjernen, fordi så får vi slet ikke den samme omtale, siger Jan Hurtigkarl med et grin.

- Lige nu undrer alle sig, og det er jo fantastisk at opleve. Det er ret specielt, siger han.

Det var tv-tiden, der for alvor gjorde ham populær i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne. Den tid er han stolt af.

- Det var fantastisk. Jeg har altid interesseret mig for kollektivets kvalitetsbevidsthed. Min tese er, at mange familier har fem eller seks retter, de laver året rundt. Kan man putte et par retter ind i den bunke, så har man løftet meget, siger han.

Hurtigkarl har købt en ejendom på Bornholm, hvor han flytter til med sin kone, som han netop er blevet gift med 4. maj. Her vil han lave gastronomiske begivenheder, og så skal han koncentrere sig om sin Hurtigkarl-pejs, som han designede for 30 år siden, og som stadig sælger godt.

Han har fem børn og fire børnebørn. Børnene bor i forskellige lande, så nu glæder Hurtigkarl sig til at få mere tid til at rejse.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce