Annonce
Erhverv

Stolt vinder af DI's praktikpladspris: Vi vil være Danmarks 'cooleste' virksomhed

Jes Munk Hansen, administrerende direktør i Terma, og tre af i alt virksomhedens 26 lærlinge tog tirsdag 13. august stolt imod DI's Praktikpladspris 2019 i Østjylland i den spritnye bygning ved hovedkvarteret i Lystrup. Foto: Jens Thaysen
Dansk Industri uddeler praktikpladsprisen til 25 medlemsvirksomheder i 2019 og 2020 for at sætte fokus på de virksomheder, der gør en særlig indsats for at uddanne fremtidens faglærte. I Østjylland gik prisen til teknologivirksomheden Terma.

LYSTRUP: Jes Munk Hansen mangler endnu at lære alle kroge at kende i teknologivirksomhed Terma.

Men direktøren, der tiltrådte som topchef hos landets førende leverandør til forsvarsindustrien 1. juni, har allerede et nyt slogan klar.

- Vi vil være Danmarks "cooleste" virksomhed at arbejde for, lød det fra Jes Munk Hansen, da han stod med beviset i hånden på, at Terma er vinder af DI's Praktikpladspris i Østjylland 2019.

Han indrømmede med et glimt i øjet, at sloganet ikke var stemt af med kommunikationsafdelingen. Til gengæld var det velvalgt til lejligheden, ligesom direktøren også hurtigt sendte roserne rundt i hele organisationen.

At Terma er at godt sted at være lærling er trods alt ikke hans værk.

- Anerkendelsen, som vi er stolte af, er resultatet af mange års arbejde, og det ligger dybt i Termas dna og kultur være med til at uddanne fremtidens arbejdskraft. Som hightech-virksomhed har vi mange medarbejdere med stor passion inden for deres felt - for eksempel elektronik og software - og som brænder for at dele viden videre til den næste generation, forklarer Jes Munk Hansen.

Annonce

DI's praktikpladspris 2019

DI Lolland-Falster

Nakskov Mill Foods A/S, Nakskov

DI Bornholm

TITAN Lastvogne A/S, Rønne

DI Fyn

JEROS A/S, Ringe

DI Midt Vest

VM Tarm A/S, Tarm

DI Randers-Norddjurs

DermaPharm A/S, Fårup

DI Roskilde/Køge Bugt

CP Kelco ApS, Lille Skensved

DI Sydsjælland

Flere modtagere: Haribo Produktion A/S, Lhoist Faxe Kalk, Viking Malt A/S, All Steel by Ropox, Hardi International A/S, Ardo A/S.

DI Thy/Mors

Tømmergaarden Nykøbing Mors A/S, Thisted

DI Vestsjælland

Poul Johansen Maskiner A/S, Fårevejle

DI Aalborg

Hans Jensen Lubricators A/S, Hadsund

DI Horsens

RAF Motors A/S, Horsens

DI Hovedstaden

HOFOR, København

DI Sønderjylland

H.P. Therkelsen A/S, Padborg

DI Trekantområdet

Wiggers & Klement ApS, Fredericia

DI Østjylland

Terma A/S, Lystrup

DI Vestjylland

Granly Steel A/S, Esbjerg

Derudover mangler endnu to-tre priser at blive overrakt.

Kilde: DI

25-30 lærlinge i snit

Terma har lige nu 26 lærlinge under uddannelse på de to virksomheder i henholdsvis Lystrup og Grenaa. Her er i gennemsnit 25-30 af slagsen, og mellem 50-100 procent bliver ansat i virksomheden efter endt læretid afhængig af retningen - datatekniker, elektronikfagtekniker, kontor, plastmager, industritekniker, overfladebehandler og industrioperatør. Andre fortsætter med at uddanne sig - for eksempel til ingeniør.

Kvaliteten af lærlingene er tilsyneladende også i orden. Seks ud af de 25 medaljer som Prins Joachim i maj delte ud på rådhuset i Aarhus til Østjyllands bedste lærlinge havde alle haft Terma som læreplads.

Det blev naturligvis bemærket i skåltalerne fra Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og formand for DI Østjylland Anders Strange, som administrerende direktør Jes Munk Hansen kunne lægge et glad øre til. Initiativet til at få genskabt industrioperatøruddannelsen sammen med andre lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner, samt faste mentorforløb og en særlig lærlingeklub, som samler penge ind til at sende virksomhedens lærlinge på en årlig studietur til udlandet, var andre elementer i motivationen til den østjyske prisvinder.

Langt fra i mål

Termas administrerende direktør, Jes Munk Hansen, lader forstå, at han ser uddannelse af faglærte og fremtidens arbejdskraft som en naturlig del af det at drive virksomhed:

- Vi har som virksomhed og i samfundet generelt et voksende behov for dygtige medarbejdere. Derfor tager vi også vores egen rolle i den opgave meget alvorligt og uddanner stadigt flere faglærte. Og heldigvis går det i den rigtige retning, selv om der er lang vej endnu. Der er på landsplan blevet oprettet 3000 flere praktikpladser i år - og 900 flere end målet i trepartsaftalen - men tallene for Danmarks 62.000 virksomheder viser også, at 40.000 endnu ikke opfylde deres praktikpladsmål. Det vil sige, at to ud af tre ikke fuldt ud er med til at løfte en fælles opgave.

Læg dertil, at tæt på hver femte DI-virksomhed har forgæves forsøgt at rekruttere nye faglærte medarbejdere, og udfordringen vil ikke blive mindre, efterhånden som flere ældre årgange går på pension. Problemet og ikke mindst de gode eksempler ønsker DI at sætte fokus på med uddelingen af Praktikpladsprisen til 25 virksomheder fra hele landet i 2019 - og igen i 2020.

Terma har denne sommer sagt til lykke til fem udlærte svende. Samtidig indførte direktøren en ny tradition med at spise frokost med alle nyuddannede for at høre deres erfaringer fra praktikken, så 'Danmarks cooleste arbejdsplads' kan være en endnu bedre læreplads i fremtiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce