Annonce
Debat

Stop flytningen af Molslinjens færgehavn

marselis boulevard molslinjen flyttes trafik kaos trafikkaos inferno nex

Det er med stor interesse, jeg læser om de bekymringer, som adm. direktør Jesper Sandahl fra rederiet Eimskip udtrykker i et interview i Århus Stiftstidendes erhvervstillæg torsdag 22. februar.

Han frygter, som undertegnede og givetvis mange andre, for trafikforholdene samt sikkerheden på Syd- og Østhavnen, når Molslinjen om blot halvandet år indvier ny færgeterminal her - og dermed årligt sender 1,3 millioner biler ind gennem det i forvejen tæt trafikerede havneområde med dagligt op til 1.500 tunge lastbiler.

- Det kan ikke passe, at adgangen til landets største erhvervshavn skal foregå gennem et musehul, siger han med henvisning til tunnelen fra havnen og op til Marselis Boulevard.

Men det "musehul" er i alarmerende grad overset blandt byens politikere og trafikplanlæggere - og det er ligeledes helt uforståeligt, at der reelt intet er sket i de snart mange år, debatten om en tunnel har pågået. Og det undrer, at hverken Aarhus Havn eller kommunen har gjort noget konkret for at fremskynde de helt nødvendige beslutninger.

Jeg har tidligere her i avisen påpeget, at det haster med en afklaring omkring Marselis Boulevard. Men intet er sket, og jeg kan nu forstå, at byens borgere og i særdeleshed beboere på Frederiksbjerg og andre områder tæt på Marselis Boulevard i flere år dagligt skal leve med de stærkt stigende trafikmængder. Ifølge de oplysninger jeg har, så vil anlægsarbejdet efter de nuværende planer om en sænketunnel på strækningen jo ske, samtidig med udflytningen af Molslinjens færgeterminal hastes igennem til brug om blot halvandet år. Det forekommer helt skørt!

En rapport, der nyligt er udarbejdet af ingeniørvirksomheden Rambøll for Aarhus Havn, slår fast, at flytningen af færgeterminalen vil betyde, at der skal presses over en million biler ekstra om året igennem vejnettet her og i særdeleshed ved Marselis Boulevard. Ifølge rapporten vil den øgede trafikmængde bl.a. skabe flaskehalse i flere kryds fra færgeterminalen. Og der vil være "væsentlige" problemer med trafikafviklingen på Marselis Boulevard og de omkringliggende veje, hvis der ikke er etableret en tunnel under Marselis Boulevard, før den nye færgehavn tages i brug.

Jeg frygter som adm. direktør Jesper Sandahl, at det kun et er spørgsmål om tid, før vi ser de første katastrofer med uheld og dødsfald. På den baggrund vil jeg anmode havnen, Molslinjen, Aarhus Kommune og de ansvarlige politikere om at tage ansvar og revurdere situationen: Stil udflytningen af Molslinjens færgeterminal i bero her og nu. Og gør en fornyet indsats for at skaffe midlerne til en boret tunnel fra området omkring krydset Åhavevej/Skanderborgvej direkte ned på Aarhus Havn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Annonce