Annonce
Indland

Stor dagligvarekæde dropper den trykte tilbudsavis

Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Fra årsskiftet dropper Dagli'Brugsen de trykte tilbudsaviser. Coops topchef opfordrer andre til at følge trop.

Coop opfordrede torsdag regeringen til at indføre et forbud mod trykte tilbudsaviser, og lørdag oplyser koncernen, at Dagli'Brugsen fra 1. januar stopper med at trykke og omdele tilbudsaviser.

- Det giver ikke mening, at der hvert år bliver trykt 84.000 ton tilbudsaviser i Danmark. Det giver ikke mening, at vi fælder flere end 300.000 træer om året. Og det giver ikke mening, at vi lukker 336.000 ton CO2 ud ved at lave tilbudsaviser, siger Coops topchef, Peter Høgsted, ifølge en pressemeddelelse.

Han opfordrer de andre dagligvarekæder i Danmark til også at droppe tilbudsavisen.

Ud over forbruget af ressourcer er tiden også ved at løbe fra de trykte tilbudsaviser, supplerer Torben B. Andersen, der er kædedirektør i Coop.

- Vi har kørt en test på det i 2018, og i 2019 har vi neddroslet kraftigt i vores butikker, og vi kan se, at det ikke har haft nogen negativ effekt. Tværtimod har vi haft en positiv omsætningsudvikling i Dagli'Brugsen.

- Kunderne er blevet mere digitale, og vi kan se, at vores investeringer på den digitale udvikling giver pote. Så det er en kombination af, at den fysiske tilbudsavis ikke har så stor effekt for os længere, samtidig med at den digitale verden udvikler sig, siger Torben B. Andersen.

Som en service til de kunder, der foretrækker at læse ugens tilbud på papir, vil Dagli'Brugsen trykke et mindre antal - cirka 50 per butik - af ugens tilbud på papir, som kan hentes i butikken.

Coop-koncernen står også bag Superbrugsen, Kvickly, Fakta og Irma.

I et åbent brev til klimaminister Dan Jørgensen (S) tidligere denne uge argumenterede Coop-topchef Peter Høgsted for at indføre et forbud mod tilbudsaviserne.

- I en klimatid, hvor vi snakker om, hvad vi alle sammen kan gøre for at reducere klimapåvirkningen, synes vi, det er en umiddelbart god idé, der ligger lige til højrebenet, sagde Høgsted i den anledning.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spørgsmål om habilitet: Jamen, er det ikke bare politik

Bünyamin Simsek er en kontant mand, rap og skrap i replikken. Som medlem af Venstres gruppe på syv er hans indflydelse i Aarhus Byråd begrænset. Blokken af socialdemokraterne og deres medspillere SF, Enhedslisten og Radikale kan skabe flertal, så rådmanden for teknik og miljø kan have svært ved at komme igennem med sine ideer. Sådan er politik. Så Simsek forsøger at markere sig på andre måder. Han har ikke spor imod at diske op med anderledes og provokerende ideer og forslag, og han går ikke af vejen for en god diskussion og et verbalt slagsmål. For eksempel som da han gik ind i sagen om p-pladserne ved fiskeforretningerne på havnen for nylig. Her tog han parti for de erhvervsdrivende, helt i pagt med Venstres holdninger. Det er også, hvad han gør i den sag, der nu er til diskussion. To medlemmer af byrådet mener, at Simsek har været lovlig tæt på erhvervsmanden Martin Busk, der har interesser i Risskov. De to byrådskolleger mener, at Simsek har været lidt for langt fremme i skoene i en sag, hvor Busk har søgt om lov til at udstykke en grund på Rolighedsvej 16 A i Risskov i to. Juridisk Afdeling i Aarhus Kommune har behandlet klagen fra de to politikere, og svaret er utvetydigt: Simsek er ikke inhabil i sagen. Rådmanden har holdt møder med Busk, de to er medlemmer af den samme forening, Det Borgerlige Skydeselskab, og de har været på rejser i Tyrkiet sammen med en del andre. Så de to klagere fra Enhedslisten og Radikale synes, de taler rigeligt meget sammen. Men er det ikke bare politik, det Simsek har gjort? Politikere går ind i et parti, der passer med deres synspunkter, og plejer interesser for de mennesker, som er på samme politiske linje. Det gør vel ikke kun Simsek, men det gør alle andre politikere. Det er en del af deres job. Og de forsøger at fremme de synspunkter, som deres parti og de selv repræsenterer. Så længe indstillinger til byrådet og afgørelser, de træffer, er inden for de gældende love og regler er der ingenting at komme efter. Det er vel også det, juridisk afdeling siger med afgørelsen.

Aarhus

Nu bliver det alternativt: Byrådet diskuterer ældrepolitik for træer

Aarhus For abonnenter

Mads mistede sin lillebror til sjælden kræftsygdom: 'Jeg har aldrig oplevet noget, der var mere smertefuldt'

Annonce