Annonce
Aarhus

Stor forvirring: Skal omstridt cykelsti asfalteres eller ej?

Cyklisterne har taget ejerskab til Havnepladsens shared space cykelsti. Det er en misforståelse, de har ikke mere ret til den delte plads end de gående. Foto: Jens Thaysen

At asfaltere eller ikke at asfaltere. Det er det store spørgsmål på havnepladsen, hvor cyklisterne og fodgængerne både er forvirrede over det såkaldte "shared space", de skal dele - og udmeldingerne fra kommunens embedsmænd.

AARHUS: Cykelstien på havnepladsen er slet ikke en cykelsti. Havnepladsen er nemlig et såkaldt "shared space" - et delt område, hvor cyklister og fodgængere skal færdes sammen og tage hensyn til hinanden.

Havnepladsen og dens "shared space" er forvirrende for mange. Cyklister og fodgængere kan ikke finde ud af, hvem der må færdes hvor og hvordan.

Også internt i Aarhus Kommune er der forvirringen omkring havnepladsen. Projektleder for Aarhus Cykelby, Pablo Celis er i pressen citeret for at sige, at kommunen planlægger at asfaltere dele af havnepladsen, så den fremstår som en egentlig cykelsti.

Men de cyklister, der har hænderne i vejret af begejstring over den udmelding, kan godt få dem ned på cykelstyret igen. For der er nemlig ikke truffet nogen beslutning om at lægge asfalt på havnepladsen.

- Det er vores anbefaling til byrådet, at strækningen langs havnen asfalteres. Der foreligger ikke nogen byrådsbeslutning om, hvilken belægning det skal være - det er Byrådet, der bestemmer det, siger Pablo Celis.

Byens stadsarkitekt har også undret sig over udmeldingen om asfalt på havnen.

- Det er ikke blevet afstemt i vores organisation. Vi har kigget på, hvordan vi kan løse flere ting langs havnefronten - belysning, tilgængelighed og cykelstierne, siger stadsarkitekt Stephen Willacy.

Annonce
Man kan godt forstå, at nogle cyklister har svært ved at forstå, at cykelstien ikke kun er for cykler. Foto: Jens Thaysen

Fælles løsning

Både cyklister og fodgængere haft mere end svært ved at finde ud af at dele området. Flere har klaget til kommunen. Og det hele bliver næppe bedre af, at havnepladsen er en del af en fremtidig supercykelsti mellem Riis Skov og Marselisborg-skovene med øget trafikal belastning til følge.

Konsulentvirksomheden Rambøll er hyret af Aarhus Kommune til at undersøge, hvordan man forbedrer tilgængeligheden på havnen. Rapporten ventes færdig til foråret.

Vil en asfaltering ikke ødelægge pladsen?

- Det vil det efter min mening være helt forkert, siger Stephen Willacy, der har et muligt bud på en anden løsning.

- Måske kunne man fjerne de rustfrit stålmarkeringer (der markerer en slags cykelsti,red.) fuldstændigt, så man fik et rigtigt "shared space", hvor der ikke en nogen, der har højere prioritet end andre. Cykler og gående skal finde ud af at gå sammen, siger han.

Flere cyklister og gående har fortalt avisen, at markeringerne bliver meget glatte i regnvejr. Samtidigt forvirrer markeringerne, da de markerer en cykelsti, der alligevel ikke er en rigtig cykelsti.

Ideen om en egentlig asfalteret cykelsti er stadsarkitekten imod.

- Hvis man laver et spor, bliver det til en motorvej, hvor cyklisterne prioriteres højere end gående, det er slet ikke meningen, siger Stephen Willacy.

Han understreger at det er hans egen holdning.

- Når vi nu samarbejder med verdens bedste byrums-arkitekter, så skal det afstemmes med dem også. Vi skal løse det sammen, siger han.

De rustfri markeringer er glatte i regnvejr. Stadsarkitekten foreslår at de fjernes. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Østjyske borgmestre om statsministerens planer: Skævt og urimeligt, hvis vi skal bløde endnu mere

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

112

Tyve tømte skolekøkken under ombygning: Store fryse- og køleskabe stjålet

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce