Annonce
Kultur

Stor guide: Det skal du høre på Aarhus Jazz Festival 2019

Fra 13. juli finder Aarhus Jazz Festival igen sted. Vi har samlet en guide til 10 ting, som du må høre. Foto: Morten Stricker
Med 380 koncerter på 45 spillesteder bliver årets jazzfestival større end nogensinde. I år er fokus på 100 års jazz i Aarhus. Her er 10 koncerter, musikanmelder Andreo Michaelo Mielczarek glæder sig til på jazzfestivalen, som finder sted 13. til 20. juli.

Brødtekst

Annonce

Bill Frisell i Helsingør Theater

Pressefoto

Han tilhører en markant generation af guitarister, som tæller Pat Metheny, John Scofield og Mike Stern. Og ligesom hos disse er det de hårde bluesy landskaber, som der pløjes i. Frisell spiller bare tonerne langsommere, men altid udtrykt med en skinnende klarhed og melodisk overskud. Han har skabt musik inspireret af tegneserier og fortolket alt fra amerikanske folkesange til Madonnas “Live to Tell”.

Frisell har aldrig holdt guitarspillet på lavt blus og udgiver en lind strøm af plader med forskellige samarbejdspartnere. Dagen før, den århusianske jazzuge officielt starter, spiller han i perfekte rammer i Den gamle by i teatret fra 1817. På bas er Thomas Morgan, og på trommer er Rudy Royston.

Husk der kun er 237 siddepladser!

Bill Frisell feat. Thomas Morgan & Rudy Royston, fredag 12/7 kl. 20, Helsingør Theater, Den Gamle By

Aloft Quartet – akustisk jazz til tiden

Pressefoto

Det er 100 år siden, at det første jazzede trompettrut lød på Hotel Terminus i Ryesgade i Aarhus. Det fejres med koncerter, jazzhistoriske talks, guidede ture og pop-up-udstillingen “Plakaten swinger” på Dansk Plakatmuseum.

De modne rytmebrødre findes hos Skt. Pauls Band og Arosia. Unge jazzere – fra 15 år og opefter – spiller blandt andet i Domen.

Aloft Quartet består af unge musikere fra Skandinavien. Kvartetten, som opstod i 2016 på Skurups Folkhögskola, vandt prisen som Årets danske jazznavn ved Danish Music Awards 2018 for debutalbummet “First Year”. Et nummer hedder “Delayed Travelers”, men det akustiske firkløver rider med på tidens bølge af nordiske musikere med sans for melodiske numre med en positiv energi. Vi håber på solskin på Klostertorvet.

Aloft Quartet, fredag 19. juli kl. 14, Klostertorvet (gratis)

La grande classe: Gregory Porter

Gregory Porter. Pressefoto

Hvis man oplever, at verden ikke snurrer den rigtige vej, skal man bare lytte til Gregory Porter – et moderne eksempel på, at protesten altid har været en del af jazzen

Han kan synge, så selerne begynder at blafre på dine jazzbukser. Stemmen er varm og tillidsvækkende – uanset om det er egne numre om at være til rotterne og svære ting som racisme eller sange af Nat ‘King’ Cole.

Porter trådte ind i mainstream med albummet “Liquid Spirit”. Den 47-årige præstesøn og tidligere football-spiller optræder altid med en sort elefanthue om ørerne toppet med en kasket.

Gregory Porter, søndag 14. juli kl. 20, Musikhuset Aarhus

Morgenfrisk lydkunst i Mindeparken: Christian Windfeld

Pressefoto

Der er Late Night Jazz Jam på Headquarters næsten alle dage. Men nogle foretrækker at spille, før Fanden tager jazz-sandalerne på. Præcis kl. 06.

Den århusianske trommeslager og komponist Christian Windfeld fortæller historier på sine instrumenter, og i hans spil hører man stilhedens arkitekter som John Cage. Det kan blive tyst, men ikke stiltiende, når han spiller “Rotunda Live” i Mindeparkens runde mindesmærke for de faldne soldater i Første Verdenskrig. Lilletrommen, det mest benyttede instrument i militær sammenhæng, skaber transcenderende lydoplevelser.

Interesserede kan følges ad på gåben fra Skt. Pauls Kirke. Mød kl. 5.40. Arrangementet er en del af AUT – Aarhus Unge Tonekunstneres projekt “Liéux for stedsspecifik lydkunst”. Efter sidste trommeslag følger en forfriskning.

Christian Windfeld, “Rotunda Live”, søndag 14. juli kl. 06, Mindeparken, Monument for Første Verdenskrig (gratis)

Tidløs swing med Caro Emerald & Aarhus Jazz Orchestra

Pressefoto

Morgenhår går ikke til åbningskoncerten med Caro Emerald. Og hvis du ikke har hørt den hollandske sangerindes hit “A Night Like This”, så har du virkelig sovet i timen. Den har rundet 24 millioner visninger på YouTube.

Aarhus Jazz Orchestra akkompagnerer. Forvent Gatsby-atmosfære, swing og klassikere fra 50’erne og 60’ernes beatgeneration i opdaterede udgaver.

Caro Emerald & Aarhus Jazz Orchestra, lørdag 13. juli kl. 20, Musikhuset Aarhus

Karmen Rõivassepp Brazilian Group Quartet

Pressefoto

Det kan godt være, at de to mænd i gruppen “Gud er Kvinde” kan få sax og trommer i galop på Colabs i Jægergårdsgade, men samtidig spiller Karmen Rõivassepp – og når der er kvindelige jazzmusikere, bør man finde en stol og lytte. Den herboende estiske sangerinde (sidste års vinder af den nyindstiftede Aarhus Jazz Talent Pris) kommer med sin nye Brazilian Group Quartet.

Rõivassepps stemme er klar som is, når hun synger “Hey Tiger”. Hot bliver det nok, når menuen er brasiliansk.

Karmen Rõivassepp Brazilian Group Quartet, torsdag 18. juli kl. 22, Officerspladsen ved Ridehuset (gratis)

Marcus Miller

Pressefoto

Miles Davis’ 80’er-plader ville ikke have lydt, som de gør, hvis ikke Marcus Miller havde siddet i producerstolen. Som bassist har han medvirket på flere end 500 albums og spillet med Chaka Khan, Herbie Hancock, Aretha Franklin, Elton John og Bryan Ferry.

Basikonet, der optræder i Aarhus dagen efter sin 60-års fødselsdag, er blevet Grammy-fejret for at opdatere jazzen med hiphop, soul, funk og R&B. Sit nye album “Laid Black” kalder Miller “the black musical experience”. I 2012 blev Marcus Miller udnævnt til ”UNESCO Artist for Peace”.

Marcus Miller, mandag 15. juli kl. 20, Musikhuset Aarhus

Zeeberg – kæmpe talent på tangenter

Foto: Omar Ingerselv

Jeppe Zeeberg har tidligere været i Aarhus med sit Horse Orchestra. De slår også tøjlerne løs i år. Men pianisten er også på scenen med Jeppe Zeeberg and the Absolute Pinnacle of Human Achievement. Det unge talent sigter mod de høje tinder med pangfarvet boogie-woogie og barok-inspirationer. Hør Zeebergs nye band på Radar, hvor også guitarduoen Yngel spiller på viltre strenge. Und dig lidt punket jazz, som den måske lyder i Indonesien.

Jeppe Zeeberg and the Absolute Pinnacle of Human Achievement, tirsdag 16. juli kl. 22, Radar

Rosenhøj i Aarhus Domkirke – Jakob Buchanan

Pressefoto

Tirsdag, en time før midnat, spiller trompetisten og komponisten Jakob Buchanan i Aarhus Domkirke med pianisten Simon Toldam og den amerikanske saxofonist Chris Speed.

Buchanan stod bag det store værk om livet i boligkvarteret Rosenhøj, “On Rosenhill”, for kor og orkester til Aarhus 2017’s åbning. Nu har han bearbejdet noget af musikken på et nyt album “A Language of My Own”. Det er komponeret på en altan i Rosenhøj og er en hyldest til områdets sproglige rigdom.

Jakob Buchanan, tirsdag 16. juli kl. 23, Aarhus Domkirke

Cubansk solnedgang i Aarhus

Pressefoto

Som noget nyt er der fællesspisning foran Officerspladsen, og så kan man jo fortsætte til Aarhus Jazz Orchestras traditionelle Ridehus-koncerter. Efter at have haft Master Fatman og musikalske gæster fra Brasilien, Spanien og Skandinavien spiller bigbandet i år med musikere fra Cuba.

Dafnis Prieto (fast trommeslager for pianisten Michel Camilo) medbringer kompositioner fra albummet “Back to The Sunset”. Fire aftener i træk vil afro-cubansk folklore og latin-jazz være lydsporet, når solen begynder at sænke sig i Aarhus C.

“Cuban Big Band Night”, Aarhus Jazz Orchestra feat. Dafnis Prieto, Eliel Lazo & Yasser Pino, onsdag 17. juli til lørdag 20. juli kl. 20, Ridehuset (gratis)

Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Det sorte hul

Der var kun gået et kvarter før August mistede tålmodigheden: “Jeg prøver lige at genstarte, far. Så kan det være at der er en opdatering.” “Det er stadig det samme - jeg røg bare direkte ind - jeg kom ikke engang ind i lobbyen,” råbte August inde fra værelset. Han kom langsomt ind i stuen igen: “Far, tror du der er sket noget?”. For første gang siden det store brag, fjernede jeg blikket fra stuens TV. “Nææh, det tror jeg ikke,” sagde jeg langsomt, men jeg følte mig ikke helt sikker. “Kan du ikke prøve at søge på det?” spurgte August videre. August er 11 år, og lever stadig i internettets sandkasse. Det vil sige primært i YouTube og lidt billedsøgninger på Google i ny og næ. Og selvom medier som Facebook, Instagram og Twitter endnu ikke er hans hverdag, så er han længe bekendt med at alt det man ikke ved, ikke har og ikke kan - det “søger man på.” “Jo, lad os prøve at se,” sagde jeg. August stillede sig ved min side. Som han stod der ved siden af mig i stolen, var vi nærmest lige høje. Han lagde sin ene arm om nakken på mig, så han kunne få sit hoved helt tæt på mit. Synkront kiggede vi ned på iPhonen i mine hænder. “Vi starter på Twitter," sagde jeg med højtidelig stemme. Nærmest som om jeg i bedste Sherlock Holmes-stil havde bebudet hvor jeg mente vi kunne finde morderen. “Hvis nogen ved noget, om noget der sker lige nu, så er det på Twitter!” fortsatte jeg med samme “nu skal far lige fixe det”-højtidelighed i stemmen. Til min store overraskelse - og til Augusts store ærgrelse - viste det sig, at der ikke var noget at finde på Twitter. I hvert fald ikke noget vi ikke allerede selv vidste. I stedet tegnede sig et omrids af, at det, vi var vidner til, var noget ganske særligt. 10 minutter senere havde jeg været mine “usual suspects” af nyhedskanaler og websites igennem. Jeg drejede langsomt hovedet og så på August. “Alt er væk” sagde jeg i en blanding af oprigtig forundring og betagelse. “Deres website er væk, deres YouTube-videoer er væk, deres Instagram-billeder er væk og deres 15.000 post på Twitter er væk. Alt er simpelthen væk.” Den sidste sætning mumlede jeg mest for mig selv, for lige at smage på, hvad det var jeg havde erfaret på min rundtur rundt i cyberspace. “Det eneste der er, er det samme sorte hul, som vi ser på vores skærme," fortsatte jeg og så begejstret på August. August delte på ingen måde min faglige-nørde-begejstring over det digitale-event-marketing-gimmic mesterværk, jeg netop var ved at forstå omfanget af. “Kommer Fortnite så aldrig tilbage?” spurgte August med slet skjult frygt i stemmen. “Jeg ved det ikke” - sagde jeg og skjulte et smil på læben. Cirka 39 timer og 56 minutter senere (men hvem tæller) ringede min telefon. Det var et FaceTime-opkald fra August. Jeg var på kontoret et par timer, og han havde fået lov til blive hjemme. Halvvejs gennem min “Hej August”-sætning, afbrød han mig. “Far, nu sker det," nærmest hviskede han, mens han skiftede kamera-input så jeg ikke længere kunne se August, men i stedet kunne se det han så. På skærmen kunne jeg se et udsnit af Augusts værelse, nærmere bestemt hans skrivebord og computerskærm. På computerskærmen kunne jeg se den, nu alt for velkendte, mørke skærm, med det svagt pulserende sorte hul i midten. Det lignende sig selv - som det havde set ud lige siden vi så det første gang. Men det svage puls af lys rundt om hullet var taget til. Pludseligt i et digitalt “big bang” sprang mørket og hullet i stykker i et hav af lys og partikler. Det føltes som om man blev suget med ind i en malstrøm af stjerner og galakser. Men med et tog det hele form, og ud af det kosmiske kaos fødtes en verden - og et nyt kapitel af eksistens. Det var betagende at se på! August brød radiotavsheden: “Far, jeg er nødt til at lægge på nu - jeg skal ‘in-game’!” Fortnite Chapter 2 var en realitet - og efterårsferien var reddet!

Annonce