Annonce
Aarhus

Stor lettelse hos letbanen: Nu skal passagererne tilbage i toget

- Det er en fantastisk lettelse, at vi har fået banen godkendt, siger Michael Borre, administerende direktør for Aarhus Letbane. Foto: Axel Schütt

- Nu håber vi at få passagererne tilbage, siger administrerende direktør for Aarhus Letbanen, Michael Borre, der lover pålidelig og fleksibel togdrift.

AARHUS: Lettelsen var til at spore hos administrerende direktør Michael Borre fra Aarhus Letbane kort efter at selskabet fredag fik grønt lys fra Trafikstyrelsen til at sætte togdriften mellem Odder og Aarhus og Aarhus og Lisbjerg i gang.

Det første tog afgår lørdag 25. august kl. 5.20 fra Aarhus H til Lisbjergskolen, mens første tur fra Odder afgår kl. 5.37.

- Det er en kæmpelettelse, at vi endelig er kommet frem til denne milepæl og kan byde passagererne velkomne til en god oplevelse med letbanen, fastslår Michael Borre.

Han fortæller, at medarbejderne fredag havde en del sommerfugle i maven, mens de ventede på svar. Og da godkendelsen endelig kom kl. 13.51 fra Trafikstyrelsen, var der en enorm lettelse.

- En hentede sodavand og lidt chips, og operatøren af togene, Keolis, kom med kage, så vi holdt en lille alkoholfri markering, fortæller Michael Borre, der selv skulle have været til København i weekenden, men nu bliver hjemme for at deltage i åbningen lørdag. Selskabet har arrangeret et pressemøde lørdag kl. 9.30 på spor 0 på Aarhus H for at fortælle mere om åbningen. Og lørdag 8. september kl. 10 i Odder bliver der en mere officiel åbning og fejring af linjen.

Annonce

Håb om passagerer

Nu håber direktøren så på, at passagerne også tager godt imod de nye linjer til og fra Odder og mellem Aarhus Universitetshospital i Skejby og Lisbjergskolen.

- Mange har jo kørt med erstatningsbusserne, og de passagerer glæder vi os til at se i togene. Vi tror, de vil blive glade for at sætte sig ind i de nye tog af typen Tango. De er 40 meter langt og kan tage rumme 256 passagerer.

Der er jo også nogle, der har købt en ekstra bil i den lange ventetid, dem får letbanen vel ikke sådan tilbage som kunder?

- Nej, det er ikke sikkert, men jeg tror, at mange bilister vil finde ud af, at det er rarere at køre de 40 minutter fra Odder til Aarhus med letbanen frem for at sidde i kø i en bil. Dem, der har investeret i en ny bil - ja, det er jo et økonomisk spørgsmål vi ikke kan gøre så meget ved.

Langt færre vilkår

Letbanen har med godkendelsen fået en såkaldt midlertidig sikkerhedsgodkendelse.

- Det er standard, at man får en godkendelse med en række vilkår, man skal opfylde inden for bestemte tidsfrister. Sådan er det i alle togsystemer verden over, men det er ikke forhold, der er afgørende for driften, forklarer Michael Borre.

Sidste år var der med letbanen i Aarhus 58 vilkår til godkendelsen. Denne gang blot 24 vilkår, hvoraf 8 er straksvilkår.

- Meget af det er dokumentation af forskellige forhold. det er der ingen overraskelser i, siger Michael Borre.

Bedre kommunikation

Han blev ansat som direktør 1. januar i år og har fra starten arbejdet målrettet på at få en bedre kommunikation med Trafikstyrelsen.

- Der har som bekendt tidligere været en del bump på vejen, og jeg har været meget optaget af, hvordan vi kommunikerer bedre sammen, så det ikke foregår ved at skælde ud på hinanden gennem medierne. Det har vi haft nogle rigtigt gode snakke med Styrelsen om, og vi har derefter kørt tæt parløb mellem os, Trafikstyrelsen og vores assessor med såkaldte trepartsmøder, fortæller direktøren.

Den gode dialog forventer han fortsætter nu ind i næste trin, som er at få godkendt strækningen mellem Aarhus og Grenaa. Her skal Tango-togene, som altså nu er sikkerhedsgodkendt, også køre.

- Vi kan snart fremsende ansøgningen vedrørende godkendelse af banestrækningen til Grenaa, fortæller Michael Borre, der nu bare glæder sig til at se passagererne tage imod de nye tog.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce