Annonce
Biler

Stor Seat springer ud som sportslig opladningshybrid

Stylingen er sportslig, når den store Seat Tarraco lanceres i FR-trim. Foto: Seat
Seat Tarraco er nu klar som plug-in-hybrid, der kan køre 50 kilometer på ren strøm - og lanceres i det sportslige FR-trim.

Den store og høje Seat Tarraco bliver nu halvelektrisk. Den største Seat, som er søstermodel til Skoda Kodiaq og VW Tiguan Allspace, kommer nemlig plug-in-hybrid, der kan lades op i strømnettet og køre en strækning på ren strøm. Den er her 50 kilometer.

Folkene i VW’s spanske datterselskab kaster dog et fyrigt sydlandsk element ind i al fornuften, da opladningshybriden lanceres i den sportsligt stylede FR-version.

Udgangspunktet er den 1,4 liter TSI-benzinmotor på 150 hk og en elmotor på 85 kW, svarende til 116 hk, som spiller sammen med et litium-ion-batteri på 13 kWh. Det munder ud i, at bilen klarer acceleration 0-100 kilometer i timen på 7,4 sekunder og har en topfart på 217 kilometer i timen.

Opsætningen med denne motor er også kernen i VW-koncernens andre opladningshybrider, blandt andet Kodiaq og formentlig også Tiguan, og den er på vej i Skoda Superb og den faceliftede VW Passat.

FR-udstyret omfatter blandt andet styling som ekstra spoilere, sportskabine med elektriske læder-sportssæder og specielle fælge i 19 tommer eller 20 tommer. Som noget nyt kan modellen også fås i den matte, Fura Grey.

På infotainment-fronten er der også en mindre opgradering, da en centrale berøringsskærm vokser fra 8,0 til 9,2 tommer.

Danske priser eller tidspunkt for introduktion kendes endnu ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce