Annonce
Aarhus

Stor spænding i Skejby: Skæbnetime for den nødlidende økonomi på supersygehus

Aarhus Universitetshospital lider under dårlig økonomi. Nu har regeringen og Dansk Regioner indledt forhandlinger, der kan give flere penge til det ny supersygehus i Skejby. Foto: Jens Thaysen
Regeringen og de danske regioner har indledt forhandlinger, der kan give Aarhus Universitetshospital en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Avisen har talt med partierne bag regeringen, og de holder fast i valgløfterne om at endevende de økonomiske problemer.

AARHUS: Nu er det i den grad alvor for den kriseramte økonomi under Aarhus Universitetshospital.

De danske regioner og regeringen har netop åbnet forhandlingerne om det kommende års økonomi i sundhedsvæsenet, og på forhånd er supersygehusene og Aarhus Universitetshospital et af de helt store emner.

Avisen har kontaktet en række centrale politikere, der i valgkampen før folketingsvalget onsdag 5. juni lovede at gå til kamp for bedre forhold på hospitalet i Skejby.

De oplyser over en bred kam, at der nu skal findes bedre løsninger for det ny Aarhus Universitetshospital.

- Min holdning er fortsat den samme. Jeg er helt opmærksom på de store økonomiske problemer omkring AUH, og den problemstilling vil indgå i de forhandlinger, som jeg skal have med Danske Regioner, understreger Nicolai Wammen (S), finansminister og valgt i Østjylland med det højeste personlige stemmetal.

Annonce

Penge og sundhed

Danske Regioner og regeringen har netop indledt forhandlingerne om regionernes økonomi i 2020. Forhandlinger har afgørende betydning for den økonomi, som hospitalerne har at arbejde med.

I forbindelse med forhandlingerne har Danske Regioner præsenteret en række nøgletal. De viser udviklingen på forskellige områder fra 2009 til i dag.

Antallet af patienter i med fysisk sygdom er steget med 13 procent.

Antallet af patienter i psykiatrien er steget med 40 procent.

Det sundhedsfaglige personale, såsom læger og sygeplejersker, er steget med 3,5 procent.

Udgifterne til sygehusmedicin er steget med 67 procent

Regionerne konkluderer, at det danske sundhedsvæsen er presset af dyr medicin, nye behandlinger, flere ældre og kronisk syge, samt et behov for at styrke psykiatrien.

Konklusionen er, at regionerne har brug for to milliarder kroner ekstra om året til at tage hånd om den demografiske udvikling med flere børn og ældre, for at kunne leve op til befolkningens stigende forventning og for at have råd til de nyeste og bedste behandlinger og medicin.

Ondt er blevet værre

Det ny Aarhus Universitetshospital forener tre hospitaler på en adresse.

Supersygehuset har dog fået en meget besværlig start på tilværelsen med såvel praktiske udfordringer som massive økonomiske problemer.

Aktuelt skal hospitalet spare 425 millioner kroner. Besparelsen er fordelt på fire år, og de første 150 millioner kroner skal hentes i hus i år.

Men det har vist sig at være en vanskelig opgave. I sidste uge måtte hospitalsledelsen gå på jagt efter nye besparelser og indføre et ansættelsesstop for at intensivere jagten på penge.

Under valgkampen besøgte blandt andre partileder Morten Østergaard fra de radikale det økonomisk nødlidende hospital i Skejby.

- Den seneste udvikling på Skejby gør kun ondt værre. Vi har i den grad supersygehusenes økonomi på radaren, nu hvor Socialdemokraterne indleder økonomiforhandlingerne med Danske Regioner. Og her i særdeleshed Skejby, forklarer Morten Østergaard.

Et afgørende papir

Den socialdemokratiske regering hviler på støtte fra SF, Enhedslisten og de radikale.

De fire partier har skrevet et forståelsespapir, der kridter banen op til mere tid til omsorg i sundhedsvæsenet.

På den baggrund er sundhedsordfører Peder Hvelplund fra Enhedslisten overbevist om, at regeringen forhandlinger med de danske regioner fører til flere penge til sundhedsvæsenet og Aarhus Universitetshospital.

Peter Hvelplund var til stede, da medarbejdere på hospitalet lavede en protestaktion i form af en menneskekæde rundt om bygningerne i Skejby.

- Det gjorde dybt indtryk at opleve engagementet og høre beskrivelserne af hverdagen. Der er en rigtig alvorlige situation, som skal håndteres. Det adresseres i forståelsespapiret, og i Enhedslisten har vi en klar forventing om, at der sættes handling bag ordene. Vi kan ikke være andet bekendt, forklarer Peter Hvelplund.

Finansminister Nicolai Wammen (S) og Danske Regioner indledte onsdag møder om det kommende års økonomi i sundhedsvæsenet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Et særligt hospital

Hos SF er der ingen tvivl om, at det danske sundhedsvæsen generelt har brug for flere penge.

Det skyldes blandt andet et stigende antal ældre og voksende medicinudgifter.

Men som sundhedsordfører har Kirsten Normann Andersen (SF) også et særligt fokus på Aarhus Universitetshospitals situation.

- Det er uacceptabelt, at en uventet stor flytteregning kan få konsekvenser for antallet af ansatte. Der er en special situation omkring Aarhus Universitetshospital, der har rollen som det første af de nye supersygehuse. Der er et problem, som må og skal løses, fortæller Kirsten Normann Andersen fra Aarhus og valgt i Østjylland.

Regeringen og regionerne mødtes onsdag til de første forhandlinger om en ny aftale for sundhedsvæsenets økonomi.

Sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen (SF) ser en særlig problemstilling omkring de økonomiske udfordringer for Aarhus Universitetshospital. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Tak for at alle magistrater og borgmesterens afdeling tager medansvar på det sociale område

Det sociale område i Aarhus Kommune skulle spare 90 millioner kroner i 2020. Det ville blandt andet gå ud over mennesker, som bor på bosteder, psykisk syge, unge hjemløse. 18. februar var der møde mellem budgetforligspartierne fra 2019, hvor partierne skulle indgå aftale om, hvorledes man skulle forholde sig til de 90 millioner kroners besparelser på det sociale område. Besparelserne blev i politisk sprog kaldt ”Balanceplan”. Inden da var der kommet ikke færre end 102 høringssvar fra privat personer, foreninger mv. Og 18. februar var der indkaldt til demonstration med sloganet ”En værdig balance ja tak! Balanceplan/besparelser nej tak”. Flere handicaporganisationer og fagforeninger var enten medarrangør eller støttede op om demonstrationen, og selvom det blæste og regnede, dukkede cirka 250 deltagere op. De 102 høringssvar og demonstrationen imod besparelserne må have gjort indtryk på forligspartierne, som dækker Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Alternativet, Radikale Venstre, Konservative og Venstre, for i løbet af aftenen blev de enige om at lette på besparelserne på cirka 45 millioner kroner. Der skal altså ”kun” spares det halve af de 90 millioner kroner, som ellers var udgangspunktet. Det, som jeg er mest glad for, er, at alle Aarhus Kommunes magistrater samt borgmesterens afdeling hjælper til. Hvorfor skriver jeg det? Fordi der er tradition for, at magistraterne ikke hjælper hinanden, men har nok i deres egen magistrat. Nu har jeg boet i Aarhus Kommune siden 1993 og fulgt med i byrådsarbejdet siden 2000. For mig er det første gang, at alle magistrater og borgmesterens afdeling medfinansierer på et bestemt område – i dette tilfælde det sociale område. Desværre kan alle, som er under det sociale område, ikke friholdes for besparelser, og nogle vil nok også mene, at det kunne være gjort bedre. Men når jeg ser, at alle syv partier i forligskredsen har skrevet under, og der dermed ”kun” skal spares cirka 45 millioner kroner i stedet for de oprindelige 90, så gør det mig glad – også selvom jeg ikke har sat mig 100 procent ind i, hvor man på det sociale område skal spare de 45 millioner. Tusind tak, for at alle Aarhus Kommunes magistrater og borgmesterens afdeling tager medansvar og medfinansierer for at undgå for store huller på det sociale område.

Danmark

Podcast: Politik med Funding og Løvkvist - Mette F flygter fra venstreorienteret helvede i Fælledparken

Annonce