Annonce
Indland

Storbonde om vejspærring: Jeg tager én for holdet

John Randeris/Ritzau Scanpix
Vejen Kommune og storbonde har hver især brugt mere end fire millioner kroner på betændt sag om lukket vej.

Tirsdag er det ét år siden, at storbonden Martin Lund Madsen kørte sandsække og halmballer ind på Skovgårdsvej i Vejen og blokerede vejen.

Det gjorde han, fordi han havde fået Højesterets ord for, at en ekspropriation af hans jord til etablering af vejen var ulovlig.

Et år senere er vejen stadig lukket, og der er ingen afklaring i striden.

Imens slås lokalsamfundet med følgerne af vejlukningen.

- Den tunge trafik gennem byen er markant øget. Forleden blev der talt 35 tunge køretøjer bare på en formiddag, siger Else Flansmose.

Hun er formand for Askov Bylaug og mærker til daglig konsekvensen af den afspærrede vej.

- Med en hovedgade, der i forvejen er meget smal, så giver det nogle farlige trafiksituationer, vi helst havde været foruden.

Sagen handler om det juridiske grundlag for ekspropriering af jorden.

Højesteret slog fast, at man ikke kunne ekspropriere jorden efter elektrificeringsloven.

Det fik Vejen Kommune til at ekspropriere jorden på ny - denne gang efter vejloven.

Martin Lund Madsen, der er en af landets største svineproducenter, har indtil videre brugt over fire millioner kroner på rådgivning i den spektakulære sag.

For ham er sagen principiel, og han er villig til at "følge den helt til dørs".

- Jeg bliver nødt til at tage én for holdet her for at sikre den private ejendomsret i Danmark, siger han.

Storbonden mener, at Vejen Kommune er på afveje, fordi kommunen ikke respekterer, at han har vundet sagen ved Højesteret.

Hos Vejen Kommune afviser formand for teknik- og miljøudvalget Vagn Sørensen (V) kritikken.

- Det groteske er, at hvis vi fra starten bare havde anlagt vejen efter en anden lovgivning, så havde vejen ligget præcist, hvor den ligger i dag og været fuldt lovligt, siger han.

Frem til juli i år har den sydjyske kommune brugt 4,5 millioner kroner på ekstern rådgivning i sagen.

Frederik Waage, lektor og forskningsleder ved Syddansk Universitet, bruger sagen over for sine studerende, når han underviser i ekspropriationsret.

- Det er jo ganske ekstraordinært, at en borger fuldt lovligt kan blokere en offentlig vej og skabe større trafikale problemer.

- Men det illustrerer jo, hvor vigtigt det er, at man eksproprierer på det rigtige grundlag, siger han.

Vejdirektoratet har bebudet en afgørelse i sagen inden udgangen af oktober.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce