Annonce
Debat

Store batterier og små politikere

Preben Mejer, it-ekspert, digital fremtidsforsker, RadrLab

Diesel- og benzinbiler er en betydelig bidragyder til Co2 udslip, global warming, forurening og dårlig luft i storbyerne. Alle er enige om, at elbiler er løsningen. Men elbiler er ikke prioriteret i Danmark - verdens mest elbils fjendtlige land.

På et tidspunkt, hvor andre giver skattelettelser, præmier og prioriterede kørebaner i myldretrafikken for elbiler, gør Danmark det stikmodsatte.

Ligesom Trump, der åbner kulminer for at tækkes vælgere i midtvesten, letter vi afgifterne på store Audier og firehjulstrækkere, og giver folk mulighed for at købe større (og mere benzin/diesel forbrugende) biler.

Samtidig bruger man også - om det er bevidst eller bare talentløst, kan jeg ikke afgøre - FUD. FUD er opfundet af IBM. Det betyder Fear, uncertainty and Doubt. Når man er på bagkant rent teknologisk (og det har IBM været ved flere lejligheder), kan man altid så lidt forvirring og bekymring. Det gør man her med elbilafgifterne. Ingen kan finde ud af, hvad de er nu, og hvor de vil være i fremtiden. Man har endda også talt om, at strøm til elbiler skal være dyrere. Ingen tør købe en elbil under de omstændigheder.

Rent teknologisk er udviklingen imod Trump, undskyld jeg mener den danske regering. Det er for sent at åbne kulminer, det kan simpelthen ikke betale sig at udvinde kul længere, grønne teknologier er billigere. Det samme kommer til at ske med el-bilerne. Vi skal bare lige hjælpe udviklingen i gang.

Inden 2020 vil batterier til elbiler være 60 pct. billigere iflg. stifteren af Tesla, Elon Musk, og i 2019 vil der ske et generationsskifte, der gør det muligt at køre 40 pct. længere på batterierne. Så i starten af 2020'erne vil elbilen være konkurrencedygtig med en benzin/diesel bil.

Der er i øvrigt 45 pct. færre sliddele i en el-bil. Den skal stort set aldrig til service. Min Tesla har 4 års garanti - uanset om den bliver sendt til eftersyn eller ej. Der er ikke rigtig noget at skifte. Man skal checke bremserne, men det er så cirka også det.

Det man burde gøre - her er nogle ideer:

Det indlysende: Fritag elbiler for afgifter til 2022, derefter er der ikke brug for forskelsbehandling. Enkelt og overskueligt. De næste 5 år har elbiler brug for hjælp. Derefter kan de klare sig selv.

Beløn folk for at købe grønne biler. Giv dem sikkerhed og tryghed for, at afgifterne ikke ændrer sig.

Belønning. Byerne har store problemer med diesel-forurening. Eventuelt gratis parkering i storbyerne for elbiler. Eventuelt særlige "lanes" på motorveje til pendlere der kører flere i bilerne og til elbiler (San Francisco og Oslo bruger elementer af dette).

Den frække. Bil nr. 2 SKAL være en el-bil. Man kunne jo også gøre - som Claus fra Aarhus-områdets bedste synshal (der ligger i Hornslet) foreslog: Ligesom etbarns politikken i Kina. Hvis du skal have to biler i familien, skal den ene være en elbil. En europæisk gennemsnitstur i bil er på under 5 kilometer, så rækkevidde er ikke noget problem.

Den mest avancerede - men absolut realiserbare: Man kunne også give os alle sammen en Co2 ration, som vi selv kan bruge. Alle borgere får en årlig Co2 kvote. Vil du have stor bil, bruger du den på det, eller hvis du vil til Thailand, så bruger du den der, eller spise store bøffer hver dag, så er det, hvad den kan bruges til. Det ville være nemt at lave en Co2 "valuta" ved hjælp af det, der i dag er fundamentet under bitcoin, blockchain. En teknolog, der er klar, og som er en virtuel valuta. Det kan ligeså godt være en virtuel Co2 valuta. Så kan man sælge overskydende Co2 til naboen, hvis han/hun gerne vil til Thailand 2 gange.

Samme system kunne bruges i plejesektoren. Vil du have gjort rent 2 gange om ugen, værsgo, eller vil du en tur i skoven, så god tur.

Små visionsløse politikere bliver heldigvis kørt over af de store batterier, der kommer, men alligevel. Hjælp nu elbilerne på vej, så vi kan trække vejret frit i byerne, i stedet for at følge Trump ned ad en kulsort sti til Global Warming helvede.

Annonce
 
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Erindrings-containere

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce