Annonce
Udland

Store dele af Notre Dame omdannet til aske under storbrand

Philippe Lopez/Ritzau Scanpix
Notre Dames to tårne er reddet fra branden, oplyser en talsmand fra det franske brandvæsen til Reuters.

Store dele af Notre Dame - et af Paris store vartegn - er mandag aften omdannet til aske. Spiret og hele taget er kollapset.

- Alt brænder, siger Andre Finot, der er kirkens talsmand.

Byens borgere har fulgt dramaet. Mange har med tårer udtrykt deres sorg over, at en bygning, der er så tæt knyttet til fransk kultur, måske ikke længere vil være der.

- Jeg er bedrøvet over her i aften at se denne del af os selv gå op i flammer, udtaler præsident Emmanuel Macron.

Han har mandag aften besøgt kirken, og det var en meget sammenbidt præsident, der blev orienteret om ødelæggelserne.

Notre Dames grundlæggende konstruktion står dog til at blive reddet fra total ødelæggelse, siger en talsmand fra det franske brandvæsen kort før klokken 23 ifølge Reuters.

De to tårne er reddet, oplyser brandvæsenet.

Derudover oplyser talsmanden, at én brandmand er blevet alvorligt såret i forbindelse med slukningsarbejdet.

Kirken var ved at blive renoveret. Store stilladser omkranser bygningsværket. Derfor antager mange, at branden er opstået i forbindelse med det arbejde, som var i gang.

Branden brød ud klokken 18.50, og den bredte sig med stor hast og stor intensitet. Regeringen oplyser, at ingen er kommet til skade under branden.

- Dette er det mest sørgelige, jeg nogensinde har stået og set på, siger den 50-årige britiske turist Sam Ogden til AFP. Han skulle have besøgt Notre Dame sammen med sin familie.

Notre Dame - på dansk Vor Frue - er en af Frankrigs største turistattraktioner.

Billeder fra fransk tv viste lidt tidligere, at tårnet var omspændt af flammer, og at det brændte under en del af taget. Tyk røg væltede op fra det historiske bygningsværk, som hvert år besøges af millioner af mennesker.

Præsident Emmanuel Macron skulle mandag aften have talt til nationen om, hvordan han vil reagere på de seneste måneders store demonstrationer i Frankrig, Han meddelte, at han aflyste sin tale på grund af storbranden.

Der har været en del mennesker både inde og uden for kirken, da branden opstod. Inde i kirken var man ved at forberede påsken og de katolske ceremonier, der symboliserer Jesus' død og opstandelse.

Notre Dame blev færdigbygget i midten af 1300-tallet. Det tog cirka 200 år at opføre den.

Dens berømmelse steg, da forfatteren Victor Hugo i 1831 udgav romanen "Klokkeren fra Notre Dame".

- Så forfærdeligt at følge den omfattende brand i katedralen Notre Dame i Paris, skriver USA's præsident, Donald Trump, på Twitter.

- Måske fly med vandtanke kan bruges til at slukke den. Man må handle hurtigt, tilføjer han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Omdiskuteret plejecenter skal forblive privat: Aarhus Kommune vil give firma flere år som boss i Bøgeskovhus

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce