Annonce
Udland

EU-magter vil redde atomaftale med alvorlig opsang til Iran

François Lenoir/Reuters
Frankrig, Storbritannien og Tyskland har iværksat proces, der i sidste ende kan føre til sanktioner mod Iran.

De tre store og magtfulde EU-lande Frankrig, Storbritannien og Tyskland har tirsdag udtrykt stor bekymring over for Iran.

Årsagen er, at landene ikke mener, at iranerne overholder en atomaftale fra 2015 tilstrækkeligt. Sådan lyder det i en fælles udtalelse.

- Vi accepterer ikke argumentet om, at Iran har ret til at begrænse dets overholdelse af aftalen, lyder det.

De tre lande har derfor udløst en såkaldt konfliktløsningsmekanisme.

Natten til onsdag dansk tid skriver det amerikanske udenrigsministerium i en pressemeddelelse, at det støtter Frankrig, Storbritannien og Tyskland.

- Vi bakker fuldt ud op om beslutningen foretaget af E3 (Frankrig, Storbritannien og Tyskland, red.) om at indlede en konfliktløsningsmekanisme.

- Vi mener, at yderligere diplomatisk og økonomisk pres er berettiget af lande, skriver ministeriet.

Den særlige mekanisme er indlagt i atomaftalens paragraffer. Det er en proces, der kan sættes i gang, hvis en af aftalens parter føler, at en anden part ikke overholder aftalen i tilstrækkelig grad.

Selve processen har flere skridt og kan tage op til 65 dage. I sidste ende kan det føre til, at der indføres FN-sanktioner mod Iran.

Tirsdagens udmelding er det hidtil mest alvorlige skridt, som de tre EU-magter har taget for at få Iran til at overholde atomaftalen.

USA trak sig i maj 2018 fra atomaftalen.

Siden da har Iran flere gange vist tegn på, at landet ikke lever op til aftalen.

Senest meddelte iranerne den 6. januar, at landet ikke længere vil respektere atomaftalens begrænsninger for, i hvor høj grad det kan berige uran.

- I stedet for at ændre kurs har Iran besluttet sig for yderligere at begrænse sin overholdelse af aftalen, hedder det i tirsdagens udtalelse fra EU.

- Vi gør det her i god tro med det mål at bevare atomaftalen og med et oprigtigt håb om at finde en vej fremad for at løse det her dødvande med konstruktiv og diplomatisk dialog, lyder det videre.

Frankrig, Storbritannien og Tyskland understreger, at de ikke vil følge i USA's fodspor og lægge "maksimalt pres" på Iran.

Josep Borrell, der er EU's formand for atomaftalen, understreger, at de tre EU-magters udmelding ikke er tiltænkt som et skridt på vej mod sanktioner.

Målet med beslutningen er at "løse problemer angående implementeringen af atomaftalen. Det er ikke at genindføre sanktioner", siger han.

Det har ført til store spændinger mellem USA og Iran, at amerikanerne har trukket sig fra atomaftalen og i stedet indført sanktioner. Det er blandt andet de spændinger, der i den seneste tid har ført til flere angreb mellem de to.

Senest med USA's drab på den magtfulde iranske militærleder Qassem Soleimani og iranernes efterfølgende angreb på to luftbaser i Irak.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Danmark For abonnenter

Offer for mishandling i sms: 'Hey, far! Jeg har brug for din hjælp nu'

Annonce