Annonce
Aarhus

Store flyttedag: 400 boliger skyder op på Jyllands-Postens grund

Jyllands-Postens redaktion på Grøndalsvej i Viby rykker mandag ned på havnen i Aarhus til nyt fem-tagers byggeri. Foto: Scanpix
Jyllands-Postens grund i Viby skal huse 400 tæt-lave boliger. Mediehusets 400 medarbejdere flytter i nye omgivelser på Sydhavnen mandag.

AARHUS: Stiftens kollegaer og konkurrenter på Jyllands-Posten flytter mandag efter mere end 40 år på Ravnsbjerg Bakke sig selv og sine 400 medarbejdere fra Viby til nye lokaler på Sydhavnen i Aarhus.

På den tidligere domicil-grund i Viby har medie-virksomheden planer om at bygge 400 nye boliger.

De seneste 15 år har Jyllands-Postens gule murstensbygninger været gemt godt bag store terror-hegn, som blev bygget som en opfølgning på Muhammed-krisen i 2005, da avisen kom i verdens-vælten.

I fremtiden skal grunden på Grøndalsvej bestå af rækkehuse og lavt etagebyggeri. Det siger Henrik Schjerbeck, koncerndirektør i JP/Politikens Hus, der står bag Jyllands-Posten til Lokalavisen Aarhus.

Det skal ske, når alle bygningerne er rømmet - og der er lavet en ny lokalplan for området. Så en del arbejde skal falde på plads, inden de nye boliger opføres.

- Vi har et ønske om at bringe noget ekstra til området. Vi er godt klar over, at det ikke er så charmerende med det høje hegn på den nuværende bygning, så derfor håber vi, at der i området fremover kommer boliger, som bliver velegnede til helt almindelige par og familier, siger Henrik Schjerbeck til Lokalavisen Aarhus.

Aarhus Kommune har en ansøgning liggende fra JP/Politikens Hus om at få lov til at bygge privatboliger på den nuværende erhvervsgrund. Området er 70.000 kvadratmeter. Det er planen, at området også skal tælle dagligvareforretninger.

Jyllands-Posten flytter ind i sine nye lokaler på Sydhavnen på adressen Mediebyen 3. Jyllands-Postens redaktion, JPs lokalavisers Aarhus-redaktion, Ekstra Bladets Aarhus-redaktion, Børneavisen og de digitale nichemedier, der er ejet af koncernen, får fem etager at boltre sig på.

Naboer til Jyllands-Posten i Viby har i mange år måttet tage til takke med en indhegnet grund på Grøndalsvejh. Nu skal de have noget pænere at kigge på, siger mediekoncernens direktør. Foto: Scanpix
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce