Annonce
Erhverv

Store investeringer præger Jysk Fynske Mediers regnskab

Jysk Fynske Mediers topchef Jesper Rosener er tilfreds med et beskedent overskud på 10 millioner kroner, fordi det har givet plads til betydelige investeringer. Foto: Michael Bager
Et lille overskud står tilbage, efter at nyhedskoncernen har brugt millioner på at udvikle kerneforretningen. Nye søndagsaviser er en succes

Et overskud på 10 millioner kroner før skat ud af en omsætning på 1,7 milliarder kroner lyder ikke af meget.

Alligevel lever resultatet i Jysk Fynske Medier, der blandt meget andet udgiver denne avis, fint op til forventningerne.

Det fremgår af virksomhedens årsrapport, der er offentliggjort fredag og omfatter hele koncernens 13 dagblade og 53 ugeaviser vest for Storebælt, nyhedssites, fire radiostationer og mange andre aktiviteter.

- Det er tilfredsstillende, for vi havde budgetteret, at resultatet skulle være 10 millioner kroner, og vi når det resultat. Samtidig har vi iværksat flere udviklingstiltag end nogensinde før, siger Jesper Rosener, administrerende direktør i Jysk Fynske Medier.

Omsætningen i hele koncernen faldt sidste år med seks procent, og det skyldes især et barskt annoncemarked - særligt for ugeaviserne. Dagblade og ugeaviser udgør 71 procent af hele omsætningen, og derfor er der stort fokus på at skabe nye indtægter til at opveje det tabte.

Det er også en af grundene til, at Jysk Fynske Medier i september lancerede sit hidtil største publicistiske projekt, nemlig at levere søndagsaviser til abonnenterne på Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Viborg Stifts Folkeblad, Randers Amtsavis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad og Fredericia Dagblad, der ellers kun havde fået aviser seks dage om ugen.

Annonce

Jysk Fynske Medier P/S

Hjemsted: Vejle

Direktion: Jesper Rosener, Bjarne Munck, Jens Bundgaard Poulsen og Peter Orry Jensen.

Bestyrelse: Per Westergård (formand), Gert Eg (næstformand), Arne Paabøl Andersen (næstformand), Anton Yding, Jan Bøttiger, Hans Erik Brøste Nellegaard, Peter Erik Hansen, Sven Erik Grønborg, Clas Nylandsted Andersen, Poul Vig Nielsen, Anne Karlskov (medarbejderrepræsentant), Steffen Lilmoës (medarbejderrepræsentant), Per Schultz-Knudsen (medarbejderrepræsentant), Kaare Hanghøj Johansen (medarbejderrepræsentant) og Niels Wedege Petersen (medarbejderrepræsentant).

Ejere: Fynske Medier, Jyske Medier, Syddanske Medier og Den Sydvestjydske Venstrepresse

Regnskabstal 2018

Omsætning: 1.742 mio. kr. (2017: 1.860 mio. kr.)

Resultat før skat: 10 mio. kr. (2017: 20 mio. kr.)

Egenkapital: 247 mio. kr. (2017: 240 mio. kr.)

Antal ansatte: 1.769 (2017: 1.763)

Stor satsning

- Det er vi temmelig stolte af. Det er den største satsning på journalistik på papir i den danske medieverden i årtier. Mange advarede os imod at gøre det, men både publicistisk og strategisk har det fra dannelsen af Jysk Fynske Medier for fire år siden været en drøm for os at ramme alle abonnenter på den vigtigste avisdag i ugen, siger Jesper Rosener.

Omkring 80 procent af abonnenterne på disse aviser har taget imod tilbuddet om at få aviser hele ugen, og det overgår forventningerne.

- Hvis 2019 fortsætter som nu, så hænger projektet sammen for os. Vi har ansat ret mange nye redaktionelle ressourcer og har brugt mange penge på papir, tryk og distribution, men fremadrettet kommer de nye søndagsaviser ikke til at belaste vores økonomi, siger Jesper Rosener.

Sammen med årsrapporten udgiver Jysk Fynske Medier for første gang et såkaldt publicistisk regnskab. Regnskabet, som kan findes på alle dagbladenes netaviser, gør rede for nyhedskoncernens aftryk på samfundet, hvordan journalistikken udøves, og hvad der kunne have været gjort bedre.

- Vores økonomiske overskud er forholdsvist lille i forhold til vores omsætning. Det skyldes, at vi har et andet formål, og vi har savnet en måde at rapportere, hvordan vi opfylder det formål. I min bog er det hovedregnskabet for os, for det er faktisk der, at vi investerer alle vores midler, siger Jesper Rosener.

Byder på radiolicens

I 2019 forventer han at levere et overskud på samme niveau - 10 millioner kroner - som året før, selvom koncernen ville være i stand til at tjene flere penge.

- Ejernes krav til overskud er mindre, end hvad vi i ledelsen havde lagt op til i budgettet. Dermed har ejerne endnu engang bevist, at man ønsker, at alle de midler, vi kan finde, bliver brugt til fremtidig udvikling, siger Jesper Rosener.

Et af de seneste projekter blev offentliggjort for nylig, da Jysk Fynske Medier gik sammen med en række andre mediehuse for at byde på FM4-licensen, som Radio24syv sender på i dag.

Jysk Fynske Medier blev stiftet i 2015 som en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier, og i 2016 blev Midtjyske Medier føjet til. I dag når det publicistiske indhold hver måned ud til 1,8 millioner personer i dækningsområdet, der rækker fra Langeland til Limfjorden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce