Annonce
Byudvikling

Store planer med Sydhavnen: Fra gammelt industrikvarter til urbant erhvervsmekka

6.500 arbejdspladser, kunstskabelse, plads til socialt udsatte og en kulbro over til Frederiksplads. Der er store planer for Sydhavnskvarteret. Fotos: Illustrationer/Axel Schütt

Et moderne erhvervsområde med 6.500 arbejdspladser, byliv og plads til socialt udsatte. Sådan lyder kommunens planer for fremtidens Sydhavnskvarter, hvis udviklingsplan blev behandlet i Magistraten mandag.

AARHUS: Sydhavnskvarteret skal gennem en kæmpe forvandling de kommende år. En proces, der allerede er i gang med etableringen af Aarhus' svar på New Yorks Skyline, Kulbroen, og byggeriet af Danske Banks nye hovedsæde ved foden af Jægergårdsgade.

Mandag behandlede Magistraten så den samlede udviklingsplan for området.

Og det er store visioner, man har for området, fortæller rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S).

- Sydhavnskvarteret har et meget spændende kulturmiljø og en helt særlig karakter, som vi gerne vil bevare og bygge videre på. Vi skal skabe et lidt råt område med en variation af store virksomheder og små iværksættere, rum for socialt udsatte og med byrum, siger Kristian Würtz.

Den overordnede plan er, at Sydhavnskvarteret skal forvandle sig fra et gammelt industrikvarter til moderne erhvervsområde med masser af byliv og op mod 6.500 arbejdspladser. Samtidigt vil man give plads til socialt udsatte.

Annonce
Det er planen for det skitserede område, som magistraten netop har behandlet, og som skal diskuteres til næste byrådsmøde. Pressefoto

Forening skal sikre bylivet

Den nye udviklingsplan er en viderebearbejdning af planen for De Bynære Havnearealer fra 2003.

I den nye plan ligger en strategi, som skal sikre en levende bydel, så der udover erhverv også bliver et aktivt byliv i området. Det er derfor et ønske, at kunst og kulturproduktion skal tænkes ind, ligesom der skal nedsættes en bydelsforening, som har til hovedformål at lave aktiviteter, som sikrer bylivet.

Som tidligere skrevet behandlede Magistraten også forslaget om at give genbrugscenteret ReUse en ny permanent placering i den gamle staldbygning ved slagteriet i området. Det forventes også, at vinderen af de to finalebud til, hvordan Kulbroen endeligt kommer til at se ud, bliver fundet i starten af februar.

Udviklingsplanen for Sydhavnskvarteret bliver efter planen behandlet på byrådsmødet 13. december, hvorefter den skal i offentlig høring.

Aarhus Kommune vil i løbet af december fremlægge planen på et åbent borgermøde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce