Annonce
Byudvikling

Store planer med Sydhavnen: Fra gammelt industrikvarter til urbant erhvervsmekka

6.500 arbejdspladser, kunstskabelse, plads til socialt udsatte og en kulbro over til Frederiksplads. Der er store planer for Sydhavnskvarteret. Fotos: Illustrationer/Axel Schütt

Et moderne erhvervsområde med 6.500 arbejdspladser, byliv og plads til socialt udsatte. Sådan lyder kommunens planer for fremtidens Sydhavnskvarter, hvis udviklingsplan blev behandlet i Magistraten mandag.

AARHUS: Sydhavnskvarteret skal gennem en kæmpe forvandling de kommende år. En proces, der allerede er i gang med etableringen af Aarhus' svar på New Yorks Skyline, Kulbroen, og byggeriet af Danske Banks nye hovedsæde ved foden af Jægergårdsgade.

Mandag behandlede Magistraten så den samlede udviklingsplan for området.

Og det er store visioner, man har for området, fortæller rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S).

- Sydhavnskvarteret har et meget spændende kulturmiljø og en helt særlig karakter, som vi gerne vil bevare og bygge videre på. Vi skal skabe et lidt råt område med en variation af store virksomheder og små iværksættere, rum for socialt udsatte og med byrum, siger Kristian Würtz.

Den overordnede plan er, at Sydhavnskvarteret skal forvandle sig fra et gammelt industrikvarter til moderne erhvervsområde med masser af byliv og op mod 6.500 arbejdspladser. Samtidigt vil man give plads til socialt udsatte.

Annonce
Det er planen for det skitserede område, som magistraten netop har behandlet, og som skal diskuteres til næste byrådsmøde. Pressefoto

Forening skal sikre bylivet

Den nye udviklingsplan er en viderebearbejdning af planen for De Bynære Havnearealer fra 2003.

I den nye plan ligger en strategi, som skal sikre en levende bydel, så der udover erhverv også bliver et aktivt byliv i området. Det er derfor et ønske, at kunst og kulturproduktion skal tænkes ind, ligesom der skal nedsættes en bydelsforening, som har til hovedformål at lave aktiviteter, som sikrer bylivet.

Som tidligere skrevet behandlede Magistraten også forslaget om at give genbrugscenteret ReUse en ny permanent placering i den gamle staldbygning ved slagteriet i området. Det forventes også, at vinderen af de to finalebud til, hvordan Kulbroen endeligt kommer til at se ud, bliver fundet i starten af februar.

Udviklingsplanen for Sydhavnskvarteret bliver efter planen behandlet på byrådsmødet 13. december, hvorefter den skal i offentlig høring.

Aarhus Kommune vil i løbet af december fremlægge planen på et åbent borgermøde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Casper Elgaard får comeback bag rettet

Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Aarhus

Se billederne af et oplyst Bispetorvet: Et lys for hver hjemløs i Aarhus

Annonce