Annonce
Aarhus

Store planer tog fart i 1980'erne: For varmen, musikken, havnen, de ældre og hele kommunen

Militæret rømmede ridehuset i 1969. I 1976 besluttede byrådet at bevare det. Fotograf: Ib Rahbek-Clausen, Aarhus Stadsarkiv.
Bevarelsen af ridehuset vandt afstemningen om byrådets bedste beslutning i 1970'erne - men hvad var den bedste beslutning i det følgende årti? Aarhus Stadsarkiv kårer byrådets bedste beslutninger i rådets 150-årige historie.

AARHUS: I år fylder Aarhus Byråd 150 år. I den anledning fejrer Aarhus Stadsarkiv byrådets jubilæum ved at lade århusianerne stemme om udvalgte beslutninger. Hvad er det bedste, Aarhus Byråd har gjort for byen? I sidste uge var fem beslutninger fra 1970'erne i spil. Og vinderen blev: Bevarelsen af ridehuset, som militæret rømmede i 1969, hvorefter forskellige planer for området var i spil, indtil byrådet i 1976 besluttede at bevare bygningen.

Det fortæller stadsarkivar Søren Bitsch Christensen mere om på en video, du kan se i bunden af artiklen.

Nu er tiden inde til at stemme om fem betydelige beslutninger fra det følgende årti, 1970'erne.

1980 – Ambitiøs varmeplan Århus vedtages

Luftfoto over Studstrupværket i 1995. Fotograf Axel Schütt, Aarhus Stadsarkiv.

Det kommunale varmeforsyningsområde var blevet kraftigt udvidet ved kommunesammenlægningen i 1970, da de tidligere forstadskommuner afleverede næsten lige så mange fjernvarmeforbrugere og et lige så langt fjernvarmenet, som man havde i forvejen.

I 50-året for etableringen af fjernvarmen i Aarhus fremlagde Aarhus Kommune en plan for den fremtidige boligopvarmning i Aarhusområdet, Varmeplan Århus. Hovedsynspunkterne gik ud på, at Studstrupværket skulle udbygges med 2 store blokke, og at der herfra skulle ledes fjernvarme ind til Aarhus gennem et 71 km langt ringrør. Fjernvarmesystemet skulle inden 1995 dække 90 % af byens samlede fjernvarmeforbrug.

I slutningen af 1980 vedtog byrådet endeligt sin Varmeplan Århus, og anlægsarbejdet blev udført i årene 1980-1985. Første lånepulje på 190 millioner blev optaget i september 1982 i den Europæiske investeringsbank. Den 18. maj 1983 lånte Aarhus Kommune 150 millioner i kommunekreditforeningen til fortsat finansiering af byens varmeplan. Det var et kæmpe projekt kommunen kastede sig ud i, og det har betydet investeringer på alt i alt to milliarder.

Læs mere på AarhusWiki.dk

1982 – Plejecentret Møllestien indvies

Plejecentret Møllestien fotograferet i forbindelse med indvielsen i 1982. Fotograf Bjarke Remme Larsen, Aarhus Stadsarkiv.

I 1960’erne og 1970’erne skød mange plejehjem op i Aarhus Kommune. I disse årtier blev plejehjemmene overvejende opfattet som opbevaringssteder for ældre mennesker, og først i 1980’erne skete en forskydning i tankegangen, hvor man indså behovet for, at byens ældre borgere også skulle aktiveres. I forlængelse af ældrekommissionens arbejde kom der et øget fokus på rammerne for ældres tilværelse, deriblandt sammenhængen med kommunal planlægning og kultur- og fritidslivet.

I august 1979 bevilges 58, 8 millioner kroner til opførelse af plejehjem, dagcenter og beskyttede boliger på arealet mellem Vestergade, Grønnegade og Møllestien, og arbejdet med opførelsen af komplekset påbegyndtes i oktober 1979. Dagcentret indrettedes med lokaler for forskellige faciliteter: ergoterapi, frisør og fysioterapi med tilknyttet svømmehal.

Den 14. juni 1982 blev Plejecentret Møllestien indviet med taler, klassisk musik, fællessang og deltagelse af daværende socialminister Bent Rold Andersen. Rådmand Jens Arbjerg Pedersen udtrykte i sin tale glæde over, at det en halv snes år efter kommunesammenlægningen var lykkedes at få opført et stort center i midtbyen. Den centrale placering ansporede til, at beboerne fortsat kunne anvende byens mange tilbud. Ved sin indvielse var plejecentret det hidtil største sociale projekt for ældre medborgere i Aarhus Kommune.

Læs mere på AarhusWiki.dk

1982 – Musikhuset bliver indviet

Luftfoto over Musikhuset fra 1992. Fotograf Jens Tønnesen, Aarhus Stadsarkiv.

I flere årtier, hvor Aarhus Byorkester (senere Aarhus Symfoniorkester) manglede en passende koncertsal, kom der forskellige forslag til en løsning, og Aarhus Byråd diskuterede sagen, men først i 1970’erne skete der noget.

Der blev afholdt et borgermøde i Rådhushallen i 1974, hvor kaserneområdet blev foreslået som velegnet til opførelse af et musikhus. Det forslag gik videre til byrådet, hvor det blev vedtaget i 1976. Den efterfølgende udskrevne arkitektkonkurrence blev vundet af det aarhusianske arkitektfirma Kjær & Richter.

Byggeriet startede i juni 1979, og 27. august 1982 blev Musikhuset indviet med en festkoncert blandt andet overværet af Dronning Margrethe og Prins Henrik.

Musikhuset bestod af to sale, et stort indgangsparti med publikumsarealer og restaurant, samt et stort udendørs amfiteater.

I 2007 blev Musikhuset udvidet med tre nye sale, flere større øve- og undervisningsfaciliteter, så det i dag rummer i alt seks scener og ni sale. I tilknytning til Musikhuset er der parkeringskælder under Scandinavian Congres Center.

Læs mere på AarhusWiki.dk

1984 – En ambitiøs kommuneplan vedtages

Med kommuneplanen fra 1984 blev midtbyen fastholdt som kommunen absolutte hovedcenter. Her er Store Torv fotograferet i 1989. Fotograf Jørgen Mührmann-Lund, Aarhus Stadsarkiv.

Kommuneplanen fra 1984 fastholder i modsætning til Århus Egnsplan fra 1966, hvor to andre centre i forstæderne blev udpeget som væsentlige med henblik på boligudbygningen, at Aarhus indre by er det absolutte hovedcenter. Samtidig fastslås det, at der her kun kan placeres byggerier og elementer, som bidrager til den indre bys særlige miljø og funktion.

Det betød, at erhverv og institutioner, som ikke naturligt kræver plads i den indre by, søges udelukket. Planen betød også, at de mere pladskrævende funktioner såsom større industrivirksomheder blev henvist til områder uden for bykernen - i første omgang i Hasselager.

Samtidig fastslog den nye kommuneplan, at ønskemålet for den såkaldte grønne planlægning var, at det grønne skal være en integreret del af lokalsamfundet, så der opnås en lige adgang for byens borgere til naturen og rekreative områder.

Nævnes kan også, at politikerne ønskede et sammenhængende færdselsnet for den lette trafik – fodgængere og cyklister – og at dette fremover skulle have en høj prioritet i byens trafiksystemer.

Kommuneplanen fastslog også, at der i hver enkelt lokalsamfund i storkommunen skulle tilstræbes en balance mellem antallet af boliger og arbejdspladser.

Endelig ønskede man i den ambitiøse nye plan, at der i modsætning til 70’ernes voldsomme boligbyggerier i mange etager i store enheder, skulle man i 1980’erne og fremover tilskynde til et større antal tæt-lavt boligbyggeri i mindre enheder.

Kommuneplanen betød også, at der sidst i 1980’erne blev påbegyndt en række betonrenoveringer af flere af de store etageboliger, der var opført i 60’erne og 70’erne. Hensigten var også, at de omfattende sociale problemer i disse boligområder skulle forbedres, men i de fleste tilfælde endte indsatsen uden større resultater.

https://www.aarhusarkivet.dk/records/000244531

Læs mere på AarhusWiki.dk

1984 - Containerhavnen udvides til landets største

Containere lastes og losses på containerhavnen i 1994. Fotograf Jens Tønnesen, Aarhus Stadsarkiv.

Containeren blev udviklet af amerikaneren Malcolm P. McLean. Han præsenterede i 1956 idéen om, at alt stykgods skulle pakkes i standardiserede beholdere, der kunne fragtes hele vejen fra afsender til modtager uden tidskrævende omladninger. Aarhus Havn blev i 1967 valgt som containerfødelinje mellem Vesteuropa og Amerika. I takt med udvidelsen af havnen blev containerteknologien indlejret i de nye kajanlæg, der blev bygget. For at kunne betjene de mange nye fragtruter måtte havnen sætte gang i en omfattende udvidelse af terminalområdet og hele havnen for at få plads til de mange containere og skibslaster.

Havneudvalget, bestående af syv medlemmer, hvoraf tre er byrådsmedlemmer med borgmesteren som formand, vedtog derfor en omfattende udbygning af Pier 4 mod nord. Udbygningen foregik i perioden 1982-84, men fortsatte faktisk op til 1990, hvor nye jernbaneskinner og veje blev anlagt, så containerområdet på Pier 3 og 4 dengang omfattede et samlet areal på 28 hektarer.

I 1980’erne blev også en ny kulterminal og en såkaldt multiterminal på Østhavnen indviet.

Læs mere på AarhusWiki.dk

Sådan stemmer du

Afstemningen om byrådets bedste beslutning, siden det blev oprettet i 1869, foregår på internetsiden https://byraad150.aarhus.dk, som Aarhus Stadsarkiv står bag. I 15 uger i træk præsenteres de markante beslutninger årti for årti.

Hver søndag præsenteres fem kandidater fra et årti på afstemningssiden, i Århus Stiftstidende og på stiften.dk.

Afstemningen løber fra søndag til torsdag morgen. Om torsdagen kåres årtiets vinder på afstemningssiden. Afslutningsvis stemmes der om, hvilken af alle vinderbeslutningerne fra de 15 årtier, som skal være den samlede vinder.

På afstemningssiden kan man læse meget mere om de enkelte beslutninger og baggrunden for dem. Her er også link til oplysninger om beslutningerne i byrådets arkiv i aarhusarkivet.dk og i stadsarkivets byhistoriske leksikon på aarhuswiki.dk.

Vindervideo 1970'erne

Annonce
Aarhus For abonnenter

Nu skal fisk tjekkes for gift fra brandskole i Aarhus: - Det er et forbandet farligt stof, så vi går med livrem og seler

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Galt eller genialt? To politikere vil lægge tag på Aarhus Syd Motorvejen

Aarhus For abonnenter

Ny by på landet: Stor boligforening er vild med planer om en lav by på markerne

Alarm 112

'Varme-mand' snød 82-årig og stak af med større kontantbeløb

Aarhus

Kraftigt snefald på vej: Snestorm rammer store dele af Jylland

DF-formand: Messerschmidts model for formandskab holder ikke

Aarhus For abonnenter

Franske finesser: Restaurant ET har gennem 13 år holdt højt niveau

Alarm 112

Giv plads: Ambulance kører med politieskorte til Skejby efter alvorlig ulykke

Aarhus

Frygter for fremtiden: - Jeg tør ikke tænke på, hvor mange sygeplejersker, der siger deres stilling op de næste måneder

Politikere vil have en forklaring: Utrygt og bekymrende, at Forsvaret ikke delte viden om PFAS-forureninger

Aarhus

Søstrene Grene udvider og optimerer butik i Bruuns Galleri: Se den nye indretning her

Aarhus For abonnenter

Parcelhuse med særlige historier: Søren og Jettes hus er på forsiden af en ny bog om arkitektur

Alarm 112

Biljagt endte brat: Politibil involveret i påkørsel på Ringgaden

Annonce