Annonce
Aarhus

Store skoler droppet - skoleændringer udsættes

- Ja, det var lidt for forhastet at samle skoledistriktsændringer med sparerunden, medgiver borgmester Jacob Bundsgaard, der her fortæller, hvad der så skal ske. Foto Michael Svenningsen

Det var alt for forhastet, at koble skoleændringer op på spareforhandlinger, erkender Aarhus-borgmester. Derfor udsættes debatten.

AARHUS: Forslaget om skolesammenlægninger til storskoler er præcist så politisk dødt, som Stiften tidligere har fastslået. Det blev derfor pillet ud af spareforhandlingerne, da byrådets partier mødtes mandag aften 3. september.

Til gengæld skal magistratsafdelingen for Børn og Unge levere nye spareforslag.

Ifølge borgmester Jacob Bundsgaard (S) har høringsprocessen vist, at der ikke er politisk opbakning til forslaget om ændrede skoledistrikter.

- Derfor kommer det ikke til at indgå i de kommende budgetdrøftelser. Partierne er enige om, at udfordringerne på skoleområdet skal håndteres i en særskilt proces efter budgetvedtagelsen, siger borgmesteren.

Der er flere, der har efterlyst jeres egen holdning i Socialdemokratiet til store skoledistrikter?

- Vi har valgt at afvente, at høringen var ovre for at lytte til kommentarerne, men vi kan godt forstå den bekymring, der har været. Det er bestemt heller ikke givet, at vi ville have indført modellen. Samtidig er det klart, at det er et stort indgreb, og den slags bør omfatte et bredt udsnit af partier at gennemføre, siger Jacob Bundsgaard.

Annonce

Lidt for forhastet

Partierne valgte på deres krisemøde mandag aften altså at adskille aftalen om udsatte boligområder og mulige løsninger af elevsammensætningen via skoledistriktsændringer fra de aktuelle spareforhandlinger.

Var det simpelthen lidt for forhastet at koble de to ting?

- Ja, det må vi konstatere, at det var. Konklusionen er, at de ting nu adskilles. Det har heller aldrig været en præmis, at vi skulle løse en skæv sammensætning af elever i en budgetrunde, men det kunne have hjulpet til, siger borgmesteren.

Han peger samtidig på, at der er udfordringer på de omkring 25 skoler i kommunen, hvor klassekvotienten er særligt lav, fordi det er ekstra dyrt at drive for både skolerne og for kommunen, som skal afsætte et garantibeløb til dem.

Men Jacob Bundsgaard mener nu - og modsat for to måneder siden - at der skal et ret præcist opdrag til, hvis der skal ske ændringer på skoleområdet.

- Det vil kræve et længere tilløb at diskutere, hvordan vi udvikler skoleområdet, siger han.

Store skoledistrikter?

I ramte især en mur af modstand, fordi forslaget om store skoledistrikter ville pille ved det frie skolevalg?

- Ja, men omvendt er det vanskeligt at tro, at man kan løse problemet uden at pille ved det frie skolevalg. Jeg vil ikke drage konklusioner på forhånd, men vi er nødt til senere at forholde os til det i en helt åben diskussion.

Mange forældre vil nok gerne vide, om I senere vil tage de store skoledistrikter op igen?

- I mine øjne og med det forløb, der har været, er forslaget, som det ligger i sparekataloget, dødt. Det er ikke noget, man skal tage op igen, siger Jacob Bundsgaard.

Hvad så med specialskolen Stensagerskolen?

- Der er allerede truffet en beslutning om, at den skal til Ellekærskolen. Men det er rigtigt, at der samtidig har været rejst et forslag om, at den alternativt skal til Tovshøjskolen. Vi skylder skolen, at få den afklaring snarest.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce