DEBATINDLÆG: Covid-19, klimahændelser, flygtningestrømme, og senest krig i Europa har de seneste år vist os, at vi skal være parate til det ikke-forventede.
Civilbefolkningen har behov for tryghed og sikkerhed, også i situationer, ingen havde forudset, men hvor konsekvenserne for den enkelte og for samfundet kan være fatale. Men kapacitet til at håndtere en krise og de afledte konsekvenser har desværre længe været nedprioriteret.
Årsagen til en krise er ikke afgørende for løsningen. Om elektriciteten forsvinder i flere døgn som følge af et stormvejr, et cyberangreb, mangel på raske folk på elværket eller af en helt fjerde årsag ændrer ikke på, at civilbefolkningen vil have en række fortsatte og basale behov, der skal sikres.
Selv når de normale forhold ikke gælder, skal der sørges for mad og pleje til ældre og indlagte, der skal sikres varme, mad og rent vand til alle, der skal sikres pasning af børn, så forældre kan passe deres arbejde med f.eks. at pleje ældre eller sørge for drift af infrastruktur, osv. osv.
Hvis driften af kritiske funktioner svigter, er det vigtigt, at der er videnspersoner, der har lavet en plan for, hvad der skal ske, og hvem der udtænker, hvordan man i den konkrete hændelse gør det, så samfundet kan køre videre.
Vi må erkende, at vi hos samtlige myndigheder i mange år ikke har prioriteret området. Også på den front er det blevet tid til fornyet omtanke.
Indsigt i lokale forhold er afgørende for en effektiv planlægning. En løsning, der er gangbar ét sted, kan af geografiske, demografiske eller logistiske årsager være umulig et andet. Derfor udføres effektiv civilbeskyttelse lokalt.
Danske Beredskaber foreslår, at også trygheden for borgeren og behovet for fortsat drift af de kritiske funktioner skal prioriteres, når vi i øvrigt er kommet i en situation, hvor der skal investeres bredt i Danmarks sikkerhed. Det kan f.eks. ske via de igangværende forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om den kommunale økonomi.
Konkret ser vi gerne, at der afsættes ressourcer til at genopfriske den kommunale beredskabsplanlægning, planerne for fortsat drift og kommunal/lokal krisestyring i samarbejde med kommunerne og de lokale institutioner, større virksomheder mv. Der skal være multifunktionalitet i beredskabsplanlægningen, så en indsats kan benyttes og gennemføres uanset bagvedliggende hændelse.
Vi vil også gerne klæde nøglepersoner på til at agere, hvis krisen indtræder, ved at uddanne den beredskabsansvarlige i enhver myndighed, kommune, forsyningsselskab, infrastrukturvirksomhed mv. til at indgå i beredskabsplaner, koordinere på tværs under alle forhold og i øvrigt på bedst mulig vis opretholde driften i enhver situation, hvor man må klare sig alene. Det vil også kræve lokale øvelser, koordineret af det lokale redningsberedskab. Det er dem, der har prøvet og øvet, der kan løse opgaven.
Krisestyring, beredskabsplanlægning og planer for fortsat drift kan ikke undervurderes, når det gælder befolkningens tryghed og sikkerhed. Det har de seneste par år vist os.
Derfor bør der i de kommende år afsættes fornyede ressourcer til at (r)etablere de fornødne planer og kapaciteter. For vi må erkende, at vi hos samtlige myndigheder i mange år ikke har prioriteret området. Også på den front er det blevet tid til fornyet omtanke.
