Annonce
Østjylland

Storme, regn og højere vandstand i havet bringer Kolindsund i fokus

<p>Tvisten om Kolindsunds fremtid har mange år på bagen. Her er vi i september 2008, da folketingsmedlem Ida Auken (SF) besøgte det inddæmmede område på Djursland. Arkivfoto: Flemming Højer</p>

Kolindsunds Venner er ikke i tvivl. Forandringer af klimaet vil sætte gang i debatten om Kolindsunds fremtid. Området kan hjælpe med at redde Grenaa fra oversvømmelser.

Forandringer af klimaet i Danmark er godt i gang med at blive det mest hårdtslående argument for at genskabe en sø i Kolindsund.
Annonce
Den filosofi har Kolindsunds Venner, der ser det inddæmmede område midt på Djursland som et aktiv i bestræbelserne mod at sikre ikke mindst Grenaa mod fremtidige oversvømmelser.
»Den stigende vandstand, øgede nedbørsmængder og flere stærke storme er helt klart ting, som beslutningstagere, borgere, foreninger og alle andre på Djursland bliver nødt til at forholde sig til. I den forbindelse kan der ganske enkelt ikke undgå at komme fokus på Kolindsund som en del af løsningen,« understreger formand Jesper Nielsen fra Kolindsunds Venner.
Kolindsunds Venner kom til verden i 1999. Siden er der sket vejr- og klimaforandringer, som blandt andet var åbenlyse i forbindelse med stormen »Bodil«. Foreningens beregninger viser, at en lignende storm ved en højere vandstand vil skabe store oversvømmelser i Grenaa.
De seneste år har Kolindsunds Venner fokuseret stærkt på Kolindsunds rolle som muligt sikringsområde i forbindelse med klimasikring af i første række Grenaa.
I bestræbelserne er der eksempelvis samarbejdet med Arkitektskolen Aarhus og Katolieke Universiteit Leuven om »Projekt Kolindsund - Ny Natur«. I den forbindelse gav arkitektstuderende fra de to læreanstalter bud på udformningen af et gendannet Kolindsund under vand.
Projekterne kom med bud på blandt andet etablering af en sluse ved Grenaa, en ny søfront i Grenaa og etablering af en vådområdepark på engarealer ved Kolind.
Materialet er givet videre til Syddjurs og Norddjurs kommuner. Jesper Nielsen er sikker på, at det får en rolle i det fremtidige arbejde for at trimme Djursland til forandringer i klimaet.
»Det er naturligvis en meget vanskelig øvelse. Den kræver samarbejde, visioner og et realistisk syn ud i fremtiden. Men lige nu er der fokus på klimatilpasninger, og det gør mig til optimist omkring visionen vedrørende en genskabelse af Kolindsund som sø,« forklarer Jesper Nielsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Balanceplan - vi skal værne om de svageste

90 millioner kroner. Så meget står socialområdet til at skulle spare i den balanceplan, som rådmand Kristian Würtz (S) har fremlagt for byrådets partier. Det er besparelser, der vil gå umådeligt hårdt ud over vores svageste borgere. I skrivende stund foregår der politiske forhandlinger om planen. Jeg håber inderligt, at byrådets partier når til fornuft og i fællesskab finder frem til en løsning, så det ikke går så voldsomt ud over de af vores medborgere, der har det allersværest. For at give et eksempel står kommunens botilbud til at skulle spare 13 millioner kroner på driften, hvis balanceplanen gennemføres. Og det er vel at mærke i en sektor, der i forvejen er urimeligt hårdt presset. Vi risikerer, at det får fatale konsekvenser for vores medborgere med mentale lidelser eller fysiske handicap. For slet ikke at tale om personalet, der hver dag kæmper for at få enderne til at hænge sammen. Vilkårene for at udføre deres arbejde bliver kun svækket, hvis vi skærer ned på et tidspunkt, hvor der snarere er brug for flere investeringer frem for færre. Hvad med en fælles løsning? I en kommune som Aarhus bør det være en førsteprioritet, at vi værner om vores socialt udsatte borgere, hvad enten det er borgere med et fysisk handicap, en psykisk lidelse, misbrugsproblemer eller noget helt fjerde. Vores sociale sikkerhedsnet, som vi normalt sætter en dyd i at værne om, kommer simpelthen til at slå revner, hvis balanceplanen gennemføres med alle de besparelser, som er fremlagt. Men selvfølgelig nytter det ikke at fremsætte en klagesang uden at være villig til at finde pengene. For budgetterne på socialområdet er presset. Det skyldes betydelige merudgifter i hele den sociale sektor, fordi flere af vores medborgere har haft brug for hjælp, end forvaltningen havde forudset. Desværre er det en tendens i vores samfund, der vidner om, at flere og flere mennesker har brug for en hjælpende hånd i tilværelsen. Det er en stærkt bekymrende udvikling, som vi bliver nødt til at tage hånd om politisk. Derfor kunne det klæde byrådets partier at tage udviklingen på socialområdet alvorligt. Der er brug for, at alle hjælper til, så Aarhus Kommune ikke ender i socialpolitisk armod. Derfor opfordrer jeg politikerne til at gå til forhandlingerne med reelle forslag til, hvor pengene skal findes. For eksempel ville det være forbilledligt, hvis alle magistratsafdelinger bidrog til at sænke sparekravet på socialområdet. Det er en uvant adfærd, men ikke desto mindre nødvendigt, taget den krisesituation, vi befinder os i på det sociale område, i betragtning. Det ville klæde systemet at handle solidarisk frem for at holde fast i en silotankegang – særligt når det er vores svageste borgere, der står for skud. Jeg håber, politikerne er villige til at lytte til budskaberne fra tirsdagens demonstration, hvor flere af byens sociale og faglige organisationer i fællesskab forsøgte at gøre dem opmærksom på, at der er behov for en værdig balance i planen.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus For abonnenter

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffet

Annonce