Annonce
Sport

Storsejr til basketlandsholdet: Men der er stadig langt til EM

Torsdag besejrede Danmark Armenien med 90-64 i Ballerup Super Arena. Foto: FIBA

Med en ganske overlegen indsats besejrede Danmark torsdag Armenien i gruppefinalen i den første af flere gruppespil for at nå EM i 2021. Slutrunden er et erklæret mål, men hverken spillere eller landstræner lader sig rive med efter en fin start på kvalifikationen.

BASKETBALL: På torvet i Ballerup er byens strøgbutikker gået sammen om at sætte en storskærm op.

De viser de fleste VM-kampe, står der på et stort banner. VM i fodbold, underforstået.

En af de lokale caféer byder på burgere fra de forskellige VM-verdensdele. Ja, selv de tre statuer midt på Strøget er blevet til en reklamesøjle med sendetider for VM-kampene listet på et printet A4-papir.

Vi kan vel godt kalde det en lille VM-feber i Ballerup.

Til gengæld er der ingen tegn på, at det danske basketballlandshold kun et par kilometer væk, i Ballerups Super Arena, skulle forsøge at tage et skridt for at kvalificere sig til EM.

Og det giver måske god mening.

Landskampen var stort set udsolgt ugen op til kampen. 2.473 ansigter, ny rekord for en dansk basketballlandskamp. Så ingen grund til at plastre byen til med plakater.

Desuden var det måske knap så håndgribeligt, det der foregik ovre i velodromen, der for en dag var forvandlet til en basketballbane.

Annonce

EM-prækvalifikation

Danmark-Armenien 90-64Periodecifre: (22-16), (18-26), (28-12), (22-10)

Danmark: Kevin Larsen 19, Darko Jukic 17, Jonas Zohore 15, Iffe Lundberg 12, Adama Darboe 9, Chanan Colman 8, Philip Hertz 7, Frederik H. Nielsen 2, Same Eleraky 1

Armenien: AJ Hess 20, Andrew Chrabascz 15, Lucas Fischer 12

Rebounds: Danmark 51, Armenien 34

Tilskuere: 2.473 i Ballerup Super Arena

Vil til EM

Danmark forsøger at kvalificere sig til EM for første gang i 66 år. EM i 2021.

Efter en periode for år tilbage, hvor landsholdet faktisk slet ikke eksisterede, er Danmark begyndt helt fra bunden.

I første omgang skal landsholdet igennem to prækvalifikationer for i det hele taget at få lov til at deltage i selve kvalifikationen til EM.

Og de tog første lille skridt torsdag.

Med sejren på 90-64 over Armenien er Danmark garanteret førstepladsen i gruppen og adgang til næste og sidste prækvalifikation.

Det endte godt nok med en overbevisende sejr torsdag, men Darko Jukic, Iffe Lundberg og kompagni måtte igennem en lille forskrækkelse i anden periode hvor forsvarsspillet faldt fra hinanden og armenerne spillede sig til en smal pauseføring.

Men i anden halvleg skruede danskerne bissen på i forsvaret. Og det gav plads til Jukic, Kevin Larsen, Adama Darboe og Jonas Zohore, der kunne sætte point på tavlen i et tempo, gæsterne slet ikke kunne følge.

Drømmer om Shields

Det er Danmarks Basketball Forbunds erklærede mål at kvalificere sig til EM i 2021, og nu er første hurdle altså af vejen.

Men der er lang vej endnu. Landstræner Erez Bittman tror dog på de spillere, han har at arbejde med.

- Vi har en god trup. Og hvis vi kan lykkes med også at få Shavon Shields (24-årig dansk-amerikaner, red.) tilknyttet holdet, så ser det endnu bedre ud. Og selvfølgelig får spillerne og jeg et bedre kendskab til hinanden fra kamp til kamp, siger israelske Erez Bittman, der blev ansat som dansk landstræner i maj 2017.

Han er en erfaren mand, som ved, hvad der skal til for at nå hele vejen til EM. Og det kommer ikke af sig selv for Danmark:

- Dansk basketball har haft det svært i fortiden, så det handler om at vi får erfaring på det her niveau. Jo flere kampe, vi spiller, jo bedre bliver vi.

- EM er meget langt ude i fremtiden og der er mange kvalifikationskampe foran os. Så vi koncentrerer os om at spille kampene én ad gangen. Vi må tage det skridt for skridt, ellers når vi det i hvert fald ikke.

Tre år er lang tid

Det er lykkes forbundet at få en kerne af de bedste danske spillere til at binde sig til landsholdet.

Heriblandt Bakken Bears' Darko Jukic, som noterede sig for 17 point torsdag.

Han mener, at landsholdet ikke har været bedre i de fem år, han har været en del af det. Men som sin landstræner har han svært ved at skue hele vejen til EM.

- Det, vi har lavet i de seneste tre år, har været rigtig godt. Vi har tilføjet nogle spillere - desværre er der også et par stykker, der er faldet fra. Men jeg synes, vi er et rigtig godt sted. Vi har en masse gode unge spillere og forhåbentligt er vi, hvor vi skal være om tre år.

- Men for at være helt ærlig, så er der lang tid til EM. Selvfølgelig er det målet at nå slutrunden, men vi bliver nødt til at tage én kamp ad gangen når vi mødes i de her landskampspauser. Vi er ikke samlet i lang tid, men vi må gøre det så godt, vi kan, siger Darko Jukic.

Når man starter fra bunden møder man bundhold. Og det er i dét lys, at Danmarks førsteplads i gruppen foran Armenien og Albanien skal ses.

Men landsholdet kan jo trods alt kun slå dem, der er foran dem.

- Armenien har en ACB-spiller (den bedste spanske række, red.) under kurven, så det er jo ikke et hold, der bare kommer her på sommerferie. Det er et fint hold og det er et klap på skulderen til os, at vi kan slå dem på den måde, vi gjorde, mener Darko Jukic.

Til efteråret begynder næste gruppespil hvor præmien er en plads i selve EM-kvalifikationen.

Danmark har opbakning fra basketfolket i hallen. Og hvem ved, hvis de tager endnu et skridt mod EM, så samler de sig måske en dag foran en storskærm i Ballerup for at se Danmark spille basketball.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce