Annonce
Aarhus

Stort boligområde vokser nu frem langs Lystrupvej

<p>Nogenlunde sådan kommer der til at se ud i boligbebyggelsen inde bag erhvervsbyggeriet ud mod Lystrupvej. Illustration: 1927 Estate.</p>

Erhvervsområde langs Lystrupvej og Grenåbanen begynder at vokse frem omkring letbanens kommende stoppested ved Torsøvej.

Et nyt stort boligområde langs Lystrupvej bliver meget snart skudt i gang.
Annonce
Det er herinde bag lågen i begyndelsen af Lystrupvej, starten på et stort nyt boligkvarter går om ganske kort tid. I første omgang bliver der bygget små 400 boliger. Foto: Kim Haugaard.
Det er starten på omdannelsen af det gamle erhvervsområde ud ad Lystrupvej på strækningen fra Grenåvej og ud mod engsøen, der bliver taget hul på med byggeriet af i første omgang små 400 boliger, et supermarked og lidt erhverv på det meste området mellem Arresøvej Lystrupvej, Latyrusvej og Grenåbanen/letbanen.

Et kæmpe område

Det er tre forskellige ejendomsudviklere, der går i gang med hver deres del af det samlede projekt - kaldet Risskov Engpark - med erhverv i tre etager mod Lystrupvej og boliger i op til fem etager længere inde bagved.
Samlet er der plads til 600-700 boliger på det område, hvor byggeriet nu går i gang.
Det samlede erhvervsområde, som kommunen er i gang med at lave en udviklingsplan for, har plads til 230.000 etagekvadratmeter byggeri. Det svarer til omkring 2.800 boliger a' 80 kvadratmeter. Det bliver dog næppe boliger alt sammen.

Boliger og butik

»Det er lige op over med byggestart for vores vedkommende« siger Peter Skaaning Jørgensen fra firmaet 1927 Estate.
Han forventer, at de første boliger er klar til indflytning om godt et års tid.
I første omgang bygger 1927 Estate omkring 100 lejligheder.
»Derefter går vi meget hurtigt - formentlig i løbet af efteråret - i gang med endnu et lejlighedsbyggeri, ligesom vi bygger 12 rækkehuset tættest mod Latyrusvej. Endelig bygger vi også mod Lystrupvej et supermarked med mindre, delevenlige lejligheder ovenpå,« fortæller Peter Skaaning Jørgensen.
Projektet er et af 15 større i det nordlige Aarhus. Resten kan du se i artiklen nedenfor.

Klar til byggestart

DN Group fra Kolding er en anden af nybyggerne på Lystrupvej.
»Vi sætter spaden i jorden i starten af august,« lyder det fra Henrik Nielsen fra DN Group.
Firmaet opfører omkring 10.500 etagekvadratmeter. 100 boliger fordelt på 25 lejelejligheder på 110 kvadratmeter og 75 ejerlejligheder i et miks fra to til fire værelser.
»Det er et meget stort boligområde, vi sætter i gang. Det her er jo kun starten. Vi kan mærke, at det rumsterer med planer andre steder i områderne omkring os,« siger Henrik Nielsen.
Han forventer, at DN Groups 100 lejligheder er klar til indflytning 1. oktober næste år.

Next stop: Nordlandsvej

Lige på den anden side af skinnerne - på Nordlandsvej - er der planer om bolig- og erhvervsbyggeri på endnu et ældre erhvervsområde. Det er et 60.000 kvadratmeter stort areal langs Nordlandsvej og afgrænset mod Torsøvej. Det projekt er der for tiden ved at blive lavet et forslag til lokalplan for.
Såvel området ved Arresøvej, hvor byggeriet nu starter, som arealet på Nordlandsvej ligger i meget kort gåafstand fra det kommende letbanestop ved Torsøvej, og passer som fod i hose med kommunens strategi om mest mulig byudvikling langs letbanen.
Vil du læse mere om byudvikling i Aarhus, så følg vores dedikerede Facebook-side.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce