Annonce
Aarhus

Stort flertal: Stop overvågning af lam kvinde

Rådmand Kristian Würtz har tidligere sagt, at overvågningen er et nødvendigt onde. Nu mener han ikke længere, det er den rigtige løsning. Arkivfoto: Kim Haugaard
Et stort flertal i Aarhus byråd er imod 48 timers observation af en handicappet borger i eget hjem. Det viser en rundringning. Den omdiskuterede sag skal nu drøftes i byrådet.

Aarhus: Aarhus Kommune har meddelt Mette Maabjerg fra Brabrand, at de vil overvåge hende i 48 timer for at finde ud af, om hun er berettiget til at beholde sin personlige handicaphjælper.

Men nu viser det sig, at et stort flertal i byrådet er imod overvågningen. Det viser en rundringning til partierne i byrådet i Aarhus Kommune, som TV2 ØSTJYLLAND har foretaget.

Overvågning af en borger i 48 timer er uacceptabelt.

Annonce

Liv Gro Jensen fra SF kaldte søndag overvågningen for grænseoverskridende og 'for meget', og nu følger de andre partier altså trop.

Hos Venstre kalder Gert Bjerregaard overvågningen for uacceptabel:

- Jeg synes, det er fuldstændig utilstedeligt, at man kan gå ind i en borgers hjem og observere i 48 timer. Det er ikke noget, der skal ske i Aarhus fremadrettet, siger han.

Han mener, at et kortere møde med borgeren burde kunne gøre det:

- Vi skal have en ordentlig visitation, hvor man møder borgeren to til tre timer på bopælen og måske taler med en medhjælper. Så kan man jo hurtigt danne sig et overblik over, hvilken hjælp der kræves, siger Gert Bjerregaard.

Venstre vil nu stille et beslutningsforslag, der skal forhindre overvågningen på et kommende byrådsmøde.

Viggo Jonasen fra Enhedslisten mener også, der er tale om overvågning i et urimeligt omfang. Kommunen er allerede klar over Mette Maabjergs behov:

- Der er ingen brug for en overvågning for at godtgøre, at Mette (Maabjerg, red.) stadig har sit behov, siger Viggo Jonasen, der kalder planen om 48-timers overvågning for skadelig og inhuman.

Samme toner lyder fra Dansk Folkepartis Knud Mathiesen:

- Personligt synes jeg, det er meget grænseoverskridende. Hvis man ikke kan indse det som forvaltning, er der noget ravruskende galt, siger Knud Mathiesen.

Han synes, det er svært at sætte tid på, hvor meget overvågning der er rimelig:

- Det er vanskeligt at sætte tid på, men hvis ægtefællen og pårørende var med, kunne man måske drøfte det i en time eller to, siger Knud Mathiesen.

Radikale Venstres medlem af handicapudvalget, Mahad Yussuf, kan godt se ideen i, at man har behov for at komme hjem til borgerne for at finde frem til deres behov for hjælp, men det er ikke hensigtsmæssig med så langvarig en overvågning:

- Vores holdning er, at man ikke skal gribe for meget ind i en borgers liv, siger Mahad Yussuf.

Medlem af byrådet for Det Konservative Folkeparti Mette Skautrup har bedt forvaltningen om at redegøre for, hvorfor det er nødvendigt med 48 timers overvågning:

- Så lang tids overvågning har ingen glæde af. Overvågning er ikke et problem i udgangspunktet, men det er den massive overvågning, jeg ikke bryder mig om, siger Mette Skautrup.

Danske Handicaporganisationer og Institut for Menneskerettigheder bakker byrådet op.

I følge dem er Aarhus Kommune ude på gyngende grund, hvis de overvåger borgere i timevis, uden at overvågningen er tvingende nødvendig.

- Jeg har svært ved at se, at man ikke kan finde andre måder at oplyse sagen på, og kan man det, så er det ikke lovligt (at gøre det på den her måde, red.), lyder det fra Nikolaj Nielsen, der er ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder.

Hos Danske Handicaporganisationer er de enig.

- Det er selvfølgelig korrekt, at kommunerne er nødt til at finde ud af, hvor meget hjælp borgerne har brug for, og hvad det er for en type hjælp osv., men det kan man jo finde ud af på mange andre måder.

- Så for mig virker det som om man bruger en måde at oplyse sagen på, som er unødig krænkende overfor borgeren, lyder det fra Knud Kristensen, der er medlem forretningsudvalget hos Danske Handicaporganisationer.

Den ansvarlige rådmand på området, Kristian Würtz fra socialdemokratiet, har tidligere kaldt overvågningen, eller 'observationen', som han kalder det, for et 'nødvendigt onde', men nu siger han også, at det ikke er den rigtige løsning.

Heller ikke selvom, det er hans forvaltning, der har besluttet det i Mette Maabjergs sag.

Det fortæller han onsdag eftermiddag.

- Jeg går ikke ind for lange observationer i borgernes hjem i en situation, hvor borgeren opfatter det som et angreb, siger han.

Grunden til, at Mette Maabjerg alligevel har fået beskeden, er ifølge rådmanden, at byrådet og Ankestyrelsen har pålagt ham det i sager som denne.

- Det er sådan, at byrådet har pålagt mig, at socialforvaltningen skal bruge observation i den her type sager. Og for det andet, så kan det også i flere tilfælde være Ankestyrelsen, som altså er over kommunerne, som peger på, at vi skal bruge observation.

- Så vi skal jo i fællesskab finde frem til måder at løse den her type sager på, som fungerer bedre end i dag.

- Det skal ikke være sådan, at vi har borgere, der oplever, at de skal overvåges i deres eget hjem og krænkes af socialforvaltningen. Det er ikke min holdning, og det er ikke socialdemokratiets holdning, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Skal 3.000 borgerstemmer kunne tvinge byrådet til at tage en sag op? Den idé er politikerne ikke heeelt solgt på

Sport

Bakken Bears må sige farvel til stjerner: - Vi har spillere, der kommer til at fordoble deres løn næste år

Annonce