Annonce
Aarhus

Stort indkøb på vej: Rådmand vil skaffe 23.000 elever i folkeskolen hver sin computer

Computerne på folkeskolerne i Aarhus er for få og for gamle. Arkivfoto: Simon Skipper/Scanpix
I Aarhus' folkeskoler er der for mange skoleelever til for få computere. Den situation arbejder rådmand Thomas Medom på at ændre.

AARHUS: Folkeskolerne i Aarhus har længe haltet bagefter på it-udstyr og det har ved flere lejligheder været et ønske fra byrådet at kunne give skolerne et løft i form af nye computere til skoleeleverne.

Nu gøres der et nyt forsøg på at skaffe 23.000 elever i den århusianske folkeskole fra 2. til 10. klasse hver sin personlige computer i stedet for at skulle have sin egen med hjemmefra.

Thomas Medom, rådmand for Børn og Unge, undersøger i øjeblikket mulighederne for at skifte digital strategi, så det tidligere ønske om, at forældre betaler for computere til deres børn, bliver afløst af en gratis computer.

- Børns digitale muligheder skal ikke afhænge af forældrenes pengepung. Med forslaget her sikrer vi alle børn lige muligheder og giver dermed et markant løft til mange familier. Samtidig kan vi undgå noget af det tekniske besvær i hverdagen, som tager fra elevernes undervisning, når mange forskellige elektroniske platforme ikke spiller sammen, siger Thomas Medom, rådmand for Børn og Unge.

- Det er både et spørgsmål om at opgradere på børnenes digitale muligheder og mindske uligheden. Der kommer simpelthen mange flere computere, som kommer flere børn til gode, siger Thomas Medom.

Annonce

Pres på forældre

Et skifte til en fælles og mere ensartet digital løsning for elever vil også betyde forbedret it-sikkerhed, ligesom løsningen vil basere sig på en løsning i "skyen", som mange elever allerede i dag bruger problemfrit. Thomas Medom anerkender også, der vil være udfordringer i forslaget, men peger på, at fordelene overskygger ulemperne.

Hos Skole og Forældre Aarhus ser formand Cecilie Harrits positivt på forslaget.

- Bring your own device-strategien er en glidebane væk fra den lige og fri adgang til undervisning, der kan være med til at forstærke sociale uligheder mellem børnene. Samtidig har vi oplevet forældre, der har følt sig pressede til at investere i udstyr, de egentlig ikke har haft råd til. Derfor er vi glade for, at Aarhus Kommune nu skifter strategi og på den måde styrker alle børns lige muligheder i skolen, siger Cecilie Harrits.

Jesper Skorstengaard, formand for Århus Lærerforening, peger også på positive takter i forslaget:

- Det er klart en fordel, at lærerne vil have færre tekniske udfordringer i klasseværelset. Der bliver let adgang til alle opgaver og alle dokumenter, som er samlet i skyen. Vi tror på, det vil lette hverdagen for både elever og lærere og derfor give en bedre skoledag, siger Jesper Skorstengaard.

Indtil videre arbejdes der videre med en digital løsning med såkaldte Chromebooks. Økonomisk kan overgangen finansieres de første fire år med penge, der allerede er afsat til computerindkøb, mens der på længere sigt skal findes nye penge til at erstatte computerne.

Forslaget om computerne skal behandles i Aarhus Byråd senere på året.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce