Annonce
Aarhus

Stort tema om fortætning og byggerier på stribe i midtbyen: Få det store overblik her

AARHUS: De seneste uger har vi sat fokus på byggerier og fortætning, som kommer til at ændre midtbyens udtryk.

Det er blevet til en lang række artikler, som vi har samlet her.

Artiklerne bygger på en liste med 29 "huludfyldninger" indenfor Ringgaden, hvor mindre huse bliver revet ned eller ombygget.

Temaet indeholder historier om flere af de 29 projekter, snakke med nogle af naboerne, en samlet overbliksartikel over alle planerne og en rundtur med stadsarkitekten, der udpeger gode og dårlige eksempler på fortætningsprojekter i midtbyen.

Nedenfor kan du få det samlede overblik.

Vær opmærksom på, at de fleste af artiklerne er PLUS-artikler, som kræver et digitalt abonnement, som kan købes her for 49 kroner. Men så kan man også læse samtlige artikler på Stiften.dk.

Annonce

Småhuse bliver til hotel

Foto: Axel Schütt

Ejer vil rive to små huse i Nørre Allé ned og i stedet bygge et mindre hotel i fem etager. Lokalt Kulturmiljøråd mener ikke, at projektet er tilpasset stedet. Midtbyens Fællesråd ser helst, at de små huse bliver bevaret.

Læs artiklen her.

Beboer i Klostergade frygter nybyggeri

Foto: Axel Schütt

Byfortætningen har taget overhånd, lyder det fra beboer i Klostergade, der vil blive efterladt med en lille, indelukket og mørk baggård, hvis byrådet godkender byggeri af ny boligejendom på hjørnet af Klostergade og Grønnegade.

Læs artiklen her.

Øgade-borgere protesterer mod nyt byggeri

Sølystgade er et af de steder, hvor der er planer om at lukke et hul i husrækken med boligbyggeri.

Det er ikke en plan, der får smilene frem i det omgivende kvarter.

Tværtimod.

Læs artiklen her.

Gammel biografsal i M.P. Bruunsgade bliver til restaurant

Foto: Axel Schütt

Den gamle biografsal bliver genetableret og indrettet som restaurant. I projektet indgår også et nyt byhus og en penthouse-lejlighed.

Læs om planerne i artiklen her.

Ældre villa truet af nedrivning: Erstatningen får en meget speciel taghældning

På Marselisborg Allé er der planer om at erstatte ældre villa med lav bevaringsværdi med et etagebyggeri med 16 lejligheder

Læs artiklen her.

Nu er der nye planer for gammel villa i Skt. Pauls Gade

Foto: Axel Schütt

På Frederiksbjerg er der igen planer om at rive den gamle I.O.G.T-villa i Skt. Pauls Gade ned og erstattede den med etagebyggeri med lejligheder.

Læs artiklen her.

Sådan forløber en sag om fortætning

Foto: Kim Haugaard

Som regel ligger der et længere forløb bag, inden en ansøgning om nybyggeri på en tom eller en ryddet grund i Midtbyen kommer i høring blandt beboerne i nabolaget.

Vi kigger på processen i artiklen her.

10.000 flere beboere i Midtbyen på seks år

Foto: Axel Schütt

Midtbyen er vokset fra 60.000 til 70.000 indbyggere siden 2013.

Og væksten ser ud til at fortsætte de kommende år, hvor masser af nye boliger på vej blandt andet på Aarhus Ø, omkring Godsbanen og på Amtssygehuset.

Læs artiklen her.

Markante planer på Vesterbro Torv

Vesterbro Torv får ny og markant hjørneejendom, hvis planer om at erstatte ejendommen, hvor værtshuset Hjorten ligger, med nybyggeri hele vejen rundt om hjørnet og op ad Hjortensgade, bliver gennemført.

Læs artiklen om planerne her.

Bestseller-familie vil lukke hul med ny boligejendom

Foto: Axel Schütt

Store planer for det lave hus med den tidligere Hay-butik i Rosenkrantzgade.

Projektet indeholder en ny ejendom i gadens stil og højde og med 11 boliger og butik i stueplan.

Læs artiklen her.

Ejer vil bygge tre etager med boliger oven på Aarhus-Hallen

Foto: Tobias H. Niebuhr

Helt nyt projekt lægger op til 30 større lejligheder i nybyggeri oven på Aarhus hallen på Skt. Knuds Torv. Projektet indeholder også nybyggeri af boliger til unge bag hallen - og offentlig adgang til en stor terrasse mod torvet.

Læs artiklen her.

Se listen: Her er de 29 bygninger der skal rives ned eller bygges om i Aarhus

Fotos: Axel Schütt

Alle 29 projekter samlet i én liste med billeder og et kort i bunden.

Se listen her.

Fem store byggeprojekter kan omdanne Nørreport totalt

I kølvandet på Arkitektskolens flytning er der flere store byggeprojekter på vej i området omkring Nørreport.

De kommer oven i tre boligprojekter, der i forvejen banker på i området.

Få overblikket her.

Beboerformand om markante byggeplaner: Vi mangler grønt, ikke flere boliger

Formanden for Nørrestenbro Beboerforening jubler ikke og de mange byggeplaner i området omkring Nørreport.

Læs hendes holdninger her.

På tur med stadsarkitekten: Gode og dårlige fortætningsbyggerier

Foto: Axel Schütt

Vi tog en tur rundt med stadsarkitekten i Aarhus for at se på gode og mindre gode fortætnings-byggerier.

Han lister her tre gode og tre mindre gode eksempler og kommer med sine argumenter.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce