Annonce
Aarhus

Strøg-Svendsen trækker sig: Jeg har ikke de samme kræfter

Lars Svendsen trækker sig som formand for Gadeforeningen Strøget. Arkivfoto: Kim Haugaard

Lars Svendsen træder et skridt tilbage i Gadeforeningen Strøget efter 25 år som formand. Claus Broberg bliver ny formand.

AARHUS: Efter 25 år i spidsen som formand for Gadeforeningen Strøget træder Lars Svendsen et skridt tilbage. Fra 1. december får foreningen ny formand, mens den afgående af slagsen fortsætter lidt endnu som bestyrelsesmedlem.

Det skriver Gadeforeningen Strøget i en pressemeddelelse.

- Tiden synes moden til at trække sig lidt tilbage. Jeg har heller ikke længere helt de samme kræfter. Strøget har nærmest været min arbejdsplads siden jeg gik ud af skolen, først som lærling hos Engelbredt Sko, siden hen som bestyrer af Paw Sko i 31 år, og 36 år som bestyrelsesmedlem i Strøgforeningen. Det er derfor en stor glæde, at jeg giver formandsstafetten videre, og samtidig kan fortsætte med en række administrative opgaver, og som menig bestyrelsesmedlem i foreningen lidt endnu, fortæller Lars Svendsen.

- Lars Svendsen, der efterhånden er blevet 67 år, har om nogen været manden der har sikret, at vi i Aarhus har Danmarks flotteste og mest markante julebelysning, et lyshav med 750.000 pærer. En stjernehimmel som hvert år trækker i tusindvis af udenbys kunder og gæster til byen, og som samtidig er til stor glæde for byens borgere og handlende. Det var også Lars Svendsen som trak et stort læs, da vi ved årtusindskiftet fik en helt nyanlagt gågade fra Banegårdsplads til Domkirken, hedder det i pressemeddelelsen.

Lars Svendsen er tillige forfatter til bogen 'Strøget i smilets by' - en 213 siders bog som ikke alene omhandler Strøget og den centrale handel i Aarhus, men samtidig er et omfattede lokalhistorisk værk.

Annonce

Gadeforeningen Strøget


  • Gadeforeningen Strøgets medlemsliste tæller 120 specialbutikker og et stormagasin.
  • I gennemsnit bevæger ca. 47.000 mennesker sig dagligt gennem Strøget i Aarhus i butikkernes åbningstid. Det giver over 14 millioner besøgende årligt.
Claus Broberg overtager formandsposten fra 1. december. Arkivfoto: Kim Haugaard

Århusianer med stort Å

Posten som formand for Strøgforeningen overtager Claus Broberg, direktør og medejer af Japan Photo samt en række restauranter i midtbyen.

Claus Broberg er 49 år og har haft sin faste gang på Strøget de sidste 21 år, bland andet som butikschef i Merlin i Ryesgade og siden hen som medejer af Japan Photo. Claus Broberg har igennem årene, dels i sin egenskab af chef for 28 jyske og fynske Merlin butikker og senere 10 egenejede Sony Centre, blandt andet bestridt en række bestyrelsesposter i diverse centerbestyrelser i Jylland og på Fyn.

- Jeg er århusianer med stort Å og glæder mig til at kunne bidrage til detailhandelens udvikling. Strøget i Aarhus er en af byens afgørende turistattraktioner og er samtidig arbejdsplads for flere end 6.000 direkte og indirekte medarbejdere. I tillæg er detailhandlen leveringsdygtig med rigtig mange vigtige studiejobs, disse er medvirkende til at fastholde Aarhus som en attraktiv studieby, fortæller Claus Broberg.

Lars Svendsen fra et af Århus Stiftstidendes arrangementer. Her fortæller han om Strøgets historie. Arkivfoto: Axel Schütt

Ny formand - samme krav

Trods ny formand bliver der i første omgang ikke slækket på kravene om bedre veje og flere parkeringspladser i Aarhus. Krav som den afgående formand Lars Svendsen igen og igen har talt for.

- Skal vi fortsat have et godt og devierende handelsliv i Aarhus, så er vi stærkt afhængig af en velfungerende infrastruktur, en åbensindet parkeringspolitik og politisk accept af vigtigheden i at bibeholde og udvikle Aarhus midtby, således kunderne og byens gæster har de bedste muligheder for at besøge midtbyens righoldige handels, kultur- og restaurationsliv, hedder det videre fra den kommende formand i pressemeddelelsen.

Udover at fortsætte som bestyrelsesmedlem fortsætter Lars Svendsen med administrationsopgaver for foreningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Østjylland For abonnenter

Bilisterne kæmper om udendørs parkeringspladser: Samtidig står supersygehusets p-hus halvtomt

Annonce