Annonce
Byudvikling

Strøgbutik i Aarhus bliver dobbelt så stor

Dorte S. Jensen bestyrer Paw Sko, der får mindre facade mod Strøget, men bliver meget dybere. Foto: Axel Schütt

Ændringer i butikkerne i Regina-bygningen er i gang, og mere er på vej.

Reginabygningen i Aarhus' hjerte er under forandring. 27 luksuslejligheder er opstået i den store bygning, der for mange år siden blandt andet husede Hotel Regina og Hafnia-arkaden. Men også i etagen på gadeniveau sker der ændringer.

Take away-butikken China Wok House og banken Sparnord, begge i Sønder Allé, er flyttet, så der er plads til noget andet. Tilbage er stadig Kaufmann herretøj, Paw Sko og grønthandler Poul Kristensen, der sælger mange af sine varer, især blomster og frugt, på gaden.

For skoforretningen ligger planerne klar, og den bliver næsten dobbelt så stor som nu. Men for de øvrige kan det vare et par måneder, inden det hele er på plads. Poul Kristensen håber at kunne blive på stedet under samme vilkår som nu. Kaufmann er en del af forhandlingerne, der ventes at være afsluttet om et par måneder.

- Vi vil vente med at gå ud med oplysninger om det samlede projekt, indtil vores nye lejere i ejendommen er på plads, siger Kristian Barlebo. Han er udviklingsdirektør i Capital Investment, der købte ejendommen af århusianeren, murermester Hans Lorenzen i 2015 for 275 millioner kroner. Lorenzen ville egentlig have forvandlet arkaden til én stor butik i stedet for mange små. Men en langstrakt sag med Aarhus Kommune fik ham til at sælge.

Ombygningen ventes at være færdig i løbet af 2018.

Annonce

Regina-bygningen

Regina-bygningen har i sin 97-årige historie blandt andet rummet biograf med 939 sæder, et hotel, en restaurant samt siden 1984 en arkade.

I 2015 købte Capital Investment bygningen af murermester Hans Lorenzen for 275 millioner kroner. Kaufmann har haft adresse i stueetagen siden opførelsen i 1921.

Mindre facade, mere plads

Når ombygningen af Paw Sko står færdig, formentlig i maj i år, vil butikken have en mindre facade end nu ud mod Strøget på Søndergade. Til gengæld bliver forretningen meget dybere i stedet for den langstrakte form, som den har nu.

De nuværende godt 300 kvadratmeter i to etager bliver til 600 kvadratmeter, stadig i to etager, men med hovedvægten på stueplan, oplyser butiksbestyrer Dorte S. Jensen.

Den del af forretningen, som indeholder Gabor Sko og vender ud mod Strøget, bliver til en ny, bred indgang til arkaden.

- Vi afgiver et par vinduesfag, så nabobutikken kan få adgang til den tidligere arkade direkte fra Strøget, oplyser Paw Sko.

- Vi styrker udvalget af damesko, så det bliver større og bedre, og børneafdelingen flyttes fra kælderen til stueetagen, siger Dorte S. Jensen.

Den nye butik får moderne udstyr, blandt andet en social mediabar, et højbord hvor kunderne kan gå på de sociale medier, og i øvrigt bliver der betydeligt højere - fire meter - til loftet end i den nuværende butik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce