Annonce
Aarhus

Strøgformand Lars Svendsen: - Vi sidder jo ikke og sover

Lars Svendsen afviser kritik af mangel på nytænkning. Foto: Axel Schütt

Strøg-formand Lars Svendsen afviser kritik af mangel på nytænkning: - Vi bestemmer ikke over medlemmerne.

AARHUS: Det skorter ikke på gode råd til Lars Svendsen og resten af bestyrelsen i Strøgforeningen:

- Tænk nyt.

- Lav tingene anderledes.

- Tænk i produktudvikling.

Sådan har det lydt fra læserbrevsskribenter og detailhandelseksperter i kølvandet på Strøgforeningens generalforsamling, hvor formand Lars Svendsen fortalte om trange tider for Strøgets butikker.

- Det lyder næsten, som om vi sidder og sover. Men det gør vi altså ikke. Bestyrelsen mødes hver måned, siger Lars Svendsen.

Han synes i den grad, at Strøgforeningen er i gang med produktudvikling.

- I disse dage er vi i gang med at bestille ny juleudsmykning. En ny stjernehimmel til to millioner kr. Det synes jeg da nok, man kan kalde produktudvikling, siger Lars Svendsen, der ikke ved hvad mere, bestyrelsen kan stille op.

Annonce

Frivillighedens vej

- Det er ikke mere end 16-17 år siden, at vi fik lavet et helt nyt strøg til 55 millioner kr. Det er jo ikke sådan, at det står overfor udskiftning, siger Lars Svendsen.

Han minder om, at Strøgforeningen opererer under andre forhold end et butikscenter.

- I et butikscenter bestemmer ledelsen. For eksempel kan den diktere åbningstider. På Strøget foregår alt på frivillighedens vej. Derfor er det helt urimeligt, at vi skal have på puklen, siger Lars Svendsen.

Og ja: Han synes også, at der er mange kædeforretninger på Strøget.

- Men huslejerne er så ufatteligt høje, at kun kædeforretninger kan betale dem. Intet ungt menneske har råd til at starte butik på Strøget, siger Lars Svendsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Aarhus

Ulovlige overhalinger og al for høj fart: 19-årig mistede kørekortet efter hasarderet kørsel på ringvejen

Annonce