Annonce
Indland

Straffesager risikerer forsinkelse på grund af flaskehals

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Socialdemokratisk retsordfører siger, at et øget pres på anklagere skal tages alvorligt i næste politiforlig.

Meldinger om et opskruet pres på anklagerne, påbud fra Arbejdstilsynet og en tillidsmands nødråb gør indtryk på Christiansborg.

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, siger, at både anklagernes og domstolenes forhold vil få høj prioritet, når partierne til efteråret skal forhandle om et nyt politiforlig.

- Vi kan ganske enkelt ikke være det bekendt overfor de medarbejdere, der har så hårdt et arbejdsmiljø, at de går ned med stress. Vi kan heller ikke være det bekendt overfor borgerne, som i sidste ende oplever, at deres sager ikke behandles indenfor rimelig tid, siger Trine Bramsen.

Antallet af politifolk er på det seneste blevet skruet i vejret. I foråret proklamerede rigspolitiet, at man med 11.128 betjente har nået det højeste antal siden en reform i 2007.

Imidlertid er antallet af anklagere, der skal behandle de sager, som betjentene producerer, ikke blevet justeret tilsvarende. Det giver ifølge Foreningen af Offentlige Anklagere et øget pres.

Der er risiko for langsommere afgørelser og lavere kvalitet i straffesagerne, ligesom der er personlige konsekvenser, har foreningen advaret om.

Forleden sagde tillidsmanden for de omkring 75 anklagere på Bellahøj i Københavns Politi, at situationen er uholdbar.

- Der er ingen tvivl om, at der på Bellahøj er massive stress-symptomer. Medarbejderne har ondt i maven og søvnproblemer. Nogle fortæller, at de har svært ved at huske, og at man har svært ved at komme ned i gear efter arbejde, sagde Martin Dahl Fuglsang.

På Christiansborg siger Trine Bramsen fra Socialdemokratiet, at tingene ikke hænger godt nok sammen.

Spørgsmålet er, om politikerne for ensidigt har fokuseret på antallet af politifolk og har overset andre grupper?

- I stedet for at pege fingre mener jeg, at det er en fælles politisk opgave at sikre, at vi har en straffesagskæde, der hænger sammen. Det skal fungere, og det skal være i balance, siger Bramsen.

I december gav Arbejdstilsynet et påbud til Københavns Politi om forholdene for anklagerne i Særlig Efterforskning Øst. Politikredsen skal sikre, "at en stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer de ansattes sikkerhed og sundhed," hedder det.

Desuden har Arbejdstilsynet også varslet en nøjere undersøgelse af anklagernes forhold på Bellahøj.

Tal fra politiet viser, at betjentene i Københavns Politi rejste 18 procent flere sigtelser i 2018 end i det foregående år. Derimod er antallet af sager, som anklagerne sender til retten, stagneret, fremgår det af oplysninger fra Domstolsstyrelsen.

Chefanklager Ida Sørensen sagde forleden til Ritzau, at man ikke umiddelbart kan sammenligne de to opgørelser - men at det er rigtigt, at anklagerne har fået flere sager end normalt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Leder

Støt AGF og kampen for julehjælp

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce