Annonce
Danmark

Strakspåbud til landmand efter højspændingsulykke

En lastbil brød sidste mandag eftermiddag i brand, da ladet ramte en højspændingsledning på en gård i Gelsted. Nu har Arbejdsstilsynet udstedt et strakpåbud til landmanden og en bøde kan være på vej. Foto: Christian Nordholt
Arbejdstilsynet overvejer bødestraf efter ulykken, hvor 60.000 volt fra en højspændingsledning destruerede en lastbil og bragte chaufføren i livsfare.

Ulykke: Forholdene på Overgård ved Gelsted på Fyn var i strid med arbejdsmiljølovgivningen, da en en lastvogn med tippelad kørte på en luftledning med 60.000 volt mandag 23. september.

Det fremgår af Arbejdstilsynets besøgsrapport, som avisen Danmark har fået aktindsigt i. Her fremgår det, at et besøg på gården, hvor ulykken skete, har ført til et såkaldt strakspåbud. Det betyder, at det påhviler ejeren af Overgård, John Trædholm, straks at rette op på de forhold, der strider mod arbejdsmiljøloven.

Konkret skal landmanden sikre, at ingen udsættes for ulykkesfare fra elektrisk strøm på grund af utilsigtet kontakt med højspændingskabler. Det gælder både landmandens egne medarbejdere og eksterne leverandører som den vognmand, der læssede foder af, da ulykken skete.

Annonce

Arbejdstilsynet: Sådan gik det til

Arbejdstilsynet skriver om ulykken:

I forbindelse med levering af foder til landbruget aftipper chauffør et læs rapskager i overdækket plansilo bag ejendommens driftsbygninger.

I forbindelse med aftipning kommer tipsættevognens lad i kontakt med 60 KV-højspændingsledninger, der forefindes 7 meter over området foran siloen.

Ved kontakt med højspændingsledninger sker der en kraftig kortsluting, ledning falder ned, og lastbilen bryder i brand.

Lastbilens chauffør reddes bort af nabo, der parkerer bil, så det er muligt for chaufføren at springe over på bilen.

Bøde måske på vej

Derudover overvejer Arbejdstilsynet at give virksomheden et påbud om at sikre, at arbejdsstedet ved den overdækkede plansilo er forsvarligt indrettet, så enhver fare for utilsigtet kontakt til de livsfarlige højspændingsledninger effektivt elimineres.

Arbejdstilsynet behandler stadig sagen, men John Trædholm er blevet stillet i udsigt, at der også kan være en bøde på vej mod Overgård:

"Arbejdstilsynet vil vurdere, om der er grundlag for at melde virksomheden til politiet eller give den en bøde. Det er fast praksis, når Arbejdstilsynet undersøger en alvorlig arbejdsulykke, eller når en virksomhed ikke har efterkommet et påbud fra Arbejdstilsynet", hedder det i rapporten.

- Jeg flytter siloen

Som det er fremgået af avisen Danmarks dækning af højspændingsulykken i Gelsted, er der sket en næsten identisk ulykke på Trædholms gård for tre år siden, da en tysk lastbil også kørte på højspændingsledningen med et tippelad. Arbejdstilsynet har ikke oplyst, om John Trædholm fik et påbud, som han ikke har efterkommet, ved den lejlighed.

Tirsdag slog Sikkerhedsstyrelsen fast i avisen Danmark, at man slet ikke må arbejde i området foran John Trædholms plansilo på grund af højspændingsfaren. Mette Cramon fra styrelsen oplyste også, at John Trædholm ved den sidste ulykke for tre år siden blev instrueret om, at man ikke må arbejde i området med høje køretøjer.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra John Trædholm om sagens seneste udvikling. Han har dog i søndags i avisen Danmark udtalt, at han nu er klar til at handle, og at han ikke kan leve med risikoen:

- Nu er det gået godt to gange. Vi skal ikke risikere, at der sker noget igen, så nu bygger vi en ny silo et andet sted på grunden, sagde Trædholm.

Det er ikke lykkedes at få en uddybende kommentar fra Arbejdstisynets tilsynsførende til denne artikel.

Martin Wahl slap heldigt med livet i behold, da han blev reddet af naboen, mens hans lastbil udbrændte totalt. Nu slår Arbejdstilsynet fast, at forholdene ikke levede op til lovens krav, da han læssede foder af og endte med at ramme en højspændingsledning. Foto: Christian Nordholt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Vand oversvømmer kørebanen på E45: Kraftige opbremsninger giver farlige situationer

Annonce