Annonce
Kultur

Street art i Byparken

<p>Andreas Welin bruger alene spraydåser til sit maleri, som han forventer at arbejde på indtil onsdag.</p>

Gadekunstnere udsmykker enorme træplader med urban kunst.

Street art, gadekunst, eller kunst i det offentlige rum, om man vil. Graffiti-kunsten har udviklet sig over et par decader og fået nye navne, og flere kunstnere, der laver street art eller urban art, som det nu også kaldes, er blevet etablerede navne og deres værker sælges til priser i millionklassen.

Annonce
De tre første gigantiske billeder kæmper om opmærksomheden i en opstilling i Byparken i trekanten mellem Musikhuset, Aros og Ridehuset. To andre er på vej. Foto: Axel Schütt

Tre gigantiske og et mindre billede er færdige, og to store billeder var mandag endnu under udførelse. Det ene af den lokale kunstner Peter Birk, der også driver Galleri Grisk og efterhånden har udsmykket flere husgavle i Aarhus. Flere af dem blev vist i en serie om gavlmalerier på bagsiden af avisen hen over sommeren. Det andet billede, der er i gang, males af den unge kunstner Welin, Andreas Welin:

Andreas Welin bruger alene spraydåser til sit maleri, som han forventer at arbejde på indtil onsdag.

Gadekunst er i ordets forstand udført i det offentlige rum, fordi kunstneren vil spille sammen med miljøet. Med fem-seks billeder stillet op lige ved siden af hinanden bliver den effekt dog lidt mindre, og billederne kommer i højere grad til at spille op mod hinanden, næsten som i en konkurrence om at 'se mig'.

»Det er også en slags show case for at vise, hvad street art er. Det er happening, at vi står her og maler, for vi lever af at sælge urban art,« fortæller Peter Birk, der senere på ugen skal udsmykke et nyt fitnesscenter i et råt look og interiør kaldet »Urban Gym« i København og i næste uge skal lave udsmykning på Aarhus Lufthavn i Tirstrup.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce