Annonce
Aarhus

Striden om Vestergade 69 fortsætter: Nu skal uvildige fastslå årsagen til skaderne

Ingen adgang. Vestergade har snart i en måned været spærret ud for nummer 69. Foto: Jens Thaysen
Parterne i sagen om den revnede bygning i Vestergade 69 har tilsyneladende så svært ved at blive enige om årsagen til skaderne på bygningen, at en syn- og skønsmand nu skal udarbejde en skønserklæring.

AARHUS: Det er snart to måneder siden, at beboerne i ejendommen Vestergade 69 måtte forlade deres lejligheder med få minutters varsel. Bygherrens rådgivere vurderede, der var sammenstyrtningsfare, derfor besluttede kommunen, at beboerne skulle evakueres.

Revnerne opstod i forbindelse med byggeriet på nabogrunden. Men der har været uenighed mellem sagens parter om, hvorvidt ejendommen var utilstrækkeligt funderet.

Torsdag 21. marts afholdes der syn og skøn.

- Bygherren har begæret syn og skøn hos voldgiftsnævnet, der har udmeldt en syn- og skønsmand. Det er for at få klarhed over, hvad årsagen er, fortæller Ann Hamborg, der chef for Byggeri hos Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.

Kommunen vil være til stede ved besigtigelsen torsdag.

- Underentreprenører, bygherre og repræsentanter for ejerne vil også være der. Vi er nødt til at få afklaret, hvad årsagen er, inden vi kan komme videre. Nu må vi tro på, at vi inden længe får en konklusion på hvad der skete, så vi kan komme videre, siger Ann Hamborg.

Annonce

Det tager lang tid, og det synes vi allesamme er træls. Vi har bedt bygherre om at skynde sig, og det arbejder de også på. Men der må havde været nogle udfordringer, ellers havde de gjort det for længst,

Ann Hamborg.

Parterne skal blive enige

Det er ikke første gang, eksperter kigger på bygningen. Allerede dagen efter beboerne måtte forlade ejendommen, fortalte bygherre, Jens Winther, direktør for Norcap Development.

- At der var tre geoteknikere og to statikere. Og at de ville kigge på det og bliver ved med at kigge på det, indtil de havde afklaring, sagde Jens Winther.

Man må tro, at eksperterne er blevet trætte af at kigge på ejendommen for længst.

Hvorfor har de ikke fundet en løsning?

- Det tager lang tid, og det synes vi allesamme er træls. Vi har bedt bygherre om at skynde sig, og det arbejder de også på. Men der må havde været nogle udfordringer, ellers havde de gjort det for længst, siger Ann Hamborg.

Syn- og skønsmændenes - de er faktisk to - en geotekniker og en statiker, skønserklæring fastslår årsagen, men ikke ansvaret. Det betyder, sagen kan trække yderligere ud og i sidste instans ende i en voldgiftssag, hvis ikke parterne selv bliver enige.

- Nu har jeg ikke forstand på det tekniske, men jeg har ekstremt svært ved at forstå, hvorfor det skal tage så lang tid. En ting er ansvarsplaceringen, men geoteknik og statik er - groft sagt - bare matematik, der skal regnes igennem, så der kommer styr på det, siger Lars Mumm, der er advokat for ejerforeningen.

Hvid røg

Avisen har også forsøgt at få en forklaring fra Jens Winther på, hvorfor der skal gå så lang tid.

- Der er ikke nogen, der sidder med hænderne i skødet. Vi har en fin dialog mellem alle de involverede, og vi er ved at finde ud af, hvis ansvar det er. Jeg vil tro, vi snart er i en situation, hvor der slipper hvid røg ud, men ellers vil jeg ikke sige så meget lige nu, siger Jens Winther.

Men hvad med Vestergade? Skal byens borgere finde sig i, at den er spærret i næsten to måneder?

- Hvis man stiller det op mod konsekvenserne ved at åbne vejen, og folk så får et hus i nakken, hvis bygningen falder sammen. Så tænker jeg, svaret er ja, siger Ann Hamborg.

Betyder den lange sagsbehandlingstid, at man skal være bekymret, hvis man ejer et hus i midtbyen, hvor der er byggeplaner på nabogrunden?

- Der er kun et par eksempler inden for de sidste ti år på bygninger, der har slået revner i så stort et omfang at man ikke kunne bo i dem, så det er ikke noget, man skal bekymre sig over, siger Ann Hamborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Annonce