Annonce
Indland

Student med højt snit læser til lærer: Valget var svært

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Michael Bjerring fik at vide, at han burde vælge universitetet. Han valgte i stedet, hvad der gør ham glad.

En stor del af studenterne med de højeste snit søger mod de samme fire videregående uddannelser. Det er jura, medicin, statskundskab og psykologi.

Og presset på at skulle nå ind på en af de uddannelser, som kræver et højt karaktergennemsnit, begynder tidligt.

Allerede i folkeskolen fik Michael Bjerring at vide, at han burde overveje at læse eksempelvis statskundskab.

- Jeg sagde til studievejlederen, at jeg gerne ville gøre en forskel, og så var der ingen tvivl om, at når jeg var en dygtig elev, skulle jeg starte på universitetet.

- Hele min ungdomsuddannelse handlede om at få høje nok karakterer til at komme ind på antropologi eller statskundskab, og hver gang vi fik årskarakterer sad jeg med min lommeregner for at se, om jeg lå højt nok.

- Det var et virkelig stort pres, siger han.

Han kom ud af gymnasiet med et karaktergennemsnit på 11,8, og hvis han læste videre inden for to år, kunne han gange tallet, så det endte over 12.

Det var muligt for Michael Bjerring at komme ind på alle uddannelser. Med det høje snit oplevede han, at folk ikke var i tvivl om, at det skulle han da bruge som adgangsbillet til universitetet.

- Det var det fine, og alt andet ville være spildt arbejde, kunne man sige.

Men Michael Bjerring var i tvivl over, om det nu var rigtigt. Han valgte i stedet at tage et sabbatår og overveje, hvad der ville gøre ham glad.

I dag læser Michael Bjerring til lærer, og han færdiggør sin uddannelse til sommer. En uddannelse, som han er rigtig glad for, men som nogle - også små børn - har svært ved at forstå, at han har valgt.

- Da jeg fortalte mine elever det, sagde de, at jeg var dum, og hvorfor jeg ikke ville være astronaut eller rig.

- Selv om de var glade for at have mig, kunne de ikke forstå, at jeg ville være sammen med dem i stedet for at læse på universitetet og tjene flere penge. Jeg synes, det er sigende, at børn i 3. klasse kan have den refleksion, siger han.

Han er også blevet mødt med kommentarer om, at han spilder sit talent på at læse til lærer.

- Der er en fortælling blandt mine venner og vores generation om, at dit karaktergennemsnit definerer, hvad du bør søge.

- Får du en lav karakter i tysk, bør du ikke blive psykolog. Så skal du bare på lærer- eller pædagoguddannelsen, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Se hele listen: Her er lå de bevaringsværdige bygninger, der er revet ned

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Annonce